Færøerne — nært forbundne

I DET urolige Atlanterhav mod nord ligger Færøerne — en lille klynge bestående af 18 øer. De er beboet af et folk der har deres helt eget sprog — færøsk. På disse betagende smukke øer går forrevne fjelde stejlt ned i havet. Ude ved kysterne ligger bygderne med deres huse i mange farver. Om sommeren bliver de græsklædte fjelde ufatteligt grønne.

Øernes befolkning på 48.000 indbyggere fungerer som et lille samfund, men det har gennem tiden været en udfordring. I gamle dage brugte man robåde til at fragte mennesker og varer fra den ene ø til den anden, og rejser fra bygd til bygd foregik til fods over stejle fjelde og dybe kløfter. Forestil dig hvor utrolig krævende det var at bygge et hus når alt materiale måtte bringes til stedet med robåd. Før byggeriet kunne gå i gang, skulle materialerne bæres til bygden fra en lille naturhavn ved kysten.

De første bosættere

De første beretninger man har om Færøerne, er skrevet af en irsk munk omkring år 825. Han fortæller at der havde været eneboere, irske munke, på øerne i godt og vel hundrede år før ham. Efter sigende begyndte den første egentlige bosættelse af øerne i første halvdel af 800-tallet da Grímur Kamban ankom fra Norge.

 I begyndelsen ernærede de første bosættere sig ved fiskeri, men de slog sig også på fåreavl. Det færøske navn for Færøerne (Føroyar) betyder ’fåreøerne’, og fåreavl er stadig et vigtigt erhverv. Ulden er blevet brugt som et værn mod kulde, regn og blæst, og tidligere sagde man: „Uld er Færøernes guld.“

Selv i dag er der flere får end mennesker på øerne. Fårene bliver slagtet som i gamle dage, og kødet hænges til tørre i små udhuse, hvor vinden frit kan passere gennem tremmevæggene. Det giver kødet en helt speciel smag og gør det til en stor delikatesse.

Som man kan forvente af en så lille og isoleret befolkning, er færingerne tæt knyttet til hinanden af de bånd der binder mennesker sammen som er afhængige af hinanden for at overleve. Denne følelse af fællesskab eksisterer stadig den dag i dag fordi nye former for transport og kommunikation har gjort det lettere at holde forbindelsen ved lige med familie og venner på andre øer.

Forbundet af tunneler

I 1963 åbnede den første tunnel på Færøerne. Den blev udhugget gennem et fjeld på den sydligste af øerne, Suðuroy, hvor den forbinder to bygder. Tunnelarbejdet, der krævede meget gravearbejde, mange boringer og sprængninger, blev foretaget fra begge sider af fjeldet på samme tid.

En af de nyeste tunneler der er bygget, går 152 meter ned under havoverfladen og forbinder to af de større øer. Man borede ind i klippen med et fem meter langt bor, placerede sprængstof for enden af borehullet og antændte det. Efter eksplosionen blev de bortsprængte klippestykker fjernet, og dermed havde man ryddet en fem meter lang sektion af tunnelen. Processen blev gentaget indtil tunnelen var 6155 meter lang. Den blev åbnet for trafik den 29. april 2006.

I dag har Færøerne 19 tunneler, hvoraf de to er undersøiske og forbinder nogle af øerne. Intet andet land i verden har så mange vejkilometer i form af tunneler i forhold til indbyggertallet. Men der er nye tunneler på tegnebrættet. Lagtinget har besluttet at der skal bygges yderligere to mellem de større øer. Den ene, der forventes klar i 2013, skal være 12 kilometer lang og bliver dermed en af de længste undersøiske tunneler i verden.

Noget andet der knytter folk sammen

På Færøerne findes en gruppe mennesker som er knyttet sammen af et andet bånd, nemlig det stærke åndelige bånd der er mellem Jehovas Vidner. De første Jehovas Vidner der besøgte øerne — to brave kvinder der kom fra Danmark i 1935 — brugte sommeren til at gå fra hus til hus med Bibelens budskab om Guds rige. Med tiden accepterede nogle færinger det opmuntrende budskab og begyndte selv at forkynde. — Mattæus 24:14.

I dag er der godt hundrede Jehovas Vidner der samles til møde i fire rigssale på øerne. De er alle ivrigt optaget af at forkynde, og i forbindelse med dette arbejde nyder de stor gavn af de gode veje og tunneler som forbinder disse fascinerende øer i det urolige Atlanterhav.

[Illustration på side 17]

Denne tunnel leder trafikken 152 meter ned under havoverfladen og forbinder to af de større øer