En utrolig variation af liv i det vestlige Amazonland

AFSPIL

En utrolig variation af liv i det vestlige Amazonland

FRA foden af Andesbjergene i Peru spreder der sig mod øst et tæppe af blade og grene hen over det sydamerikanske kontinent, en strækning på cirka 3700 kilometer. Dette grønne tæppe mødes med det blå Atlanterhav.

Den del af regnskoven som findes i Peru — dets Amazonland — dækker næsten 60 procent af hele landets areal. Kun en lille del af befolkningen bor i dette område, men til gengæld trives et væld af planter og dyr under de 35 meter høje træer. Denne regnskovsregion anses for at være et af de rigeste økologiske skatkamre på jorden. Over 3000 sommerfuglearter flagrer rundt i den varme og fugtige luft. Omkring 4000 forskellige orkidéer fremviser stolt deres smukke blomster. Mere end 90 slangearter gemmer sig oppe i grenene eller i skovbunden. Og omkring 2500 fiskearter — deriblandt den elektriske ål og piratfisken — patruljerer floder og vandstrømme.

Den mest fremtrædende af disse vandveje er den mægtige Amazonflod. I nogle områder bliver skoven årligt gennemvædet af 2,5 til 3 meter regn, og det får Amazonfloden og dens bifloder til at oversvømme skovbunden. Varmen og fugtigheden skaber et dampbadslignende klima som planterne elsker. Interessant nok trives den frodige vegetation i en lerjord der regnes for at være en af de mest næringsfattige i verden, og som er uegnet til permanent opdyrkning.

Beboet af mennesker siden oldtiden

Hvem ville dog vælge at bo et sådant sted? Arkæologer mener at Amazonbækkenet har været hjem for millioner af mennesker i forgangne århundreder. Man anslår at der i øjeblikket lever 300.000 mennesker — fordelt på mere end 40 etniske grupper — i den del af Amazonlandet der ligger i Peru. Af disse grupper af indfødte menes 14 af dem at leve fuldstændig isoleret fra omverdenen. Efter kortvarigt at have været i berøring med „civilisationen“ søgte disse mennesker tilflugt i den dybeste afkrog af skoven for at undgå yderligere kontakt.

Hvornår kom de til regnskoven, og hvor var de fra? Eksperter antager at de første immigranter kom fra nord flere hundrede år før vor tidsregning. Jivaroindianerne (berygtede for at få hovederne af deres slagne fjender til at skrumpe) kom fra Caribien; og arawakerne kom fra Venezuela. Andre stammer menes at være kommet fra Brasilien i øst og Paraguay i syd.

Da stammerne først havde bosat sig, holdt de fleste af dem sig tilsyneladende inden for bestemte områder hvor de levede som jægere og samlere. De dyrkede også de få afgrøder der kan gro i den sure jord, for eksempel kassava, chili, banan og majs. Spanske historieskrivere lagde mærke til at nogle af disse folk var velorganiserede, at de opførte fødevarelagre og havde metoder til opdræt af vilde dyr.

Et kultursammenstød

I det 16. og 17. århundrede invaderede spanske conquistadorer Amazonlandet. Og lige i hælene på dem var jesuitiske og franciskanske missionærer der var opsatte på at omvende de indfødte til den katolske tro. Missionærerne udarbejdede pragtfulde kort der åbnede europæernes øjne for Amazonas. Men missionærerne banede også vej for sygdom og ødelæggelse.

I 1638 blev der grundlagt en missionsstation i det område der nu kaldes Maynas-provinsen. Missionærerne drev de indfødte sammen i vilkårlige grupper uden at tage hensyn til om de kom fra rivaliserende stammer, og tvang dem til at blive integreret i lokalsamfundet. Med hvilket „ædelt“ formål? De blev tvunget til at arbejde for missionærerne og conquistadorerne fordi disse regnede indianerne for at være uvidende og laverestående. Som et resultat af den nære kontakt med europæerne døde tusinder af de indfødte af mæslinger, kopper, difteri og spedalskhed. Endnu flere døde af sult.

Mange indianere flygtede fra de missionsstationer der var grundlagt af de forskellige religiøse ordener, og snesevis af missionærer blev dræbt under opstande. På et tidspunkt i begyndelsen af det 19. århundrede var der rent faktisk kun én præst tilbage i Amazonområdet.

Hvordan de lever i dag

I dag lever mange af de indfødte stadig efter deres gamle traditioner. For eksempel bygger de deres huse i landsbyerne som de altid har gjort — af pæle fra skoven — og tækker husene med palmeblade og andre vandafvisende planter. Fordi de er bygget på pæle, udgør den årlige oversvømmelse ikke noget problem, og farlige dyr trænger sjældent ind.

Stammefolkene klæder og udsmykker sig på mange forskellige måder. De der lever langt inde i regnskoven, går klædt i lændeklæder eller vævede korte skørter, og børnene er nøgne. Nogle af dem der har mere kontakt med omverdenen, efterligner de vestlige måder at klæde sig på. Visse indfødte pynter sig med ringe, pinde, knogler eller fjer som de sætter i deres gennemborede næse eller øreflipper. Andre, som for eksempel mayorunaindianerne, gennemborer kinderne. Nogle blandt tikuna- og jivaroindianerne filer deres tænder. Hos flere af stammerne er det almindeligt at man fjerner hårene på kroppen og tatoverer sig.

Amazonlandets befolkning kender til tusinder af planter og benytter skoven som medicinskab. Her finder de planter de kan anvende mod slangebid, dysenteri og hudlidelser, for blot at nævne nogle få. Længe før folk i vesten opdagede gummiet, tappede indianere i Amazonas saft fra gummitræer. De brugte det til at tætne deres kurve med og til at lave gummibolde til spil. I skoven findes også nødvendige materialer til transport og kommunikation over lange afstande. For eksempel fælder mændene træer og udhugger kanoer som de sejler med på deres våde ’landeveje’, og de udhuler store træstammer og laver trommer som de slår på for at sende beskeder der kan høres langt borte.

Påvirket af shamaner og overtro

For befolkningen i Amazonlandet er regnskoven fyldt med sjæle der vandrer omkring om natten, ånder der forårsager sygdom, og guder der lurer i floderne på uopmærksomme ofre. Lad os se på aguarunafolket, en af de største grupper i Peru. De dyrker fem guder: „Fader Kriger“, „Fader Vand“, „Moder Jord“, „Fader Sol“ og en „shaman Fader“. Mange tror at mennesker bliver forvandlet til planter og dyr. Af frygt for at fornærme ånderne afholder de indfødte sig fra at dræbe visse dyr og jager kun andre når det er nødvendigt.

Shamanerne og medicinmændene fører an i det traditionelle religiøse liv og fællesskab. De bruger hallucinerende planter for at komme i trance. Nogle landsbyboere henvender sig til dem for at blive kureret for sygdomme, for at få dem til at forudsige udfaldet af deres jagt eller høst, eller for at få dem til at fortælle andet om fremtiden.

Vil det forsvinde?

Den verden som Amazonlandets beboere kender, svinder hurtigt ind. Nye landeveje deler skoven op i mindre stykker. Landbrug og dyrkning af koka fortrænger regnskoven bid for bid. Illegal skovhugst lægger hver dag store strækninger øde, et areal der samlet svarer til 1200 fodboldbaner! Vandvejene lider under minedriften og den illegale kokainproduktion, som forurener de bifloder der løber ud i Amazonfloden.

Den isolerede befolkning i Amazonlandet føler virkningerne af at leve i de tider Bibelen har forudsagt skulle være ’kritiske og vanskelige at klare’. (2 Timoteus 3:1-5) Er regnskovsregionen dømt til total ødelæggelse? Bibelen forsikrer os om at det ikke vil ske. Under Guds riges styre vil hele jorden blive omdannet til et paradis, sådan som Skaberen havde bestemt det fra begyndelsen. — Esajas 35:1, 2; 2 Peter 3:13.

[Illustration på side 16]

Amazonfloden

[Illustration på side 17]

Aguarunafolket dyrker fem guder

[Illustration på side 17]

Lamas-kvinder

[Illustration på side 18, 19]

En indfødt i Amazonas afskyder pile med pusterør

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 18]

Et typisk landsbyhus

[Illustration på side 19]

Hver dag fældes der illegalt skovarealer som samlet svarer til 1200 fodboldbaner

[Kildeangivelse]

[Kildeangivelse på side 16]

[Kildeangivelse på side 17]

VÅGN OP!