Mød chimpansen i den fri natur

VORES øjne vænner sig langsomt til det flimrende lys der når os gennem de tætte trækroner mens vi går ad en smal sti inde i en tropisk skov i det centrale Afrika. Den konstante, summende lyd af fårekyllinger og synet af de store træer der er dækket af slyngplanter — nogle af træerne rager 55 meter op — fylder os med forundring og forventning. Vi får fornemmelsen af at vi må være på vagt og gå stille i den dunkle skov. Pludselig hører vi nogle høje gisp-hyl (hoo hoo) adskilt af en hørlig indånding. Lydene stiger i styrke og bliver mere og mere gennemtrængende indtil de når et øredøvende crescendo, for hurtigt at dø hen igen. Vores udmattende vandring har ført os frem til dette længe ventede øjeblik. Vi har fundet en flok, eller et samfund, af chimpanser.

Ophidsede udbrud som disse, herunder høje gispelyde, skrigen og undertiden trommen på træer, er chimpansers måde at kommunikere på, eller tilkalde sig opmærksomhed. Det ser ud til at det er en stor mængde lækre, modne figner der har gjort det bydende nødvendigt at bevare kontakten til resten af flokken. I toppen af et højt figentræ ser vi mange af disse dyr, måske 20 eller 30, der fredeligt æder figner. Deres sorte pels glinser smukt i sollyset. En af chimpanserne begynder at kaste kviste efter os, og ret hurtigt regner det ned over os med kviste — et klart signal om at de ikke har tænkt sig at dele frugterne med os.

Den bedste tid at lokalisere chimpanser på er når der er rigeligt med frugt. På andre tidspunkter er det vanskeligere fordi de kan have delt sig i mindre grupper på blot et par individer der går sammen i den lave vegetation. Vildtlevende chimpanser holder af at æde det meste af dagen, alt imens de bevæger sig igennem store områder på adskillige kvadratkilometer. Foruden frugt består deres føde af blade, frø og stængler. De æder også myrer, fugleæg og termitter. Og det hænder at de jager og dræber små dyr, deriblandt aber.

Her omkring middagstid mærker chimpanserne den stigende hede. En af dem begynder at klatre ned ad træet, og der går ikke lang tid førend de andre følger trop. En efter en bevæger de sig ind i tykningen. For at se nærmere på os tager en drillesyg ung han en omvej ved at svinge sig fra gren til gren. Den nysgerrige og legesyge unge han bringer et stort smil frem hos os alle.

Spændende karaktertræk

„Prøv at vende jer om,“ siger en i vores gruppe da vi går tilbage ad stien. Vi får øje på en chimpanse der forsigtigt kigger frem bag et træ. Hannen, der står på to ben, er omkring en meter høj. Da vi ser på den, forsvinder hovedet bag træet, for kort efter at kigge frem igen. Hvilken charmerende nysgerrighed. Ja, chimpanser kan stå på to ben og endda gå på denne måde over korte strækninger. Almindeligvis bruger de dog alle fire til at bære deres vægt. Deres rygsøjle har ikke den krumning i den nederste del af ryggen som mennesker har, og som  gør det muligt for menneskene at gå oprejst. De forholdsvis svage muskler i bagdelen — og armene, der er betydeligt længere og stærkere end benene — bevirker at chimpanserne bedre kan gå på alle fire, eller klatre og svinge sig i træer, noget der passer bedre til deres bygning.

Når chimpanserne rækker ud efter frugt der hænger ned fra tynde grene som ikke ville kunne bære deres vægt, har de særlig gavn af deres lange arme. Hænderne og fødderne er perfekt udformet til at kunne gribe fat om grenene og holde fast med et stærkt greb. Storetæerne stikker ud til siden og fungerer ligesom tommelfingrene og hjælper dyret til at klatre i træer, gribe om eller bære genstande lige så let med fødderne som med hænderne. Det kommer den til gavn når den skal bygge rede om aftenen. Efter at chimpansen har bøjet nogle grene med blade i et par minutter, har den en blød og behagelig soveplads.

Man bliver helt fængslet og betaget af disse vildtlevende chimpanser når man iagttager og studerer deres mange fascinerende karaktertræk og åbenbare ligheder med mennesket hvad angår anatomi og adfærd. Nogle mennesker er imidlertid kun interesseret i chimpansen fordi de gennem eksperimenter håber at finde støtte for påstanden om at dette dyr er beslægtet med mennesket som følge af evolutionen. Det er derfor naturligt at spørgsmål som disse opstår: Hvori består den store forskel mellem mennesker og chimpanser? På hvilken måde er mennesket, i modsætning til dyrene, skabt „i Guds billede“? — 1 Mosebog 1:27.

En uforglemmelig oplevelse

I naturen er chimpanser svære at få øje på, og normalt fortrækker de så snart de opdager et menneske på deres enemærker. Men for at kunne beskytte og bevare chimpanserne er nogle grupper af dem blevet vænnet til menneskers tilstedeværelse.

Dette korte besøg hos chimpanserne i skoven har været en uforglemmelig oplevelse. Det har givet os et lille indblik i hvordan chimpanserne i virkeligheden lever — et helt andet indtryk end det man får i zoologiske haver eller laboratorier. Disse fascinerende dyr hører med til gruppen af „jordens vilde dyr“ som ’Gud så var gode’ og perfekt designede til deres omgivelser. — 1 Mosebog 1:24, 25.

[Ramme/​illustration på side 14, 15]

CHIMPANSER OG MENNESKER

I sin bog I skyggen af mennesket skriver zoologen ph.d. Jane Goodall at hendes iagttagelser i 1960’erne af „fremstilling af værktøj“ blandt chimpanserne „overbeviste en række videnskabsmænd om, at det var nødvendigt at revidere definitionen af mennesket, så den blev mere fyldestgørende end tidligere“. Det var overraskende at opdage at chimpanser brugte blade som man bruger en svamp, at de brugte sten og grene til at knække nødder med og rev blade af kviste inden de stak dem ind i en jordhøj for at „fiske“ efter termitter. Men i de senere år er det blevet almindeligt kendt at adskillige andre dyr har en forbløffende evne til at fremstille værktøj. T.X. Barber, forfatter til bogen The Human Nature of Birds — A Scientific Discovery With Startling Implications, oplyser: „Alle grundigt studerede dyr, ikke blot aber og delfiner, men også myrer og bier, har vist sig at have en basal bevidsthed og praktisk intelligens, hvilket er kommet fuldstændig bag på forskerne.“

Dette ændrer ikke på nogen måde den omstændighed at mennesket er unikt. Som professor David Premack skriver: „Grammatikken og sætningsbygningen i menneskenes sprog er virkelig unik.“ Ja, kompleksiteten i menneskenes sprog sammen med den forskelligartede kultur, hvor sprog og tale spiller en afgørende rolle, adskiller os i høj grad fra dyrene.

  Efter at have studeret vildtlevende chimpanser gennem flere år skrev Jane Goodall: „[Jeg] kan . . . ikke forestille mig, at chimpanser skulle kunne udvikle følelser, der kan sammenlignes med den omsorg, beskyttelse, tolerance og åndelige opstemthed, der kendetegner menneskets kærlighed i dens dybeste og sandeste forstand.“ Hun skrev også at „menneskets selverkendelse rækker langt ud over denne primitive viden om egen krop“, og at mennesket forlanger en forklaring på sin egen gådefulde eksistens og verdens underværker omkring sig samt kosmoset over ham.

Bibelen forklarer hvad der er forskellen på dyr og mennesker ved at sige at mennesket blev skabt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27) I modsætning til dyrene ville mennesket derfor afspejle Skaberens billede i åndelig henseende ved at vise de samme egenskaber som han. Af disse egenskaber er kærlighed den vigtigste. Mennesket ville også kunne tilegne sig store mængder viden og bruge den på en måde som i intelligens overgår alle dyrs evner. Mennesket blev også skabt med evnen til at følge sin egen frie vilje og ikke blot være styret af instinkter.

[Illustrationer på side 15]

Chimpanser er legesyge og nysgerrige dyr der er perfekt designet til deres omgivelser

[Kildeangivelse]

Chimpanser, øverst til højre: Corbis/​Punchstock/​Getty Images; midtpå til venstre og højre: SuperStock RF/​SuperStock; Jane Goodall: © Martin Engelmann/​age fotostock

[Kildeangivelse på side 13]

© Photononstop/​SuperStock