Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når hjertet slår

Når hjertet slår

Når hjertet slår

● Hjertet er et vigtigt knudepunkt i kredsløbet og arbejder usædvanlig hårdt. Hvis man er voksen, slår ens hjerte sandsynligvis over 100.000 gange i døgnet. Selv når man ikke bevæger sig, er hjertemusklerne på hårdt arbejde — de arbejder faktisk dobbelt så hårdt som benmusklerne ville gøre hvis man løb. Og når det er nødvendigt, kan hjertet fordoble sin hastighed inden for fem sekunder. Hjertet udpumper hvert minut 5 liter blod hos en voksen — 5 liter er den omtrentlige mængde blod i kroppen — og under træning helt op til 20 liter.

Hjerteslaget bliver styret af det der med rette er blevet kaldt et imponerende udformet nervesystem. Nervesystemet sørger for at forkamrene (atrierne) trækker sig sammen en brøkdel af et sekund før hjertekamrene (ventriklerne). Interessant nok stammer de karakteristiske hjertelyde som læger kan høre gennem deres stetoskop, ikke fra hjertemuskler der banker, men fra hjerteklapper der lukker.

En milliard slag

Som udgangspunkt er et dyrs hjertefrekvens omvendt proportionalt med dets størrelse — jo større dyr, jo langsommere hjerteslag. For eksempel slår en elefants hjerte i gennemsnit 25 gange i minuttet, mens en kanariefugls hjerte nærmest summer med 1000 slag i minuttet! Med tiden slår et menneskehjerte langsommere, fra 130 slag i minuttet ved fødselen til omkring 70 slag i voksenalderen.

De fleste pattedyr har en forventet levetid på rundt regnet en milliard hjerteslag. Derfor lever en mus, hvis hjerte slår 550 gange i minuttet, knap 3 år; hvorimod en blåhval, hvis hjerte rundt regnet slår 20 gange i minuttet, kan leve i mere end 50 år. Mennesket er en undtagelse. At dømme efter vores hjertefrekvens skulle vi ikke leve længere end cirka 20 år. Ikke desto mindre kan et sundt menneskehjerte slå tre milliarder gange eller mere og derfor holde os i live i over 70, eller endda over 80 år! *

Men ingen af os ønsker at vores liv skal være begrænset af et vist antal hjerteslag, for inderst inde længes vi efter at leve evigt. Faktisk er det et naturligt ønske, for det er Gud der har givet os det. Desuden nærmer den tid sig hastigt da synden — som er årsag til døden — vil blive fjernet. (Romerne 5:12) Og da skal, som der siges i Åbenbaringen 21:3, 4, ’døden ikke være mere’.

[Fodnote]

^ par. 6 Tallene er cirkaangivelser. Både de forskellige skabningers hjertefrekvens og deres levetid kan variere betydeligt fra gennemsnittet.

[Diagram/​illustration på side 29]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

EN MODEL AF ET HJERTE

Højre forkammer

Venstre forkammer

Højre hjertekammer

Venstre hjertekammer