Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

En rundskrivelse fra pave Benedikt XVI lyder: „Der er et stærkt behov . . . for en reform af De Forenede Nationers organisation, og ligeledes af de økonomiske institutioner og den internationale finansverden, så selve begrebet nationernes familie kan få virkelige tænder.“ — L’OSSERVATORE ROMANO; kursiveret af dem.

„Hver tredje ukrainer ryger cirka en pakke cigaretter om dagen.“ — EXPRESS, UKRAINE.

En undersøgelse i USA har vist at 44 procent af alle teenagedrenge siger at de har „set mindst ét nøgenfoto af en af pigerne i klassen på nettet eller på mobiltelefonen“. — TIME, USA.

„En grusom milepæl“

Krig, tørke, politisk ustabilitet, høje fødevarepriser og fattigdom har bevirket at menneskeheden har passeret „en grusom milepæl“, siger Associated Press. Der er nu over en milliard sultne i verden. Ifølge Josette Sheeran, direktør for FN’s Verdensfødevareprogram, „er en verden der sulter, en farlig verden. . . . Når folk ikke har mad, har de kun tre muligheder: De kan gøre oprør, udvandre eller dø. Ingen af disse muligheder er acceptable.“ Desuden vokser antallet af sultne hurtigere end verdensbefolkningen. Selv i udviklede lande er antallet af underernærede steget med 15,4 procent.

Godnatlæsning er gavnligt

Når forældre læser for deres børn ved sengetid, gør de mere end blot at lulle dem i søvn. Forskere siger at denne aktivitet forbedrer børns sprogfærdigheder, skærper deres hukommelse og er med til at udvikle deres motoriske evner fordi børnene lærer at tage fat i siderne og vende dem. „Men det vigtigste . . . er at højtlæsningen er en stund hvor forældre og børn har opmærksomheden rettet mod det samme og kan være fælles om deres følelser,“ siger avisen The Guardian. „Det gør læsningen til noget endnu mere fornøjeligt.“ Og ifølge professor Barry Zuckerman, som ledede undersøgelsen, „vil børn i sidste ende lære at holde af bøger fordi de deler dem med nogen de elsker“.

Tilfredse køer giver mere mælk

„En navngiven ko yder mere mælk end en ko uden navn,“ udtaler forskere ved Newcastles universitet i England. Når man behandler køer som individer, kan det faktisk øge deres mælkeproduktion med over 250 liter om året. Hvordan det? „Ligesom mennesker reagerer positivt på personlig kontakt, bliver køer også gladere og mere afslappede når de får lidt mere personlig opmærksomhed,“ siger dr. Catherine Douglas ved universitetets landbrugsfakultet. „Vores undersøgelse viser hvad mange omsorgsfulde landmænd længe har vidst,“ forklarer hun. „Lægger man større vægt på individet, som for eksempel ved at navngive en ko eller snakke mere med dyret under opvæksten, forbedrer man ikke alene dyrets velfærd og opfattelse af mennesker, men øger også mælkeproduktionen.“