Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Knogleskørhed — en snigende sygdom

Knogleskørhed — en snigende sygdom

Knogleskørhed — en snigende sygdom

Anna på 19 år var ved at komme sig efter en spiseforstyrrelse (anoreksi) da hun pludselig faldt om med ulidelige rygsmerter. Hun havde fået et brud på to lændehvirvler og var blevet fem centimeter kortere. Årsagen var knogleskørhed.

KNOGLESKØRHED kaldes også osteoporose, og det betyder bogstaveligt „porøse knogler“. Lidelsen er blevet betegnet som en snigende sygdom, for der er ofte ikke nogen symptomer på knogletab førend knoglerne bliver så svage at en pludselig belastning, et stød eller et fald forårsager et brud. Sådanne brud sker typisk i hoften, håndleddet, ribbenene eller på rygsøjlen. Folk forbinder ofte knogleskørhed med skrøbelige, ældre kvinder. Men som eksemplet med Anna viser, kan også unge blive ramt af knogleskørhed.

En alvorlig sundhedstrussel

Den internationale osteoporoseforening oplyser at der „i EU hvert 30. sekund er en som rammes af et brud på grund af knogleskørhed“. I USA lider 10 millioner af knogleskørhed, og yderligere 34 millioner er i farezonen fordi de har lav knoglemasse. Ifølge National Institutes of Health i USA vil „50 procent af alle kvinder og 25 procent af alle mænd fra 50 år og opefter få et osteoporoserelateret brud i deres levetid“. Og fremtiden tegner ikke bedre.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) meddeler i et nyhedsbrev at antallet af knoglebrud som følge af osteoporose forventes at fordobles på verdensplan inden for de næste 50 år. Denne prognose bygger sandsynligvis på den formodning at der vil blive flere ældre i fremtiden. Men konsekvenserne er endnu mere skræmmende. En stor del af dem der får knogleskørhed, bliver invaliderede eller dør. Næsten 25 procent af dem på 50 år eller derover som rammes af hoftebrud, dør som følge af komplikationer inden for et år.

Er du i farezonen?

Ny forskning viser at arvelighed er en væsentlig risikofaktor. Hvis forældrene har haft hoftebrud, kan der være dobbelt så stor risiko for at børnene også får et. Hvis et foster bliver fejlernæret, fører det til en lavere knogletæthed i barndommen, hvilket frembyder endnu en risiko. Og så er der alderen at tænke på. Jo ældre man bliver, jo skrøbeligere bliver knoglerne sædvanligvis. Visse lidelser, som for eksempel Cushings syndrom, sukkersyge og forhøjet stofskifte, kan også medvirke til udvikling af knogleskørhed.

Overgangsalderen hos kvinder medfører en reduktion i mængden af østrogen, som ellers beskytter knoglemassen. Det er forklaringen på hvorfor næsten fire gange så mange kvinder som mænd lider af knogleskørhed. Østrogenmangel som følge af at æggestokkene fjernes, kan føre til en tidlig overgangsalder.

Man kan mindske risikoen for at pådrage sig knogleskørhed ved at ændre sine kostvaner og sin livsstil. En kost med et lavt indhold af calcium og D-vitamin er en medvirkende faktor til nedbrydning af knoglerne. En overdreven indtagelse af salt kan gøre risikoen større, for salt øger kroppens udskillelse af calcium. Et alt for stort forbrug af alkohol, som ofte ledsages af en dårlig ernæring, medvirker også til knogletab.

Anna, som er nævnt i indledningen, fik osteoporose på grund af en spiseforstyrrelse, der førte til underernæring, lav kropsvægt og udeblivelse af hendes menstruation. Resultatet blev at kroppen ikke længere dannede østrogen, og det førte til svækkelse af knoglerne.

En yderligere faktor der kan medvirke til udvikling af knogleskørhed, er en livsstil med begrænset fysisk aktivitet. Også rygning er en betydelig risikofaktor da det kan mindske knoglernes mineraltæthed. Ifølge WHO skyldes ét ud af otte hoftebrud rygning. Men undersøgelser har vist at når en person holder op med at ryge, falder risikoen for at miste knoglemasse og pådrage sig et brud.

Forebyggelse af knogleskørhed

Allerede i barndommen og teenageårene lægges grunden til forebyggelse af knogleskørhed. I de år dannes 90 procent af et menneskes totale knoglemasse. Calcium, som er afgørende for et stærkt skelet, oplagres hovedsagelig i knoglerne. Fødevarer der er rige på calcium, er mælk og mejeriprodukter som yoghurt og ost; sardiner og laks på dåse (som spises med benene i), mandler, havregryn, sesamfrø, tofu og mørkegrønne bladgrøntsager.

D-vitamin spiller en vigtig rolle for at kroppen kan optage calcium. Dette vitamin dannes i huden når den udsættes for sollys. En speciallæge i intern medicin og medlem af den mexicanske forening for knogle- og mineralstofskifte, Manuel Mirassou Ortega, forklarer: „Ti minutters solbadning om dagen er med til at forebygge udviklingen af osteoporose, for det tilfører kroppen omkring 600 enheder D-vitamin.“ Dette vitamin findes også i fødemidler som æggeblomme, saltvandsfisk og lever.

Vigtigheden af motion for at forebygge knogleskørhed kan ikke understreges kraftigt nok. I barndommen og teenageårene medvirker motion til at øge knoglemassen, og i alderdommen er det med til at hindre tab af knoglemasse. Vægtbærende motion og modstandsøvelser — hvor musklerne arbejder mod tyngdekraften eller andre kræfter uden at overbelaste knoglerne og leddene — er de mest anbefalede former. Nogle enkle, men virkningsfulde vægtbærende øvelser er at gå en tur, gå på trapper eller danse. *

Man kan afgjort gøre meget for at bekæmpe denne snigende sygdom ved at forebygge. Som vi har set, kan det indbefatte at man må ændre sin kost og livsstil for at bevare knoglemassen og øge knoglernes brudstyrke. De fleste der fører et stillesiddende liv, kan ganske vist have vanskeligt ved at ændre livsstil. Men der er store fordele for dem der gør det! De vil blandt andet kunne undgå at være blandt de millioner i hele verden der lider af knogleskørhed.

[Fodnote]

^ par. 16 Hvis kvinder dyrker overdreven motion, kan det føre til ophør af menstruationen, og resultatet kan blive skøre knogler på grund af østrogenmangel. Det anbefales at kvinder over 65 får målt knogletætheden for at få fastslået om der er et knogletab, og i givet fald hvor alvorligt det er. Hvis der er tale om et alvorligt knogletab, kan man give medicin for at forebygge eller behandle knogleskørhed. Men man skal overveje eventuelle fordele og bivirkninger inden man begynder på en behandling.

[Tekstcitat på side 21]

Forebyggelse indbefatter at man ændrer sin kost og livsstil for at bevare knoglemassen og øge knoglernes brudstyrke

[Ramme/​illustrationer på side 19]

Knogleskørhed er en sygdom i knoglerne kendetegnet ved lav knogletæthed og svækket knoglestyrke der fører til skrøbelige knogler og øget risiko for brud. En diagnose kan stilles ved hjælp af en scanning med svage røntgenstråler der måler knoglevævets mineraltæthed.

[Illustrationer]

Normal knoglemasse

Knogleskørhed

[Kildeangivelse]

© BSIP/​Photo Researchers, Inc.

[Illustration på side 20]

Vægtbærende motion og modstandsøvelser er med til at hindre tab af knoglemasse

[Illustrationer på side 20]

Mandler og mejeriprodukter er rige på calcium