Hvad siger Bibelen?

Kan kvinder være ordets tjenere?

„JEG er både forbløffet og vred over at intet har ændret sig for kvinder med hensyn til at blive ordineret som præst,“ skriver en katolsk kvinde i avisen USA Today. Mange deler hendes synspunkt. For i andre trossamfund er der trods alt kvinder der virker som både præster, biskopper og rabbinere.

Trossamfund på begge sider i striden — de der forbyder kvinder at være ordets tjenere, og de der tillader dem at tale fra prædikestolen — hævder at de følger Bibelen. Men Bibelen støtter ingen af disse synspunkter. Hvordan kan vi sige det? Inden vi kan besvare spørgsmålet, må vi først se nærmere på begrebet „ordets tjener“ i lyset af Bibelen.

Ordets tjenere i det første århundrede

Hvordan forstår du udtrykket „ordets tjener“? Nogle kommer straks til at tænke på en religiøs leder, mand eller kvinde, der fører an i tilbedelsen af Gud i en menighed. Men når det drejer sig om en sådan religiøs tjeneste, bruger Bibelen ordet „tjener“ i en bredere betydning. Læg mærke til at apostelen Paulus kalder en kristen kvinde ved navn Føbe „vor søster, som er tjener i den menighed som er i Kenkreæ“. — Romerne 16:1.

Har Føbe mon stået foran menigheden i Kenkreæ og forrettet gudstjeneste? Hvilken tjeneste var det egentlig Føbe udførte? I sit brev til filipperne skriver Paulus at visse kvinder „har arbejdet sammen med mig . . . om at udbrede den gode nyhed“. — Kursiveret af os; Filipperne 4:2, 3, Contemporary English Version.

Den primære måde de første kristne udbredte den gode nyhed på, var „offentligt og fra hus til hus“. (Apostelgerninger 20:20) De der deltog i dette arbejde, var tjenere ligesom Føbe; de var ordets tjenere. En anden af disse kvinder var Priskilla, der sammen med sin ægtemand „forklarede Guds vej nøjere“ for en gudfrygtig mand der endnu ikke var blevet døbt som kristen. (Apostelgerninger 18:25, 26) Ligesom Føbe var Priskilla tydeligvis en dygtig ordets tjener, eller forkynder, som så mange andre kvinder er det.

En ærefuld opgave

Var den offentlige tjeneste en opgave der var mindre betydningsfuld, en andenrangsopgave som kvinderne kunne sættes til, mens mændene udførte det vigtige arbejde med at præsidere i menigheden? Nej, slet ikke, og dét af to grunde. For det første gør Bibelen det klart at alle kristne — også mænd med store ansvarsopgaver i menigheden — skal tage del i den offentlige tjeneste. (Lukas 9:1, 2) For det andet var det, og er det stadig, fortrinsvis gennem  den offentlige tjeneste at kristne af begge køn følger Jesu befaling: „Gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem.“ — Mattæus 28:19, 20.

Nogle kvinder i menigheden varetager en anden vigtig opgave. Paulus skriver: „Lad . . . ældre kvinder være . . . lærere i hvad der er godt, så de kan kalde de unge kvinder til fornuft så de elsker deres mænd, elsker deres børn.“ (Titus 2:3, 4) Modne kvinder der er erfarne kristne, har det privilegium at hjælpe de yngre og mindre erfarne kvinder til at vokse i modenhed. Også dét er en ærefuld og vigtig opgave.

Undervisning i menigheden

Intetsteds i Bibelen bliver kvinder bedt om at stå for undervisningen i menigheden. Derimod gav Paulus dem besked om at „tie i menighederne“. Hvorfor gjorde han det? Jo, han skriver at en af grundene er at alt skulle ske „sømmeligt og med orden“. (1 Korinther 14:34, 40) For at menigheden kan fungere godt, har Gud tildelt én gruppe hvervet at undervise. Men læg mærke til at man ikke får det privilegium at føre tilsyn med menigheden blot fordi man er en mand; det bliver kun tildelt de mænd der virkelig er kvalificerede. * — 1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9.

Er den opgave Gud har givet kvinderne, nedværdigende? Nej. Husk at det er Jehova Gud der ordinerer dem til at udføre et vigtigt arbejde — nemlig at forkynde offentligt om ham. (Salme 68:11) Blandt Jehovas Vidner i dag har mænd og kvinder som er ordets tjenere, eller forkyndere, hjulpet millioner til at nå til en sindsændring og opnå frelse. (Apostelgerninger 2:21; 2 Peter 3:9) Det er noget af en bedrift!

Denne ordning for mænd og kvinder fremmer freden samtidig med at begge køn vises ære. Det kan illustreres på denne måde: En fodgænger bruger sine øjne og ører der supplerer hinanden, når vedkommende skal krydse en befærdet vej. Når mænd og kvinder udfører det der er Guds vilje, alt efter deres tildelte opgave, velsigner Gud menigheden med fred. — 1 Korinther 14:33; Filipperne 4:9. *

[Fodnoter]

HAR DU SPEKULERET OVER?

● På hvilken måde underviste kvinder i den kristne menighed i det første århundrede? — Apostelgerninger 18:26.

● Hvem udnævnes til at føre tilsyn med menigheden? — 1 Timoteus 3:1, 2.

● Hvordan ser Gud på den tjeneste de kristne kvinder udfører i dag? — Salme 68:11.

[Tekstcitat på side 29]

„Jehova lader ordet lyde; de kvinder der forkynder godt nyt er en talrig hær.“ — SALME 68:11