Vi betragter verden

„Det er utroligt at Bibelen er den bedst sælgende bog i USA, det ene år efter det andet — til trods for at 90 procent af alle hjem i forvejen har mindst ét eksemplar. . . . Det anslås at der hvert år sælges 25 millioner eksemplarer.“ — THE WALL STREET JOURNAL, USA.

„På verdensplan bliver omkring 4,5 millioner mennesker bidt af slanger, og ifølge forsigtige skøn dør mindst 100.000 af slangebid; yderligere 250.000 bliver kronisk invalide.“ — UNIVERSITY OF MELBOURNE, AUSTRALIEN.

„I 2008 blev der hver dag sendt [cirka] 210 milliarder e-mails.“ — NEW SCIENTIST, STORBRITANNIEN.

Trafikstøj svækker hukommelsen

„Folk der har et soveværelse som vender ud mod en hovedvej, jernbane eller lufthavn, kan finde det svært at huske gamle oplysninger og at lære nyt, selvom de ikke bliver vækket af støjen,“ siger Ysbrand van der Werf ved institut for neurovidenskab i Holland. Hukommelses- og indlæringsevnen påvirkes når man bliver berøvet søvn, men det samme sker når man udsættes for „en let forstyrrelse af den dybe søvn uden . . . at man vågner“, oplyser den hollandske avis de Volkskrant. For at hippocampus, et område i hjernen der har afgørende betydning for hukommelsen, kan fungere optimalt, har denne del af hjernen brug for dyb søvn, der ikke forstyrres af „ydre stressfaktorer, som støj og lys“.

Fyrværkeri og åndedrætslidelser

Fyrværkeri kan være imponerende at se på, men de partikler der skydes op i luften, kan være skadelige for helbredet. Meget fyrværkeri indeholder metalsalte der frembringer gnister i forskellige farver — for eksempel strontium, der giver røde farver, og barium, der giver grønne. Nogle østrigske forskere der havde taget prøver af sne der var faldet før afskydning af nytårsfyrværkeriet, opdagede at den sne der faldt efter nytår, indeholdt 500 gange så meget barium. Eftersom bariumforgiftning forårsager indsnævring af luftvejene, siger forskere at indånding af røg fra fyrværkeri kan forværre åndedrætslidelser, som for eksempel astma.

Vindmøller dræber flagermus

I Alberta, Canada, har man fundet døde flagermus ved foden af vindmøller, oplyser Scientific American. Det har undret forskere i betragtning af at flagermusen er dygtig til at flyve og til at ekkolokalisere. Men forskere har opdaget at 92 procent af de undersøgte døde flagermus havde indre blødninger. Man konkluderer derfor at flagermusens sarte åndedrætssystem ikke kan tåle det pludselige trykfald der dannes af vindmøllevinger. Disse vinger kan, helt ude i spidsen, nå en hastighed af 200 kilometer i timen. Det er fortrinsvis de insektædende flagermus på træk det går ud over, og man frygter at vindmøller kan bringe økosystemet ud af balance.