Kongen i den amerikanske jungle

HVEM er det? Jaguaren, det største kattedyr på det amerikanske kontinent. Den lever i jungler, sumpe, skove, ørkener og kratbevoksede områder i Central- og Sydamerika. I modsætning til de fleste kattedyr føler den sig ikke kun hjemme på landjorden og i træerne, men også i vandet.

Forestil dig at du står ved siden af en fuldvoksen hanjaguar. Den kan blive to meter lang, uden halen, og veje 120 kilo eller mere. Jaguaren lever alene og mødes kun med sine artsfæller for at parre sig. Hannen er parringsdygtig når den er tre eller fire år gammel, mens en hun kan få sit første kuld unger når den er to år. Hunnen føder normalt to unger efter at have været drægtig i tre til fire måneder. Man kender til jaguarer som har levet over 20 år i fangenskab.

Om den mystik som knytter sig til disse store katte, og om deres evne til at camouflere sig siger en biolog: „Jaguarer er så svære at finde! Jeg kan stå lige ved siden af en . . . og alligevel ikke få øje på den.“ Dens gyldengule pels med de sorte rosetter der omkranser mindre pletter, får den til at gå i et med omgivelserne og forsvinde uden at blive set.

En stille og ensom jæger

Som en rutineret jæger har jaguaren cirka 85 dyrearter på sit menukort, herunder tapirer, hjorte og aber. Eftersom den føler sig hjemme i vand, fanger den også med lethed fisk og skildpadder. Nogle har engang set en jaguar dræbe en fuldvoksen hest, slæbe den cirka 80 meter hen ad jorden og derefter trække den over en flod.

Denne kløgtige kat ligger ofte på lur oppe i et træ efter bytte. Når en flok intetanende, hurtige navlesvin passerer forbi nedenunder, slår jaguaren til. Med et kraftfuldt bid dræber den et af svinene og springer hurtigt op i træet igen. Dér venter den på at flokken passerer, hvorefter den henter sit bytte.

Jaguaren bliver dog ikke regnet med til menneskeæderne, så sandsynligheden for at den vil angribe et menneske, er meget lille — i modsætning til andre store kattedyr. Ja, faktisk udgør menneskene en større trussel for jaguaren end jaguaren udgør for dem.

Hvorfor er der så få tilbage?

Engang strejfede jaguarer omkring i et område der strakte sig fra det sydlige USA næsten helt ned til Sydamerikas spids. I dag er de forsvundet fra halvdelen af det område de levede i for 100 år siden. Indtil midten af 1970’erne dræbte jægere hvert år tusindvis  af jaguarer for at få fat på deres pels. Alene i 1968 eksporterede man 13.500 jaguarskind fra det amerikanske kontinent. Det er blevet anslået at der i 2002 var mindre end 50.000 jaguarer tilbage. Nu er der måske blot omkring 15.000 uden for zoologiske haver.

Ifølge en rapport fra miljøorganisationen Wildlife Conservation Society er næsten 40 procent af jaguarens traditionelle leveområder blevet ødelagt af skovning. Alene i Mexico forsvinder der efter sigende hvert minut et leveområde på størrelse med en fodboldbane. Dette tvinger jaguaren til at tage kvæg for at overleve.

Forsøg på at bevare jaguaren

Omkring 200 lande har tilsluttet sig konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, der forbyder kommerciel jagt på jaguarer. Der er også blevet oprettet naturreservater for at beskytte deres naturlige leveområder. I 1986 blev Cockscomb Basin Wildlife Sanctuary i Belize verdens første reservat for jaguarer. I Mexico har man desuden sat mere end 150.000 hektar tropisk skov til side i Calakmul biosfærereservatet på Yucatánhalvøen for at beskytte jaguaren.

Hvor gode resultater man vil opnå gennem sådanne forsøg på at bevare denne junglens konge, vil kun tiden vise. Men vi kan finde trøst i bevidstheden om at vores kærlige Skaber snart vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“, og at der med tiden vil blive fred mellem mennesker og dyr, som det oprindelig var Guds hensigt. — Åbenbaringen 11:18; Esajas 11:6-9.

[Kort på side 24, 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jaguarens udbredelse

□ Før

▪ Nu

NORDAMERIKA

CENTRALAMERIKA

SYDAMERIKA