Står der en designer bag?

Kolibriens tunge

● Forskere analyserer ganske små mængder blod, dna og andre væsker på en glasoverflade der er på størrelse med en hånd. I denne mikrovæskernes verden flytter man de bittesmå dråber ved hjælp af sug eller pumper, men disse metoder er ikke altid lige effektive. Findes der en bedre måde at transportere små væskemængder på? Ifølge dr. John Bush fra Massachusetts Institute of Technology „har naturen allerede løst disse problemer“.

Tænk over dette: Kolibrien spilder ikke energi ved at suge en blomsts nektar ind i munden. I stedet drager den nytte af sammenhængskraften som får vand på en flad overflade til at danne dråber og trodse tyngdekraften. Når en kolibris tunge kommer i kontakt med nektaren, får væskens overflade fuglens tunge til at krølle sig sammen til et meget tyndt sugerør, og nektaren presses opad. I virkeligheden undgår kolibrien unødig anstrengelse ved at lade nektaren selv presse sig op i „sugerøret“ mod munden. I den periode hvor kolibrierne mader deres unger, kan de fylde tungen med nektar op til 20 gange i sekundet.

En sådan „selvdannende hævert“ har man også observeret hos nogle strandfugle, som drikker vand på lignende måde. Professor Mark Denny fra Stanford University i Californien, USA, kommenterer denne evne med ordene: „Kombinationen af ingeniørarbejde, fysik og anvendt matematik er helt vidunderlig . . . Ingen ingeniør eller anvendt matematiker man bad om at udtænke hvordan en fugl kunne få vand fra næbbet til munden, ville have fundet på denne metode.“

Hvad mener du? Opstod kolibriens lille bitte tunge — med dens evne til hurtigt og effektivt at samle nektar — ved en tilfældighed? Eller står der en designer bag?

[Kildeangivelse på side 23]

© Richard Mittleman/​Gon2Foto/​Alamy