Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Naturgas energi til hjemmet

Naturgas energi til hjemmet

Naturgas energi til hjemmet

NATURGAS dækker mere end 20 procent af verdens samlede energibehov. Hvor kommer naturgas fra? Hvor ren er den? Og hvor meget er der tilbage?

Mange forskere mener at naturgas blev dannet for millioner af år siden ved nedbrydning af plante- og dyrerester, deriblandt plankton. Ifølge denne teori omdannede mikroorganismer, over lange perioder, sammen med trykket fra aflejringer og varme fra jordens indre, det organiske materiale til fossile brændstoffer — kul, gas og olie. Med tiden fandt meget af gassen vej ind i porøse klippelag og dannede nogle gange store reservoirer, eller gasfelter, som blev forseglet under et uigennemtrængeligt klippelag. Nogle gasfelter er kolossale og indeholder billioner af kubikmeter gas. Hvordan finder man disse gasfelter?

Hvordan man finder naturgas

Fjernmåling med satellitter, gps, refleksionsseismik og computere har fjernet noget af usikkerheden når man søger efter gas. Refleksionsseismik er baseret på princippet om at lyd reflekteres fra klippelag i jordens indre, hvilket giver forskere et lydbillede af hvad der er i undergrunden. Lydkilderne er menneskeskabte, for eksempel benytter man mindre sprængladninger eller vibratorer monteret på specielle køretøjer. De trykbølger som derved opstår, forplanter sig i jordskorpen og reflekteres tilbage til instrumenter på jordoverfladen, og det hjælper forskere til at danne tredimensionelle computermodeller af klippeformationerne. Disse modeller kan afsløre eventuelle gaslommer.

Når man på havet søger efter gas, laver man lydbølger ved hjælp af særlige kanoner der skyder komprimeret luft, damp eller vand ned i havet. Trykbølgerne trænger gennem havbunden og reflekteres tilbage til hydrofoner monteret på et langt kabel der trækkes efter et undersøgelsesfartøj. Og ligesom på land benytter forskere signalerne til at danne computermodeller, som derpå analyseres.

Der skal være en vis mængde gas i et gasfelt for at det kan betale sig at udvinde den. Geologer er derfor nødt til at fastslå både trykket og mængden i et reservoir. Ved hjælp af måleinstrumenter kan man forholdsvis nøjagtigt finde trykket. Den præcise mængde er imidlertid sværere at fastslå. En af metoderne er at måle trykket, frigøre en bestemt mængde gas for så at foretage en ny måling. Et lille fald i trykket indikerer at det er et stort reservoir; et stort fald at det er et lille reservoir.

Hvordan man gør naturgas klar til brug

Når naturgas er udvundet, bliver det via rørledninger ført til raffinaderier, hvor man fjerner uønskede kemikalier, såsom kuldioxid, svovlbrinte og svovldioxid, samt vanddampe, der kan få rørene til at ruste. Naturgas bliver derefter destilleret ved meget lave temperaturer for at fjerne det ikkebrændbare kvælstof og udvinde den værdifulde helium, butan, ætan og propan. Det endelige produkt er næsten ren metan, som er farveløst, lugtfrit og meget brændbart. Og da metan er et naturprodukt, kaldes det også naturgas.

For at gøre naturgassen sikker at bruge i hjemmet tilsætter producenterne små mængder af et meget stærkt, svovlholdigt lugtstof så man let kan opdage og standse lækager inden der sker en eksplosion. Ikke desto mindre er naturgas meget renere end andre fossile brændstoffer, som kul og olie.

For at lette transporten nedkøler man ofte naturgas til meget lave temperaturer og omdanner den til flydende naturgas. Butan og propan ender tit som flaskegas, eller LPG (Liquefied Petroleum Gas), som mange bruger til gaskomfuret eller gasgrillen. LPG bruges også hyppigt som brændstof til busser, traktorer, lastbiler og andre køretøjer. Inden for kemien anvendes butan og propan til fremstilling af plast, opløsningsmidler, syntetiske fibre og andre organiske produkter.

Ikke en uudtømmelig energikilde

Ligesom alle andre fossile brændstoffer er naturgas ikke en uudtømmelig energikilde. Ifølge nogle skøn mangler man endnu at finde omkring 45 procent af jordens naturgasreserver. Hvis dette tal er korrekt, vil reserverne, med det nuværende energiforbrug, være opbrugt om cirka 60 år. Men i mange lande er energiforbruget stigende; så beregningerne kan være meget upræcise.

Ja, industrialiseringen stiger eksplosivt i mange lande. Nogle tror måske at jordens ressourcer er uudtømmelige. Der er selvfølgelig også atomkraft og vedvarende energikilder, som vind- og solenergi. Men vil disse kunne dække det voksende energibehov? Og vil de være miljøvenlige og sikre? Det vil tiden vise.

[Diagram/​illustration på side 14]

(Se publikationen)

Når naturgassen er udvundet, føres den via rørledninger til et raffinaderi, hvor den gøres klar til at blive distribueret til hjem og virksomheder

[Diagram]

Gasbrønd

Raffinaderi

Gasselskab

[Illustration på side 13]

Man benytter specialudstyr til at lave lydbølger, der reflekteres tilbage til instrumenter på jordoverfladen

[Illustration på side 13]

Geologer analyserer tredimensionelle modeller lavet ud fra lydbølgerne

[Kildeangivelse på side 13]

Øverst: © Lloyd Sutton/​Alamy; nederst: © Chris Pearsall/​Alamy