Den bakterielle flagel
Står der en designer bag?
Den bakterielle flagel
● Selv under et kraftigt mikroskop ser den lille og ubetydelig ud. Man har sammenlignet den med en kraftig påhængsmotor monteret på en båd. Hvad er en bakteriel flagel?
Der findes forskellige former for flageller, men den bakterielle flagel (af latin: flagellum, der betyder „pisk“) er formentlig den bedst undersøgte. En bakterieflagel er forankret i bakteriens cellevæg, og ved at rotere, eller svinge, kan den få bakterien til at bevæge sig fremad, standse, bevæge sig baglæns og ændre retning. Man anslår at halvdelen af alle kendte bakterier er udstyret med flageller i en eller anden form.
Bakteriens, eller mikroorganismens, dna indeholder „arbejdstegningen“ til flagellen og den enhed der sørger for at den kan bevæge sig. Samlet består hele flagellen af omkring 40 proteiner, som man kunne sammenligne med en motors forskellige dele. Det er forbløffende at den danner sig selv på blot 20 minutter.
Bogen The Evolution Controversy (Evolutionsdebatten) siger: „En bakterieflagel har en rotationsmotor med en omdrejningshastighed på mellem 6000 og 17.000 omdrejninger i minuttet. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det at den i løbet af bare en kvart omdrejning kan ændre bevægelsesretning og fortsætte med samme hastighed (17.000 omdrejninger i minuttet).“ Tidsskriftet New Scientist kalder bakterieflagellen „et godt eksempel på et komplekst molekylært system — en indviklet nanomaskine som langt overgår hvad enhver menneskelig ingeniør ville have evner til at frembringe“.
Videnskabsmænd er forbløffede over at den lille bakterieflagel er i stand til at samle sig selv i nøjagtig den rækkefølge der er nødvendig for at alle 40 dele kan indpasses i hinanden på den rigtige måde og fungere korrekt.
Hvad mener du? Er bakterieflagellen et resultat af blinde tilfældigheder? Eller står der en designer bag?
[Diagram/illustration på side 24]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Rotor
Bøsning
Krog
Skrue (filament)
Flageller
[Illustration]
Bakterie (forstørret)
[Kildeangivelser]
Indsat bakterie: © Scientifica/Visuals Unlimited, Inc.; skematisk tegning af flagel: Med tilladelse fra www.arn.org