I DET fjerde århundrede f.v.t. bragte en ung mand fra Makedonien ved navn Alexander med ét Grækenland * ind på verdensskuepladsen. Han gjorde Grækenland til bibelhistoriens femte verdensmagt og opnåede selv at blive kaldt Alexander den Store. De foregående verdensriger var Egypten, Assyrien, Babylon og Medo-Persien.

Da Alexander var død, begyndte hans imperium at miste sin magt og falde fra hinanden. Men længe efter at verdensriget var forsvundet, fortsatte Grækenland med at øve indflydelse på områder som kultur, sprog, religion og filosofi.

Bibelen nævner ikke at nogen af Guds profeter virkede i den periode hvor Grækenland havde overherredømmet, og ingen af Bibelens kanoniske bøger blev skrevet på det tidspunkt. Men Grækenland spiller alligevel en rolle i Bibelens profetier. Dertil kommer at De Kristne Græske Skrifter, almindeligvis kaldet Det Nye Testamente, mange steder henviser til forhold der var præget af græsk indflydelse. Der omtales for eksempel en gruppe på ti hellenistisk prægede byer som under ét hed Dekapolis, et navn der kommer af et græsk ord som betyder „ti byer“. (Mattæus 4:25; Markus 5:20; 7:31) Dette område nævnes flere steder i Bibelen, og både den sekulære historie og de omfattende ruiner af  teatre, amfiteatre, templer og bade bekræfter at det fandtes.

Bibelen omtaler også græsk kultur og religion mange steder, især i bogen Apostelgerninger, som blev skrevet af lægen Lukas. Her er nogle eksempler:

I beskrivelsen af apostelen Paulus’ besøg i Athen i år 50 e.v.t. nævner Bibelen at byen var „fuld af afguder“. (Apostelgerninger 17:16) Historiske vidnesbyrd bekræfter at der i Athen og dens omegn var talrige gudebilleder og templer.

I Apostelgerninger 17:21 står der at ’ingen af athenerne eller de fremmede som var på besøg dér, brugte deres fritid til andet end at fortælle eller at høre nyt’. Thukydid og Demosthenes bekræfter i deres skrifter at athenerne var stærkt optagede af samtaler og debatter.

Der siges direkte i Bibelen at „nogle af de epikuræiske og nogle af de stoiske filosoffer gav sig til at diskutere“ med Paulus og endda førte ham til Areopagus for at få ham til at forklare sig nærmere. (Apostelgerninger 17:18, 19) Athen var kendt for sine mange filosoffer, deriblandt både epikuræere og stoikere.

Paulus henviste til et alter i Athen der bar indskriften „For en ukendt gud“. (Apostelgerninger 17:23) Altre viet til en ukendt gud var muligvis opstillet af Epimenides fra Kreta.

I sin tale til athenerne citerede Paulus ordene: „For vi er også hans afkom.“ Han sagde ikke at citatet stammede fra en enkelt digter, men fra „nogle af digterne iblandt jer“. (Apostelgerninger 17:28) Disse græske digtere var efter alt at dømme Aratos og Kleanthes.

Med god grund har en forsker sagt: „Som jeg ser det, bærer beretningen om Paulus’ ophold i Athen stærkt præg af at være en øjenvidneskildring.“ Det samme kan siges om den beskrivelse Bibelen giver af Paulus’ oplevelser i Efesus i Lilleasien. I det første århundrede e.v.t. havde denne by stadig en stærk forkærlighed for hedensk græsk religion, ikke mindst tilbedelsen af gudinden Artemis.

 Artemistemplet, som var et af oldtidens syv underværker, nævnes flere gange i bogen Apostelgerninger. For eksempel oplyses det at Paulus’ forkyndelse i Efesus vakte stor vrede hos en sølvsmed ved navn Demetrius, som havde en blomstrende forretning med at sælge Artemistempler af sølv. „Denne Paulus,“ sagde den ophidsede Demetrius, „har overtalt en anselig mængde og fået dem til at skifte mening, idet han siger at de guder som er lavet med hænder, ikke er guder.“ (Apostelgerninger 19:23-28) Demetrius oppiskede stemningen hos en menneskemængde, der gav sig til at råbe: „Stor er efesernes Artemis!“

I dag kan man besøge ruinerne af byen Efesus og se det sted hvor Artemistemplet lå. Indskrifter fra datiden bekræfter desuden at der blev fremstillet gudebilleder til ære for Artemis, og at der var en aktiv sammenslutning af sølvsmede i byen.

Omkring 200 år før Alexander den Stores tid skrev Jehova Guds profet Daniel følgende angående verdensherredømmet: „Se, da kom der en gedebuk fra solnedgangen hen over hele jordens flade, og den rørte ikke jorden; og bukken havde et anseligt horn mellem øjnene. Den kom helt hen til vædderen med de to horn, . . . og den løb imod den med forbitret kraft. Og . . . den stødte til vædderen og brød dens to horn af, og der var ingen kraft i vædderen til at stå sig imod den. Og den kastede den til jorden og trampede på den . . . Og gedebukken optrådte meget overlegent, men så snart den var blevet mægtig, blev det store horn brudt af, og i stedet for det voksede der fire anselige horn ud mod himmelens fire vinde.“ — Daniel 8:5-8.

Hvem gælder disse ord? Daniel giver selv svaret: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger, og den lodne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge.“ — Daniel 8:20-22.

Tænk engang! Allerede mens Babylon var verdensmagt, forudsagde Bibelen at Medo-Persien og Grækenland ville følge efter som verdensmagter. Oven i købet forudsagde Bibelen, som nævnt, at „så snart [gedebukken] var blevet mægtig“, ville „det store horn“ — Alexander — blive „brudt af“, at fire andre ville overtage hans plads, og at ingen af dem ville være hans efterkommere. — Daniel 11:4.

Profetien blev opfyldt i alle detaljer. Alexander blev konge i 336 f.v.t., og inden der var gået syv år, havde han besejret den mægtige perserkonge Darius III. Han fortsatte med at udvide sit store rige indtil han døde i 323 f.v.t., kun 32 år gammel. Han blev ikke efterfulgt som enehersker af nogen enkeltperson, og heller ikke af nogen efterkommer. I stedet var det hans fire øverste hærførere — Lysimachos, Kassander, Seleukos og Ptolemaios — der „udråbte sig selv til konger“ og overtog riget, oplyses det i bogen The Hellenistic Age (Hellenismens tidsalder).

Under sine felttog opfyldte Alexander også andre bibelprofetier. For eksempel havde profeterne Ezekiel og Zakarias, der levede i det  syvende og det sjette århundrede f.v.t., forudsagt at byen Tyrus ville blive ødelagt. (Ezekiel 26:3-5, 12; 27:32-36; Zakarias 9:3, 4) Ezekiel skrev endda at byens sten og støv ville blive ’kastet i vandet’. Gik det i opfyldelse?

Læg mærke til hvad Alexanders tropper gjorde da de belejrede Tyrus i 332 f.v.t. De ’fejede’ ruinerne af kystbyen Tyrus op og kastede murbrokkerne i havet som materiale til en dæmning ud til øbyen Tyrus ud for kysten. Deres strategi lykkedes, og Tyrus blev indtaget. „Profetierne om Tyrus er blevet opfyldt indtil mindste detalje,“ erklærede en forsker der i det 19. århundrede foretog udgravninger på stedet. *

Alexanders store erobringer betød ikke at verden blev tryg og fredelig. Efter at have gennemgået den græske periode havde en historieprofessor denne kommentar: „I alt væsentligt havde forholdene for det jævne folk . . . ændret sig meget lidt.“ Sådan er det gået gang på gang i historiens løb, og det bekræfter Bibelens ord: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

Menneskers ringe styre vil dog ikke fortsætte til evig tid, for Gud har oprettet et styre der langt overgår alt hvad mennesker nogen sinde har fundet på. Det er det der kaldes Guds rige. Det vil træde i stedet for ethvert jordisk herredømme, og dets undersåtter vil opleve sand fred og sikkerhed for evigt. — Esajas 25:6; 65:21, 22; Daniel 2:35, 44; Åbenbaringen 11:15.

Det er Jesus Kristus der er konge i Guds rige. Han er ikke som de magtsyge herskere i denne verden der føler sig hævet over deres undersåtter. Det er kærlighed til Gud og mennesker der leder Jesus som hersker. Om ham forudsagde en bibelskribent: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ — Salme 72:12-14.

Er det sådan en hersker du kunne tænke dig? Hvis det er, vil du have glæde af at læse om den sjette verdensmagt i den bibelske historie — Rom. Det var under det romerske rige at den forudsagte frelser blev født og satte sit uudslettelige præg på historien. Du kan læse om dette i den sjette artikel i denne serie. Den vil blive bragt i næste nummer af dette blad.