Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et tab der næsten ikke er til at bære

Et tab der næsten ikke er til at bære

Et tab der næsten ikke er til at bære

Nicolle var en sund og rask lille pige. Men en aften klagede hun over at have ondt i hovedet, og hendes forældre bragte hende til et sygehus. Næste aften, mens hun stadig var indlagt, fik hun et hjerteanfald. En nærmere undersøgelse viste at hun havde fået en sjælden bakterieinfektion, som havde spredt sig til lunger, nyrer og hjerte. Inden der var gået to døgn, var hun død. Nicolle blev kun tre år.

AT MISTE en man holder af, er noget af det værste et menneske kan komme ud for. Et sådant tab kan være næsten umuligt at bære. „Jeg savner min lille pige noget så forfærdeligt,“ siger Nicolles mor, Isabelle. „Jeg savner at få et knus af hende og mærke duften af hende. Jeg savner hendes milde væsen. Hun plejede at komme med en blomst til mig hver dag. Nicolle er aldrig ude af mine tanker.“

Har du også mistet en du holder af — en søn eller datter, en bror eller søster, en far eller mor, en ægtefælle eller måske en nær ven? Hvis du har, hvordan kan du da klare sorgen?