Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Sandslotormens lim

Sandslotormens lim

Står der en designer bag?

Sandslotormens lim

● Kirurger sætter knoglebrud sammen ved hjælp af søm, plader og skruer, men det er for klodset når det gælder små knoglestumper. Indtil for nylig har forskerne været i vildrede med hvordan de skulle fremstille en lim der kunne hærde i et vådt miljø som menneskelegemet. Men ved at studere sandslotormen har de nu fundet en mulig løsning!

Tænk over dette: Sandslotormen lever under vandet i et rørformet hjem, som den bygger af sandskorn og skaller. De enkelte sandskorn er hæftet sammen med en lille smule lim, der er fremstillet i en kirtel i ormens forkrop. Denne lim udmærker sig i forhold til den lim der i øjeblikket kan fremstilles af mennesker. Limen indeholder nogle unikke proteiner som, når de indgår forbindelse, får limen til at hærde under vand — og endda meget hurtigt! Ja, det er med god grund at sandslotormen er blevet kaldt en dygtig murermester. Ifølge Russell Stewart fra University of Utah har dette lille dyr løst „komplicerede problemer for at kunne lime ting sammen under vandet“.

Det er lykkedes forskerne at fremstille syntetiske udgaver af sandslotormens lim som er endnu stærkere end den ormen producerer. Men før limen kan bruges på operationsstuerne, må den også være biologisk nedbrydelig så den går i opløsning efterhånden som knoglerne heler. Hvis denne lim viser sig at være brugbar i forbindelse med knoglebrud, vil det være et lægevidenskabeligt gennembrud.

Hvad mener du? Er sandslotormens enestående lim opstået ved en tilfældighed, eller står der en designer bag?

[Illustration på side 26]

Forskerne håber at kunne sætte knoglefragmenter sammen uden at skulle bruge metaldele

[Kildeangivelse på side 26]

Sandslotorm: © Peter J. Bryant, University of California, Irvine