Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er dine læber „et kostbart kar“?

Er dine læber „et kostbart kar“?

Er dine læber „et kostbart kar“?

● „Der findes guld og mange koraller, men kundskabens læber er et kostbart kar,“ skrev fortidens kong Salomon. (Ordsprogene 20:15) Guld er altid blevet tillagt stor værdi, og på Salomons tid blev koraller også vurderet højt. Alligevel kan vores læber være af langt større værdi end guld og koraller. Hvordan? Ikke på grund af deres udseende, men på grund af de tanker de udtrykker.

Læber der er som „et kostbart kar“, udtrykker godhed, venlighed og kærlighed, og som „kundskabens læber“ fortæller de sandheden om Gud som den er nedskrevet i Bibelen. Ja, denne gamle bog er fyldt med visdom og sandhed om Skaberen, og ydermere har den gode råd om hvordan vi får et godt liv. — Johannes 17:17.

Sørgeligt nok misbruger mange deres læber ved at tale usandt om Gud. Nogle giver for eksempel Gud skylden for de uretfærdigheder og de lidelser der er i verden, til trods for at de for en stor del skyldes menneskene selv. I den forbindelse siger Ordsprogene 19:3: „Nogle mennesker ødelægger sig selv ved deres dumme handlinger, og så skyder de skylden på Herren.“ — Today’s English Version.

Andre forringer værdien af deres læber ved hyklerisk tale, skadelig sladder eller endda bagvaskelse. I Ordsprogene 26:23 siges der malende: „Som sølvglasur lagt på lertøj er glødende læber og et ondt hjerte.“ Som „sølvglasur“ der skjuler en genstand af ler, skjuler „glødende læber“ der fremfører stærke følelser og endog oprigtighed, måske i virkeligheden „et ondt hjerte“. — Ordsprogene 26:24-26.

Selvfølgelig er en sådan ondskab ikke skjult for Gud. Han ser os som vi virkelig er. I overensstemmelse hermed sagde Jesus Kristus: „Rens først det indvendige af bægeret og fadet, at det udvendige af det også kan blive rent.“ (Mattæus 23:26) Hvor er det rigtigt! Hvis vi er rene indvendig og vores hjerte fyldt med åndelige sandheder, vil det komme til udtryk i det vi siger. Og resultatet bliver at vores læber, især for Gud, vil være „et kostbart kar“.

[Illustration på side 19]

De vises læber er „et kostbart kar“