Når et barn har kræft

„Jeg blev overvældet af håbløshed. Det slog fuldstændig benene væk under mig. Jeg følte en knugende sorg, som om min lille pige allerede var død.“ — Jaílton, da han fik at vide at hans datter havde kræft.

DET er en frygtelig oplevelse at få at vide at ens barn har kræft; det kan slå én fuldstændig ud. Hvor ofte sker det at et barn får kræft? Organisationen International Union Against Cancer oplyser at selvom „børnekræft kun repræsenterer en lille procentdel af alle cancertilfælde, får 160.000 børn [på verdensplan] hvert år stillet diagnosen cancer, og næst efter ulykker er det den hyppigste dødsårsag blandt børn i industrilandene“. I Danmark, for eksempel, er der ifølge Kræftens Bekæmpelse hvert år cirka 150 børn og 1200 unge der rammes af kræft.

„Det er chokerende at få at vide, at ens barn har kræft. . . . Hverdagen ændrer sig med det samme og bliver anderledes for en tid, det gælder også for barnets søskende,“ oplyser Kræftens Bekæmpelse. Efter at diagnosen er stillet, skal et barn ofte gennemgå en operation, foruden kemoterapi eller strålebehandling, eller måske begge dele, med ubehagelige bivirkninger til følge. Forældre bliver chokerede, angste, bedrøvede, vrede, får skyldfølelse og vil nogen gange ikke se fakta i øjnene. Hvordan kan forældre klare denne smertefulde oplevelse?

Omsorgsfulde læger kan naturligvis være til stor hjælp og støtte. „De kan give nogle oplysninger som kan være opmuntrende, samt forklare og gøre opmærksom på de bivirkninger som følger med behandlingen. Disse oplysninger kan gøre det hele mindre traumatisk,“ siger en læge fra New York, som har bistået mange kræftpatienter. Forældre hvis børn har haft kræft, kan også være til stor støtte. Med det i tanke har Vågn op! interviewet fem forældre som bor i Brasilien.

● Jaílton og Néia „Vores datter fik konstateret akut lymfoblastær leukæmi da hun var to og et halvt år gammel.“

Hvor længe varede behandlingen?

„Hun fik kemoterapi i næsten to og et halvt år.“

Hvilke bivirkninger fik hun?

„Hun kastede meget op og tabte håret. Emaljen på hendes tænder blev misfarvet. Og tre gange fik hun lungebetændelse.

Hvordan påvirkede det jer?

„Først gik vi i panik. Men efterhånden som vi kunne se at hun fik det bedre, fik vi tillid til at hun ville blive helbredt. Hun er nu næsten ni år.“

Hvad hjalp jer igennem denne svære tid?

„Det gjorde helt sikkert vores tillid til Jehova Gud, der ’trøstede os i al vor trængsel,’ som Bibelen siger i Andet Korintherbrev 1:3, 4. Vores kristne brødre og søstre støttede os helt utroligt. De skrev opmuntrende breve, ringede til os, bad med os og for os, og de hjalp os endda økonomisk. Da vores datter skulle overflyttes  til et hospital i en anden stat, gav vores trosfæller os dér husly, og de skiftedes til at køre os til hospitalet. Vi kan ikke finde ord for den taknemmelighed vi føler over al den hjælp og støtte vi har fået.“

● Luiz og Fabiana „I 1992 fik vi at vide at vores datter havde en sjælden, aggressiv form for kræft i æggestokkene. Hun var 11 år gammel.“

Hvad var jeres umiddelbare reaktion?

„Benægtelse. Vi kunne ikke acceptere at vores pige havde kræft.“

Hvilken lægebehandling fik hun?

„Hun gennemgik en operation, og derudover fik hun kemoterapi, men de bivirkninger behandlingen gav hende, kørte os alle helt ned både fysisk og følelsesmæssigt. To gange fik vores datter lungebetændelse. Anden gang var hun lige ved at dø. Hendes blodpladetal faldt også, og det medførte at hun indimellem blødte fra huden og næsen. Hun fik medicin for det, og det hjalp.“

Hvor længe varede behandlingen?

„Den varede cirka et halvt år regnet fra den første biopsi til den sidste omgang kemoterapi.“

Hvordan tog jeres datter diagnosen?

„Til at begynde med vidste hun ikke hvad der skete. Lægen fortalte hende at hun havde ’en lille rund kugle i maven som hun var nødt til at få fjernet’. Senere blev hun klar over at det var ret alvorligt. ’Far, har jeg kræft?’ spurgte hun. Jeg forsøgte at finde de rette ord.“

 Hvordan berørte det jer at se jeres datter lide?

„Det er svært at beskrive hvor fortvivlede vi var. Prøv at forestille dig hvordan det er at se sin lille pige hjælpe en sygeplejerske med at finde en blodåre til kemobehandlingen. I de perioder hvor vores datter havde det allerværst, gik jeg ud på badeværelset for at græde og bede. En nat var jeg så langt nede at jeg bad Jehova om at lade mig dø i stedet for min lille pige.“

Hvad hjalp jer igennem denne vanskelige tid?

„Noget der i høj grad hjalp os, var den støtte vi fik fra vores kristne trosfæller. Nogle ringede til os fra andre steder i landet. En kær broder bad mig om at tage min bibel. Derefter læste han med stor varme nogle vers fra Salmernes Bog. Det der stod i de vers, var lige det min kone og jeg havde brug for at høre, for vi var midt i en af de værste perioder i forbindelse med vores datters behandling.“

● Rosimeri „Min datter var fire år da hun fik konstateret leukæmi.“

Hvad var din første reaktion?

„Jeg kunne næsten ikke tro det. Jeg græd dag og nat og tryglede Gud om hjælp. Det var også smertefuldt for min anden datter at se hvor syg hendes lillesøster var. Det blev faktisk nødvendigt for mig at lade min ældste datter bo hos min mor for en tid.“

Hvilke bivirkninger fik din lille pige?

„Hendes daglige kemobehandlinger resulterede i at hun fik blodmangel, så lægerne gav hende tilskud af jern og erytropoietin (EPO) for at øge produktionen af hendes røde blodlegemer. Hendes blodprocent var noget der konstant bekymrede os. Derudover fik hun også krampeanfald.“

Hvor længe var hun i behandling?

„I to år og fire måneder gennemgik hun intensiv kemoterapi. I den periode tabte hun håret og tog voldsomt på. Hendes humoristiske sans hjalp hende til at klare den vanskelige tid. Efter cirka seks år sagde lægerne at min datter ikke længere viste noget tegn på at have sygdommen.“

Hvad hjalp dig til at komme igennem denne meget svære tid?

„Min datter og jeg bad ofte, og vi tænkte meget over hvordan Guds trofaste tjenere på Bibelens tid var gode eksempler i udholdenhed under forskellige prøvelser. Vi tog også Jesu ord i Mattæus 6:34 til hjerte om ikke at lægge morgendagens bekymringer til dem vi har i dag. Vi fik også meget hjælp fra vores trosfæller, deriblandt det lokale Kontaktudvalg til Hospitaler, og fra omsorgsfulde læger der er vant til at tage sig af sådanne situationer.“

Kender du et barn som har fået kræft, måske endda et barn i din egen familie? I så fald kan disse interviews måske hjælpe dig til at forstå at det er helt normalt at være sønderknust. Bibelen siger at der er „en tid til at græde“. (Prædikeren 3:4) Men frem for alt, vær forsikret om at den sande Gud, Jehova, der omtales som ’den der hører bøn’, vil trøste alle dem der vender sig til ham med et oprigtigt hjerte. — Salme 65:2.

[Ramme på side 13]

Bibelvers der trøster

„Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.“ — Mattæus 6:34.

„Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel.“ — 2 Korinther 1:3, 4.

„Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

„Kast . . . al jeres bekymring på [Gud], for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:7.

[Ramme/​illustration på side 14]

En kærlig ordning

Kontaktudvalg til Hospitaler for Jehovas Vidner prøver at fremme samarbejdet mellem hospital og patient. I den forbindelse hjælper kontaktudvalg patienter der er Jehovas Vidner, til at finde dygtige læger som respekterer deres ønske om at følge Bibelens påbud om at „afholde sig fra . . . blod“. — Apostelgerninger 15:20.

[Illustration på side 13]

Néia, Sthefany og Jaílton

[Illustration på side 13]

Luiz, Aline og Fabiana

[Illustration på side 13]

Aline og Rosimeri