Hvordan vejret kan ændre historiens gang

HISTORIEN fortæller om bemærkelsesværdige tilfælde hvor vejret har spillet en afgørende rolle for begivenhedernes forløb. Lad os se på blot to eksempler.

Da stormen blæste

I 1588 sendte kong Filip II af Spanien en flåde, kendt som Den Spanske Armada, mod England for at invadere landet. Men det gik ikke helt som planlagt, for vejret greb forstyrrende ind.

Da den spanske flåde sejlede ind i Den Engelske Kanal, blev den mødt af den engelske flåde. De mere manøvredygtige engelske skibe gik til angreb, men forrettede kun lidt skade på fjendens skibe. Den Spanske Armada ankrede derefter op nær Calais med ordre til at hente tropper til den planlagte invasion af England.

I nattens mulm og mørke satte englænderne ild til adskillige af deres egne skibe, og med hjælp fra vinden og en gunstig strøm sejlede disse ubemandede fartøjer direkte mod de spanske skibe som lå for anker. Besætningen på mange af de spanske skibe kappede anker for at undgå at blive ramt af de brændende skibe. Det spanierne her gjorde, viste sig senere at være katastrofalt for dem.

Efter denne hændelse ved Calais sejlede begge flåder med vinden ud i Nordsøen. På det tidspunkt havde den engelske flåde opbrugt sin forsyning af krudt og trak sig derfor tilbage til den engelske kyst. Eftersom der var en kraftig modvind og den engelske flåde lå i vejen, var den spanske flåde tvunget til at sejle nord om Skotland og derefter mod syd indtil den var fri af Irland, og så kunne spanierne endelig vende hjem.

Den spanske flåde var nu ved at løbe fuldstændig tør for mad og vand, og om bord på de beskadigede skibe var mange af sømændene sårede, og andre led af skørbug. Hele flåden blev derfor sat på sulteration, hvilket svækkede mandskabet yderligere.

Da flåden havde rundet Skotland, blæste en kraftig atlanterhavsstorm mange af  skibene mod Irlands kyst. I en sådan situation kastede man normalt anker og ventede på mere gunstige vinde. Men eftersom mange af ankrene var blevet kappet ved sammenstødet med brandskibene, forliste 26 spanske skibe ud for den irske kyst, med et tab på 5-6000 mand.

Ved Armadaens hjemkomst havde næsten 20.000 mistet livet. Den egentlige grund til det store tab af menneskeliv og skibe må tilskrives vejret. Det mente hollænderne i hvert fald. De lod senere fremstille en medalje til minde om Den Spanske Armadas nederlag. Medaljen slog til lyd for den almindelige opfattelse at Gud er skyld i naturkatastrofer, og den fik denne indskrift: „Jehova blæste, og de blev spredt.“

Overvundet af regn

En anden begivenhed der forandrede verden, og som i alvorlig grad var påvirket af vejret, var Slaget ved Waterloo i 1815. Historien omtaler at på blot få timer blev over 70.000 mænd dræbt eller såret på slagmarken ved Waterloo, der ligger 21 kilometer syd for Bruxelles. Den britiske hertug af Wellington valgte stedet hvor slaget skulle udkæmpes, og tog opstilling på et højdedrag. Selvom Napoleons franske hær var større end Wellingtons, var Napoleon nødt til at besejre fjenden inden dagen var omme, for Wellington ville den aften modtage forstærkninger fra den preussiske hær. Nok en gang spillede vejret imidlertid en afgørende rolle.

Natten inden slaget blev området ramt af voldsom styrtregn. De fleste soldater huskede denne nat som den mest rædselsfulde i deres liv. Det lykkedes nogle at rejse små telte, men en soldat klagede over at feltsengene i teltene var så våde som havde de stået på bunden af en sø. Jorden var så gennemvædet af regn at det hele var et stort pløre. For hurtigt at få besejret Wellington planlagde Napoleon at påbegynde sit angreb ved daggry. Men det lykkedes ham først at angribe adskillige timer senere.

Den vigtigste grund til denne forsinkelse var slagmarkens tilstand. Jorden skulle være mere tør før kampen kunne begynde. Mudderet gjorde også de tunge kanoner, der var Napoleons foretrukne våben, mindre brugbare. For det første var kanonernes rækkevidde begrænset fordi det var vanskeligt at flytte dem i mudderet. For det andet var kanonkuglerne beregnet til at ramme jorden og rikochettere så de kunne volde Wellingtons tropper yderligere skade. Men det var slet ikke det der skete, for den bløde, våde jord absorberede en stor del af kraften. Det viste sig at være en katastrofe for Napoleon og hans tropper. Som følge af det ekstreme vejr blev Napoleons hær besejret, og selv blev han ført i eksil.

I de to eksempler der er beskrevet ovenfor, er det tydeligt at vejret havde en afgørende indflydelse på begivenheder der rystede verden. Disse begivenheder fik stor betydning for at Det Britiske Imperium fremstod, og for at det befæstede sin position.

[Illustration på side 24]

Den Spanske Armada

[Kildeangivelse]

© 19th era/Alamy

[Illustration på side 25]

Slaget ved Waterloo

[Kildeangivelse]

© Bettmann/CORBIS