Det vigtigste af alle spørgsmål

„’FINDES der en Gud?’ Har man kunnet stille et vigtigere spørgsmål i al den tid mennesket har eksisteret?“ spørger arvelighedsforsker Francis S. Collins. Han peger her på et væsentligt punkt. Hvis Gud ikke findes, er der kun dette liv, og der er ingen højere autoritet i moralspørgsmål.

Nogle tvivler på Guds eksistens fordi mange forskere ikke tror på ham. Men somme tider kan en udbredt opfattelse være meget fejlagtig, som det vil fremgå af den næste artikel.

Desværre har mange trossamfund kun gjort forvirringen større ved at fremføre tanker der er i modstrid med velfunderet videnskab. Et kendt eksempel på dette er den forestilling at Gud for nogle få tusind år siden skabte verden i løbet af seks dage på hver 24 timer, en tanke der ikke finder støtte i Bibelen.

Stillet over for modstridende teorier og livsanskuelser opgiver mange at søge efter et pålideligt svar på spørgsmålet om Gud eksisterer eller ej. Men kan noget være mere givende og betydningsfuldt end at finde svaret på et så grundlæggende spørgsmål? Der er selvfølgelig ingen af os der har set Gud, og ingen af os var til stede da universet og livet blev til. Så hvad enten vi tror på Gud eller ej, er vores opfattelse forbundet med en vis grad af tro. Men hvilken slags tro?

Sand tro bygger på klare vidnesbyrd

Tro spiller, i hvert fald i nogen grad, en vigtig rolle i vores liv. Vi tager imod et job og forventer at få en løn. Vi sår afgrøder i forvisning om at frøene vil spire. Vi stoler på vores venner. Og vi har tillid til de love der styrer universet. Det er en oplyst form for tro, for den er baseret på noget konkret. Troen på at Gud findes, bygger også på noget konkret.

Bibelen siger i Hebræerbrevet, kapitel 11, vers 1: „Tro er . . . det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ Den danske autoriserede oversættelse gengiver verset på denne måde: „Tro er . . . overbevisning om det, der ikke ses.“ Lad os sige at du går langs en strandbred, og pludselig mærker du at jorden ryster under dig. Derefter ser du havet trække sig tilbage. Du forstår betydningen af disse naturfænomener, at de er et forvarsel om en tsunami. Jordskælvet og vandet der trækker sig tilbage, er ’et klart bevis’ på en virkelighed du endnu ikke kan se — flodbølgen der nærmer sig. Din oplyste tro får dig til at flygte i sikkerhed til et højtbeliggende sted.

Troen på Gud bør også være en oplyst tro, en følge af overbevisende vidnesbyrd. Først da kan Gud for dig blive en ’virkelighed der ikke ses’. Behøver man at være forsker for at kunne undersøge og bedømme sådanne vidnesbyrd? Vladimir Prelog, der har modtaget en nobelpris, anerkender at selv „nobelpristagere ikke er mere kvalificerede til at udtale sig om Gud, religion eller et liv efter døden end så mange andre“.

Et oprigtigt og stærkt ønske om at finde frem til det der er sandt, bør få dig til fordomsfrit at undersøge vidnesbyrdene og lade dem lede dig i den rigtige retning. Hvilke vidnesbyrd kan du undersøge?

[Illustration på side 3]

En landmand har tro på at frøene vil spire og gro