Hvilket synspunkt er mest fornuftigt?

INTET menneske har været vidne til hvordan livet er opstået på jorden. Der er heller ingen som har set én livsform udvikle sig til en anden — for eksempel et krybdyr til et pattedyr. * Når vi drager konklusioner angående livets oprindelse, er vi derfor nødt til at støtte os til de foreliggende vidnesbyrd. Vi må lade vidnesbyrdene tale for sig selv i stedet for at tvinge dem til at sige hvad vi ønsker at de skal sige.

Mange ateister betragter imidlertid videnskaben gennem materialismens briller — en filosofi der antager at det kun er fysiske processer som ligger til grund for livets oprindelse. „Vi har en større forpligtelse . . . over for materialismen,“ har evolutionisten Richard C. Lewontin skrevet. „Denne materialisme er absolut, for vi kan ikke tillade at noget guddommeligt sniger sig ind.“ Materialister vælger derfor det eneste alternativ de har — evolution.

Også nogle der er religiøse, kan have forudfattede meninger der forvansker deres indstilling til videnskab. Som tidligere nævnt klynger nogle kreationister sig til den forkerte opfattelse at Gud skabte verden på seks bogstavelige dage for nogle få tusind år siden. Og eftersom de føler sig forpligtet til at holde fast ved den opfattelse, forsøger de at tvinge vidnesbyrdene til at passe med deres meget bogstavelige fortolkning af Bibelen. (Se rammen  „Hvor lang er en ’dag’?“ på side 9). Folk der i så ekstrem grad overfortolker oplysninger de enten har fra Bibelen eller fra videnskaben, får ingen tilfredsstillende svar når de søger at finde vidnesbyrd der bekræfter deres tro.

Hvilket synspunkt harmonerer med alle kendsgerninger?

Med hensyn til hvordan de komplekse molekyler som alle levende organismer består af, er opstået, tror nogle evolutionister følgende:

 1. Vigtige enheder indgik på en eller anden måde forbindelse og dannede simple molekyler.

2. Disse molekyler koblede sig derefter sammen i præcis den rækkefølge der gjorde det muligt at danne dna, rna eller proteiner som kunne lagre de informationer der skulle til for at udføre funktioner der er nødvendige for at livet kan eksistere.

3. Molekylerne dannede på en eller anden måde de helt særlige sekvenser som var nødvendige for at de kunne kopiere sig selv. Uden denne replikation kan der hverken finde en udvikling sted eller eksistere liv.

Hvordan blev disse molekyler, som var en forudsætning for livets opståen, dannet, og hvordan fik de deres forbløffende evner uden en intelligent designer? Evolutionsforskere kan ikke give fyldestgørende og tilfredsstillende svar på spørgsmål angående livets oprindelse. De der benægter en skabers målrettede intervention, tillægger faktisk fornuftløse molekyler og naturkræfter guddommelig magt.

Men hvad viser kendsgerningerne? De tilgængelige vidnesbyrd viser at molekyler ikke udvikler sig til komplekse livsformer, men at der i stedet sker det modsatte: Fysikkens love dikterer at komplekse ting, som maskiner, huse og endda levende celler, nedbrydes med tiden. * Evolutionister siger imidlertid at det modsatte kan ske. For eksempel kan man læse i bogen Evolution for Dummies at evolutionen fandt sted fordi jorden „fik tilført store mænger energi fra solen, og at det er denne energi der muliggør at kompleksiteten kan øges“.

Det er sandt at det kræver energi at ændre en tilstand af uorden til en tilstand af orden — for eksempel at samle mursten, træ og søm så det bliver til et hus. Den energi må dog nøje kontrolleres og styres, for der er stor sandsynlighed for at ukontrolleret energi vil fremskynde en nedbrydning, på samme måde som den energi der er en følge af solen og vejret, kan få en bygning til hurtigere at forfalde. * De der tror på  at der har fundet en udvikling sted, kan ikke give en tilfredsstillende forklaring på hvordan energi kan styres på en måde der fremmer kompleksitet.

Hvis vi derimod betragter livet og universet som noget der er frembragt af en vís Skaber der besidder en dynamisk energi, eller ’en mangfoldig kraft’, kan vi ikke blot forklare hvorfor livets informationssystemer er så komplekse, men også hvorfor de kræfter der styrer selve stoffet, er finjusterede, lige fra galakser til bittesmå atomer. * — Esajas 40:26, Kalkar.

Troen på en Skaber stemmer også med det nu almindeligt anerkendte synspunkt at det fysiske univers har haft en begyndelse. „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden,“ står der i Første Mosebog 1:1.

Nye opdagelser gør det uvægerligt sværere at forsvare en materialistisk filosofi, en kendsgerning som har fået nogle ateister til at revidere deres synspunkter. * Ja, nogle der tidligere har været ateister, er nået frem til den konklusion at universets undere er synlige vidnesbyrd om de „usynlige egenskaber“ og den „evige kraft“ som Skaberen, Jehova Gud, besidder. (Romerne 1:20) Har du fået lyst til at gøre dig flere tanker om dette emne? Man kan ikke beskæftige sig med et emne der har større betydning! *

[Fodnoter]

[Ramme på side 8]

UDVIKLER MENNESKET SIG ELLER NEDBRYDES DET?

Nogle forskere udtrykker alvorlig bekymring for at akkumulerede mutationer, eller defekter, faktisk er skyld i at menneskets genom er ved at blive nedbrudt. Hvis det er sandt, vil det underminere den opfattelse at vi udvikler eller forbedrer os. Men hvis Gud har skabt menneskets genom, hvorfor er det så behæftet med fejl? Bibelen giver os nogle oplysninger som forskerne ikke kan — at menneskets ufuldkommenhed er en følge af synd eller ulydighed mod Gud. „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden,“ siges der i Romerbrevet 5:12. Et genom der nedbrydes, er derfor et argument imod evolutionslæren, men passer med det Bibelen siger. Er det ensbetydende med at genomet vil fortsætte med at blive nedbrudt til evig tid? Nej, Gud har lovet at gribe ind i forholdene her på jorden og råde bod på al den skade som vores første forældre forårsagede. Ja, Skaberen, ikke en fornuftløs evolutionsproces, vil gøre vores genom fuldkomment. — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Ramme på side 9]

 HVOR LANG ER EN „DAG“?

I Bibelen kan ordet „dag“ sigte til perioder af forskellig længde. I Første Mosebog 2:4 omtales hele skabelsesperioden på seks dage som „den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel“. Hver dag spænder åbenbart over en periode af betragtelig længde. Bibelen nævner interessant nok at hver af de første seks „dage“ sluttede, men det siger den ikke om den syvende dag. Hvorfor ikke? Fordi vi stadig befinder os på den syvende dag. — 1 Mosebog 2:3; Hebræerne 4:4-6, 11.

[Illustration på side 8]

Hvis ting ikke bliver holdt ved lige, nedbrydes de

[Illustration på side 8, 9]

Guds egenskaber og hans kraft kommer til udtryk i universet