John Foxe og hans turbulente tid

HAR menneskeheden taget ved lære af det der er sket i fortiden, eller har vi slet ikke lært noget af historien? Tænk over dette spørgsmål mens du læser om John Foxe, en englænder som skrev en bog i håb om at hans læsere ville tage afstand fra de forfærdelige grusomheder der blev begået på hans tid.

John Foxes beretning, som blev nedfældet under Reformationen, havde i århundreder stor indflydelse på det engelske folk. Det tog ham mere end 25 år at færdiggøre sin bog Acts and Monuments of the Church. Og nogle mener at den indflydelse bogen har haft på sproget og kulturen i England, kun overgås af Bibelen på engelsk.

Turbulente år

I 1516, eller 1517, kom John Foxe til verden i Boston, England. Det var omkring samme tid som Martin Luther, ifølge overleveringen, havde slået sine 95 teser, eller protester, op på en kirkedør i Wittenberg i Tyskland. John Foxe, der var født ind i en romerskkatolsk familie, levede altså i en tid hvor reformatorer udfordrede den katolske kirkes myndighed og lære.

John Foxe kom ind på Oxford University hvor han blandt andet studerede græsk og hebraisk, hvilket gjorde det muligt for ham at læse Bibelen på originalsprogene. Det bevirkede øjensynligt at hans tro på de katolske læresætninger blev svækket. Hans medstuderende fik den opfattelse at han sympatiserede med protestantismen — en mistanke de lod gå videre til universitetets ledelse. Derefter blev der holdt et skarpt øje med ham.

Efter at have fuldført sine studier på universitetet i 1543 kunne John Foxe være blevet ordineret som præst. Men det afslog han da han var imod tvungen cølibat. Dette standpunkt skabte røre. Mistænkt for at være kætter — hvilket, hvis det blev bevist, ville have betydet døden — forlod han i 1545 universitetet. Han opgav således en lovende karriere og blev huslærer for en familie i nærheden af Stratford-upon-Avon, Warwickshire, hvor han blev gift med en kvinde ved navn Agnes Randall.

Agnes, der kom fra det nærliggende Coventry, fortalte sin mand om en enke ved navn Smith (eller Smythe) som havde lært sine børn De Ti Bud og bønnen Fadervor. Men hun havde ikke undervist sine børn på latin, men på engelsk. For denne „forbrydelse“ var hun blevet brændt på bålet sammen med seks mænd, der var blevet dømt på grund af en lignende anklage. Da denne uretfærdige dom vakte folkets vrede, fik det den lokale biskop til at sprede det rygte at ofrene var blevet brændt for „den større forbrydelse“ at spise kød på en fredag og andre dage hvor man skulle faste.

 Hvordan var disse martyrer blevet bekendt med dele af Bibelen på engelsk? Omkring 150 år tidligere var Bibelen, trods kirkens modstand, blevet oversat fra latin til engelsk af John Wycliffe, som også oplærte omrejsende prædikanter, kendt som lollarderne. De medbragte håndskrevne dele af Bibelen som de læste for folk. Parlamentet prøvede derfor at sætte en stopper for denne aktivitet, og i 1401 vedtog man en lov der gav biskopper magt til at fængsle og tortere kættere og brænde dem på bålet.

Da John Foxe frygtede at han ville blive arresteret, flyttede han og hans familie til London, hvor han senere gik over til protestantismen. Dér oversatte han nogle pjecer af tyske reformatorer til engelsk og oversatte også andre pjecer der var skrevet på latin. Og han skrev også selv nogle pjecer.

Derudover begyndte John Foxe at samle en beretning om lollarderne i England og færdiggjorde den i 1554. Hans værk blev udgivet i Strasbourg, der i dag ligger i Frankrig, og var et lille bind bestående af 212 blade på latin. Dette var hans første Acts and Monuments of the Church. Fem år senere udvidede han dette bind til at omfatte over 750 sider.

Intolerancens sørgelige følger

Under reformationen i Europa blev tusinder af mænd, kvinder og børn myrdet. I 1553 kom en glødende katolik, der blev kendt som Maria den Blodige, på tronen i England. Da det engelske parlament i 1534 havde brudt forbindelsen med Rom, var hun fast besluttet på igen at bringe England tilbage under pavedømmet. Under Marias femårige styre blev omkring 300 mænd og kvinder, inklusive nogle af den protestantiske kirkes ledere, brændt som kættere. Mange andre døde i fængsel.

John Foxe overlevede denne tidsperiode fordi han, kort efter Marias kroning, flyttede med sin familie til Basel i Schweiz. I 1559, et år efter at Marias protestantiske søster Elizabeth var blevet indsat som dronning, vendte han tilbage til England sammen med andre  der havde levet i eksil. Samme år havde Elizabeth genindført Suprematsakten * der gjorde hende til kirkens øverste administrative leder. Det endte med at Elizabeth i 1570 blev ekskommunikeret af Pave Pius V. Snart blev det afsløret at der var internationale sammensværgelser i gang mod England, deriblandt planer om at snigmyrde den protestantiske dronning. Det resulterede i at hundreder af katolikker blev anklaget for højforræderi og dræbt på Elizabeths ordre.

Hvor var kristenhedens kirker — katolske og protestantiske — kommet langt bort fra Jesu Kristi lære! „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer,“ sagde Jesus. (Mattæus 5:44) Eftersom både katolikker og protestanter lod hånt om dette klare bud, bragte de stor skam over kristendommen — en udvikling der var forudsagt i Bibelen. Ifølge apostelen Peter ville „sandhedens vej blive spottet“ på grund af nogle der foregav at være kristne. — 2 Peter 2:1, 2.

John Foxe fuldfører sit værk

Hjemme i England gik John Foxe i gang med en udvidet udgave af sin beretning, og nogle af hans læsere kan have været vidner til de begivenheder han beskrev. Den første engelske udgave — på omkring 1800 sider og med flere træsnitillustrationer — blev udgivet i 1563 og blev straks en bestseller.

Den anden udgave kom syv år senere. Dens to bind bestod af over 2300 sider og 153 illustrationer. Året efter bestemte den engelske statskirke at et eksemplar af John Foxes værk skulle anbringes ved siden af Bibelen i alle de engelske katedraler og i hjemmet hos højtstående gejstlige, så tjenere og besøgende kunne få gavn af den. Mindre kirker fulgte snart dette eksempel. Takket være illustrationerne, som gjorde et dybt og varigt indtryk, fik selv de der ikke kunne læse, noget ud af hans bog.

På dette tidspunkt havde John Foxe sluttet sig til puritanerne, en gruppe af protestanter der mente at det ikke var nok at være blevet adskilt fra kirken i Rom. De gik ind for at ethvert spor af katolicismen måtte fjernes — et standpunkt der ironisk nok bragte dem i konflikt med den protestantiske engelske kirke, som havde bibeholdt mange katolske skikke og læresætninger.

Eftersom John Foxe gennem sit arbejde afslørede mange af de religiøse grusomheder der fandt sted på hans turbulente tid, var han med til at forme den måde hvorpå folk i England i de efterfølgende århundreder kom til at betragte religion og politik.

[Fodnote]

[Ramme/​Illustration på side 28]

JOHN FOXES MARTYRERNES BOG

Mens den katolske kirke fortsat bekæmpede reformationen, indsamlede martyrologer i Europa, som for eksempel Jean Crespin, detaljer om forfølgelse og martyrium i deres lande. * John Foxes Acts and Monuments of the Church blev derfor også kaldt „Foxe’s Book of Martyrs“. Senere, efterhånden som der udkom reviderede og forkortede udgaver, afløste den uofficielle titel den som John Foxe havde valgt.

[Fodnote]

[Kildeangivelse]

© Classic Vision/​age fotostock

[Illustration på side 27]

John Wycliffe udsendte omrejsende prædikanter, kendt som lollarderne

[Kildeangivelse]

Fra bogen The Church of England: A History for the People, 1905, Vol. II

[Kildeangivelse på side 26]

Fra Foxes Book of Martyrs