Hvad siger Bibelen?

Bekymrer Gud sig om dyrene?

DYRELIVET er i fare. Mange forskere mener at dyrearter uddør med stigende hastighed. Dyrene lider under følgerne af menneskenes ødelæggende indtrængen i naturen. Dertil kommer den industrielle fødevareproduktion, arrangerede kampe mellem dyr hvor blodet flyder, og kæledyr der hensynsløst bliver overladt til sig selv. Alt dette er med til at tegne et foruroligende billede.

Nogle føler imidlertid at det er den uundgåelige pris for menneskehedens fremskridt. Men var det Guds mening at det skulle være sådan? Har han bare overladt dyrene til sig selv uden hensyn til at de lider på grund af menneskene? Hvordan ved vi at Gud bekymrer sig om dyrenes velfærd?

Guds omsorg var tydelig fra begyndelsen

Efter at Gud havde skabt fiskene, fuglene og landdyrene, var han tilfreds. Bibelen siger at Gud „så at det var godt“. (1 Mosebog 1:21, 25) Alle disse skabninger, fra de mindste til de største, nød godt af Skaberens kærlige omsorg. Gud skabte dem ikke blot ’instinktivt vise’, men sørgede også for at de kunne trives i deres omgivelser. En bibelskribent udtrykker det meget rammende: „Alle håber de på dig, at du skal give dem deres føde til tiden. Du giver dem føden — de samler den sammen. Du åbner din hånd — de mættes med gode sager.“ — Ordsprogene 30:24; Salme 104:24, 25, 27, 28.

Sandt nok forordnede Gud det sådan at dyrene blev underlagt det første menneske, Adam. De blev ikke skabt med evnen til at ræsonnere eller til at tænke i åndelige baner. (2 Peter 2:12; Judas 19) Adam, derimod, var på et højere stade, han var skabt „i Guds billede“. Han kunne derfor afspejle sin Skabers, Jehovas, personlighed. (1 Mosebog 1:27; Salme 83:18) Men det gav ikke menneskene ret til uafhængigt af deres Skaber at udøve myndighed over dyrene.

Adam begyndte for eksempel at give dyrene navne fordi Gud havde givet ham til opgave at gøre det. Jehova hjalp tilmed Adam ved at føre dyrene hen til ham for at se hvad han ville kalde hver enkelt. (1 Mosebog 2:19) Kun ved at arbejde under Skaberens ledelse ville menneskene kunne tage sig af dyrene på en god måde.

Gud har virkelig omsorg

Sørgeligt nok gjorde Adam oprør mod sin Skaber. Hans oprør fik katastrofale følger for menneskeheden og for alt liv på jorden. Skaberen gjorde det dog klart hvordan dyr skulle behandles. Med tiden fik menneskene lov til at anvende dyrene til føde og andre praktiske formål, men Gud har aldrig godkendt at dyrene blev behandlet grusomt. Bibelen siger: „Den retfærdige sørger for sine husdyrs sjæl, men de ugudeliges barmhjertighed er grusom.“ — Ordsprogene 12:10.

Gud gav endda fortidens nation Israel love angående dyrenes velfærd. For eksempel var ordningen med en sabbatsdag, en dag om ugen med fuldstændig hvile, til gavn for dyrene i Israel i den forstand at de også kunne hvile. (2 Mosebog 23:12) Det er værd at bemærke at skønt det ikke var tilladt at arbejde på denne hellige dag, skulle folk komme nødstedte dyr til hjælp. (Lukas 14:5) Gud gav desuden direkte befaling om at man ikke måtte hindre kvæget i at spise når det udførte arbejde, og at man ikke måtte overbelaste dyrene.  (2 Mosebog 23:5; 5 Mosebog 25:4) Det var forbudt at spænde en okse og et æsel sammen for ploven. Det forhindrede at nogen af dem led skade. (5 Mosebog 22:10) Bibelen lærer altså helt tydeligt at dyr skal behandles med anstændighed, respekt og medfølelse!

Mange mennesker fokuserer på deres egne interesser og ignorerer enhver konsekvens det har for dyrene, men Gud har medfølelse med dyrene og har deres velfærd på sinde. Da profeten Jonas ingen medlidenhed havde med Nineves indbyggere, og ikke glædede sig over at de angrede, og at de derved undgik Guds dom, erklærede Jehova: ’Skulle jeg ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre — foruden mange husdyr?’ (Jonas 4:11) Ja, Skaberen havde ondt selv af dyrene!

Dyrene vil blive vist omsorg i fremtiden

Det er altså helt tydeligt at Gud ikke er ufølsom med hensyn til hvordan dyr bliver behandlet. Hans elskede søn, Jesus, sagde endda at end ikke én spurv falder til jorden uden at hans Fader er klar over det. (Mattæus 10:29) I modsætning hertil forstår mennesker ikke til fulde, selv hvis de har de bedste intentioner, hvordan deres handlinger har indflydelse på miljøet. At styre menneskesamfundet sådan at man tager hensyn til dyrelivet, kræver at man ændrer tankegang.

Glædeligvis taler Bibelen om en tid under Guds riges styre hvor „jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova“. (Esajas 11:9) En sådan kundskab vil danne grundlaget for at mennesker der adlyder Gud, kan få den uddannelse og oplæring som er nødvendig for at de kan forvalte jorden på den rigtige måde. Skaberen vil sørge for at mennesker og dyr til den tid lever i harmoni med hinanden, og at jorden vil blive ført tilbage til den tilstand som Gud oprindelig havde i tanke.

Bibelen beskriver de store ændringer der vil finde sted. Den siger: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. Og løven æder halm som kvæget. Og det diende barn leger over brilleslangens hul, og barnet der er vænnet fra, rækker sin hånd ud over giftsnogens lysåbning.“ Hvilke herlige fremtidsudsigter! — Esajas 11:6-8.

HAR DU SPEKULERET OVER?

● Bekymrer Gud sig om hvordan dyrene bliver behandlet? — Ordsprogene 12:10; Mattæus 10:29.

● Er det muligt at mennesker og dyr kan leve i fuldkommen harmoni med hinanden? — Esajas 11:6-9.

[Tekstcitat på side 11]

At tage hensyn til dyrelivet kræver at man ændrer tankegang

[Kildeangivelse på side 11]

La Voz de Galicia/⁠Fotógrafo: Víctor Mejuto