Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Juletræets førkristne oprindelse

Juletræets førkristne oprindelse

Juletræets førkristne oprindelse

DET stedsegrønne juletræ er i store dele af verden et velkendt symbol i forbindelse med handel og religiøse helligdage. Træets religiøse oprindelse går langt tilbage i menneskets historie.

Der findes tydelige vidnesbyrd om dette i amterne Bohuslän ved Sveriges vestkyst og det nærliggende Østfold i Norge. I disse områder er der fundet mere end 75.000 helleristninger på omkring 5000 lokaliteter. Ifølge arkæologer er mange af disse helleristninger fra perioden mellem 1800 og 500 f.v.t. *

Disse bemærkelsesværdige ristninger afslører noget om hvilke religiøse forestillinger mennesker gjorde sig længe inden Jesus fra Nazaret blev født. Nogle forskere mener at man langt tilbage i tiden, i det der i dag er kendt som Sverige og Norge, brugte stedsegrønne træer, for eksempel graner, som hellige symboler.

Hvad fik folk som boede i kystområder så langt nordpå, til at udhugge billeder af grantræer? Ifølge nogle lærde skyldes det til dels at sådanne træer åbenbart var et særsyn i den førkristne periode hvor disse helleristninger blev udhugget. Forståeligt nok har et træ der er stedsegrønt, eller vedbliver med at være „levende“ når andre træer om efteråret ser ud til at dø, været noget af et mysterium.

Træer har været et symbol på liv, overlevelse og udødelighed i mange kulturer jorden over. Det kan også forklare hvorfor billeder af træer som helt tydeligt ligner graner, blev mejslet i klipper i Bohuslän og Østfold mange hundrede år inden dette træ blev et almindeligt syn der.

Bogen Hällristningar i gränsbygd som er udgivet i samarbejde med Sveriges kulturarvsstyrelse, Riksantikvarieämbetet, siger: „Helleristningernes afbildninger af træer viser at den sydskandinaviske region så tidligt som i bronzealderen indgik i en større religiøs og kulturel sammenhæng i hele Europa og store dele af Asien. Religion og kosmologi var tilpasset mennesker som levede af agerdyrkning og husdyravl. De tilbad stort set de samme guder, men navnene varierede.“

Hällristningsresan, et hæfte udgivet af Bohusläns Museum, uddyber: „De der mejslede disse billeder, ønskede ikke at skildre deres dagligdag. Vi tror at deres billeder kan have været en form for bøn og påkaldelse af guderne.“ Hæftet tilføjer: „Deres tro var centreret om den evige cyklus af liv, frugtbarhed, død og genfødsel.“

Det svenske opslagsværk Nationalencyklopedin beskriver en enestående samling af symbolsk kunst, som blev skabt længe inden skrivekunsten blev indført i Nordeuropa, med ordene: „Den iøjnefaldende tilstedeværelse af seksuelt betonede billeder viser hvilken vigtig plads en frugtbarhedskult indtog i de religiøse forestillinger der var udbredt blandt bronzealderfolket i Norden.“

Skikke der indbefattede brugen af stedsegrønne træer, bredte sig åbenbart og blev antaget mange steder. Encyclopædia Britannica fortæller om juletræet: „Det var almindeligt blandt de hedenske europæere at tilbede træer, og denne praksis levede videre efter deres omvendelse til kristendommen.“ Dette kom til udtryk i forskellige riter og skikke, deriblandt „skikken . . . at opstille et juletræ ved en indgang eller inde i et hus i de dage hvor man fejrede vintersolhverv“.

Da den britiske kongefamilie i 1841 benyttede en pyntet gran til jul, banede det vejen for det stedsegrønne træs popularitet i nyere tid. I dag kender folk i hele verden juletræet, og efterspørgselen synes at være stærkt stigende — hvert år er der behov for millioner af ægte og kunstige træer. De skandinaviske helleristninger er imidlertid et tavst vidnesbyrd om at juletræet ikke er af kristen oprindelse, ja, budskabet er bogstavelig talt mejslet i sten.

[Fodnote]

^ par. 3 UNESCO har optaget nogle af Bohusläns helleristninger på Verdensarvlisten.

[Tekstcitat på side 12]

Helleristninger viser at hedensk tilbedelse af stedsegrønne træer tog sin begyndelse før Kristus

[Illustrationer på side 13]

Træer gengivet i helleristninger fra (1) Torsbo, (2) Backa og (3) Lökeberg i Sverige

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra Stiftelsen för dokumentation av Bohusläns hällristningar