Alpehornet — Toner fra et træ

I ÅRHUNDREDER har folk i De Schweiziske Alper kommunikeret ved hjælp af et unikt instrument — alpehornet. Umiddelbart virker det måske ikke så praktisk; nogle alpehorn er nemlig dobbelt så høje som de mænd der spiller på dem. Ikke desto mindre kan man bære alpehornet i hånden. Nogle af dem kan endda skilles ad i mindre stykker som passer i en kasse der er indrettet til formålet. Alpehornet kan høres så  langt som 10 kilometer væk gennem de højtliggende alpedale.

Hvordan et alpehorn bliver til

Alpehornet fremstilles traditionelt af grantræer fra bjergene, så det er kun naturligt at finde dette instrument i de smukke Schweiziske Alper. Som følge af naturens kræfter danner de graner der vokser på de stejle bjergsider, en krumning ved træets fod.

Efter at en håndværker har udvalgt det træ han vil bruge til at fremstille et alpehorn af, flækker han det omhyggeligt i to stykker og udhuler dem med specielle mejsler. Alene denne del af arbejdsgangen kan tage op til 80 timer. Håndværkeren begynder nu at file og slibe indersiden af træet for at gøre det glat. Så limer han de to halvdele sammen og vikler strimler af birkebark meget stramt omkring dem. Han sætter også en træfod på alpehornet som støtter hornet når der spilles på det. Efter at have sat et passende mundstykke på instrumentet og dekoreret lydtragten med et malet eller håndudskåret motiv stryger han til sidst alpehornet med vejrbestandig lak.

Traditionel brug

I generationer har fåre- og kvæghyrder blæst i alpehornet når de befandt sig på engene højt oppe i bjergene, for at signalere til deres familier i dalene at „alt var i orden“. Hornet blev dog hovedsagelig brugt til at kalde på køerne når de skulle malkes. Schweiziske mælkeproducenter har i lang tid ment at alpehornets blide lyd hjælper køerne til at være rolige under malkningen.

Om vinteren, når køerne var tilbage i staldene i dalen, tog mange hyrder deres alpehorn med til byen, hvor de spillede for at tjene en ekstra skilling. Tilbage i tiden blev alpehornet endda brugt til at kalde mænd sammen til krig.

Hvordan spiller man på det?

Ved første øjekast ser det måske nemt ud. Der er nemlig hverken tonehuller, klapper eller ventiler der skal trykkes på. Udfordringen ligger i at regulere den luftstrøm der blæses ind i hornet, og derved frembringe de ønskede toner.

Alpehornet kan kun frembringe 12 naturtoner. Og skønt man ikke kan spille alle toner på dette musikinstrument, er der skrevet melodier specielt for alpehorn. En dygtig musiker kan spille så smukke melodier at det griber en om hjertet.

Flere berømte komponister har inkluderet lyden af alpehornet i deres orkesterpartiturer. Leopold Mozart — der var far til Wolfgang Amadeus Mozart — skrev for eksempel sin „Sinfonia Pastorella“ for orkester og corno pastoritio — et slags alpehorn. Brahms efterlignede lyden af et schweizisk alpehorn ved hjælp af fløjter og horn, og Beethoven imiterede alpehornet i sin Pastoralesymfoni, hvorved han fremkaldte den stemning en hyrde oplever på græsgangene.

Første gang alpehornet blev nævnt på skrift, var i 1527 i en regnskabsbog som tilhører Sankt Urban-klosteret. Nu, næsten 500 år senere, kan alpehornets blide toner stadig høres når de ruller hen over de majestætiske alpine enge i Schweiz.

[Illustration på side 15]

Alpehornet kan skilles ad og bæres i hånden