● Hvis du bliver udsat for en g-påvirkning på mellem 80 eller 100, er den kraftig nok til at give dig en hjernerystelse. Men spætten udsætter sig for en g-påvirkning på omkring 1200 når den trommer på træbarken med sit næb. Hvordan kan fuglen klare det uden tilsyneladende at få hovedpine — for slet ikke at tale om hjernerystelse?

Tænk over dette: Forskere har opdaget fire strukturer i spættens hoved der gør det stødabsorberende:

1. Et kraftigt, men fleksibelt næb

2. Et tungeben — en knoglestruktur og elastisk væv der slynger sig omkring kraniet

3. Et område med porøse knogler i kraniet

4. Begrænset plads til hjernevæsken mellem kraniet og hjernen

Hver af disse faktorer absorberer stødene. Det gør det muligt for spætten at hakke i et træ op til 22 gange i sekundet uden at hjernen tager skade.

Spættens hoved har givet forskere inspiration til at udvikle en beholder der kan modstå en g-påvirkning på 60.000. Deres vellykkede resultater kan blandt andet føre til bedre beskyttelse af de apparater der under flyvning registrerer data fra flyets instrumenter. Disse apparater kan i dag kun modstå en g-påvirkning på omkring 1000. Kim Blackburn, som er ingeniør ved Cranfield-universitetet i Storbritannien, siger om de opdagelser man har gjort angående spættens hoved, at de er „et fascinerende eksempel på hvordan naturen udformer højt avancerede strukturer i en bestemt kombination for at løse hvad der synes at være en umulig opgave“.

Hvad mener du? Er spættens stødabsorberende hoved et resultat af blinde tilfældigheder? Eller står der en designer bag?

[Diagram på side 19]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

1

2

3

4

[Kildeangivelse på side 19]

Rødhovedet spætte: © 2011 photolibrary.com