Ayn Jalut — Et vendepunkt i verdenshistorien

DE AGGRESSIVE krigere galoperede i stor hast ud af Mongoliet og lagde enhver by der nægtede at kapitulere, i ruiner. I februar 1258 rettede de deres raseri mod Baghdad og gennembrød byens mure. De myrdede og plyndrede i en uge. Mongolerne fik hele den islamiske verden til at ryste af skræk. *

I januar 1260 da mongolerne drog mod vest, led Aleppo i Syrien den samme skæbne som Baghdad. I marts åbnede indbyggerne i Damaskus portene for mongolerne og overgav sig. Kort efter indtog mongolerne de palæstinensiske byer Nablus (i nærheden af oldtidens Sikem) og Gaza.

Den mongolske hærfører Hulagu gav sultan al-Muzaffar Sayf al-Din Qutuz, den muslimske hersker i Egypten, ordre om også at overgive sig. Hulagu truede med at det ville få alvorlige konsekvenser for Egypten hvis sultanen nægtede. Hulagus styrker var i overtal. Hans hær var omkring 15 gange større end den egyptiske, som var på 20.000 mand. „Den muslimske verden stod over for at blive udslettet,“ siger ph.d. Nazeer Ahmed, en historiker med speciale i islam. Hvad skulle sultan Qutuz stille op?

Qutuz og mamlukkerne

Qutuz var mamluk, en slave med tyrkisk baggrund. Mamlukkerne havde været slavesoldater for de ayyubidiske sultaner i Kairo i Egypten. Men i 1250 havde disse slaver taget mag ten fra deres ejermænd og var blevet de herskende i Egypten. Qutuz, der tidligere havde været slavesoldat, kom til magten og blev sultan i 1259. Han var en dygtig kriger som hellere ville kæmpe end overgive sig. Der var dog ikke meget der tydede på at det ville lykkes ham at besejre mongolerne. Men så indtraf en række begivenheder der fik stor indflydelse på historiens gang.

Hulagu fik meldinger om at Mangu, den mongolske stor-khan, var død i det fjerne Mongoliet. Han forudså at der ville opstå magtkampe i hjemlandet, så han trak størstedelen af sin hær tilbage og efterlod kun mellem 10.000 og 20.000 mand. Det mente han var nok til at fuldføre erobringen af Egypten. Qutuz der nu fornemmede at krigslykken havde vendt sig til hans fordel, indså at det var nu han skulle slå til hvis han ville besejre den angribende hær.

Mellem Egypten og mongolerne lå imidlertid endnu en af muslimernes fjender — korsfarernes styrker der var draget til Palæstina for at gøre krav på „Det Hellige Land“ og indlemme det i kristenheden. For at bekæmpe mongolerne i Palæstina anmodede Qutuz korsfarerne om at få fri passage og ret til at købe forsyninger. Det gav de deres samtykke til. Når alt kom til alt, var Qutuz korsfarernes eneste håb om at få området ryddet for mongoler, som udgjorde et ligeså stort problem for dem som for muslimerne.

Scenen var derfor sat for et afgørende slag mellem mamlukkerne og mongolerne.

Ayn Jalut i Palæstina

I september 1260 stødte mamlukkernes og mongolernes hære sammen ved Ayn Jalut på Esdrelonsletten. Man mener at Ayn Jalut lå i nærheden af oldtidsbyen Megiddo. *

 Historikeren Rashid al-Din siger at mamlukkerne lokkede mongolerne i baghold ved Megiddo. Qutuz skjulte størstedelen af sit rytteri i bjergene omkring sletten og gav så ordre til at en lille styrke skulle rykke frem for at få mongolerne til at angribe. Mongolerne troede at det var hele mamlukkernes hær der var på vej imod dem, så de gik til modangreb. Qutuz lod fælden klappe og gav nu ordre til at hans reserve-enheder skulle galopere frem fra deres skjul og angribe mongolernes flanker. Fjenden blev besejret.

For første gang led den mongolske hær nederlag efter at den 43 år tidligere havde forladt Mongoliet og var draget mod vest på erobringstogt. Selvom de kæmpende hære ved Ayn Jalut var forholdsvis små, betragtes dette slag som et af de vigtigste i historien. Slaget resulterede i at muslimerne undgik at blive udslettet, mongolerne mistede deres ry som uovervindelige, og mamlukkernes hær fik mulighed for at generobre tabte territorier.

Eftervirkninger af slaget ved Ayn Jalut

Mongolerne vendte gentagne gange tilbage til Syrien og Palæstina, men de kom aldrig igen til at udgøre en trussel for Egypten. Hulagus efterkommere slog sig ned i Persien, konverterede til islam og blev med tiden vogtere af islamisk kultur. Deres territorier blev senere kendt som ilkhanatet i Persien, hvilket betyder at det var et underordnet khanat.

Det var ikke længe at Qutuz kunne nyde sin sejr. Kort efter blev han nemlig dræbt af sine rivaler. En af hans rivaler var Baybars I, den første sultan over det genforenede rige Egypten og Syrien. Mange betragter ham som den egentlige grundlægger af det mamlukiske dynasti. Hans nye stat — som var velfungerende og velstående — bestod i omkring 250 år frem til 1517.

I den periode fordrev mamlukkerne korsfarerne fra det hellige land, fremmede handel og erhvervsliv, understøttede åndsvidenskaberne og byggede hospitaler, moskeer og skoler. Under deres herredømme blev Egypten den muslimske verdens uovertrufne center.

Slaget ved Ayn Jalut berørte ikke kun Mellemøsten. Det fik også indflydelse på udviklingen af den vestlige civilisation. „Hvis det var lykkedes mongolerne at erobre Egypten, ville de, efter at Hulagu var vendt tilbage, have kunnet fortsætte tværs over Nordafrika til Gibraltarstrædet,“ oplyser tidsskriftet Saudi Aramco World. Eftersom mongolerne allerede var nået frem til Polen, ville de have kunnet true Europa fra flere sider.

„Ville renæssancen under disse omstændigheder være opstået?“ spørger det samme tidsskrift. „Verden i dag ville nok have set noget anderledes ud.“

[Fodnoter]

[Kort på side 12]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Damaskus

SYRIEN

Tabors Bjerg

Esdrelonsletten

Ayn Jalut (i nærheden af Megiddo)

Nablus (Sikem)

Jerusalem

Gaza

EGYPTEN

[Illustration på side 12]

Hvor oldtidens Megiddo lå

[Illustration på side 13]

I september 1260 stødte mamlukkernes og mongolernes hære sammen ved Ayn Jalut på Esdrelonsletten

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 14]

Ruinerne af oldtidsbyen Sikem, hvor man i baggrunden kan se Nablus