Hvad siger Bibelen?
Hvorfor rose andre?
MANGE føler at andre ikke lægger mærke til det de gør. Ansatte kan for eksempel ofte føle at deres arbejdsgiver ikke værdsætter dem. Mange der er gift, mener at deres ægtefælle tager dem for givet. Og nogle børn føler at de aldrig kan leve op til deres forældres forventninger. Vi kan helt sikkert mindske den slags følelser hvis vi alle er villige til at rose hinanden fra tid til anden.
Det er ikke almindeligt nu om dage at give oprigtig ros. At det forholder sig sådan, er ikke overraskende, for Bibelen har forudsagt: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, . . . utaknemmelige, illoyale.“ — 2 Timoteus 3:1, 2.
Har du selv prøvet at få ros? I så fald ved du hvordan det kan gøre en varm om hjertet og sætte en i godt humør. „Hvor er det godt med et ord i rette tid!“ siger Bibelen. (Ordsprogene 15:23) Ja, Bibelen kan hjælpe os til at være venlige over for hinanden.
Vær på udkig efter andres gode sider
Gud er dybt interesseret i os, og derfor lægger han mærke til og påskønner vores gode egenskaber og det vi gør. Bibelen giver os denne forsikring: „[Guds] øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krønikebog 16:9) Når vi viser Gud kærlighed ved at adlyde hans love, vil han helt sikkert lægge mærke til det.
Jehova Gud leder ikke efter fejl hos os. Hvis han gjorde det, ville ingen af os ’kunne bestå’. (Salme 130:3) Vi kan i stedet sammenligne Jehova med en minearbejder der tålmodigt gennemsøger dynger af sten på udkig efter værdifulde ædelsten. Hver gang minearbejderen finder en ædelsten, bliver han meget glad. Den rå sten ser måske ikke særlig kostbar ud, men minearbejderen kan se dens værdi. Sådan er det også med Gud. Når han undersøger vores hjerte, er han på udkig efter værdifulde egenskaber, ikke vores fejl. Han fryder sig når han finder sådanne egenskaber, for han ved at når de så at sige bliver formet og finpudset, kan de resultere i noget virkelig værdifuldt — en trofast og nidkær tjener for Jehova.
Vi kan lære af Guds eksempel. Når vi betragter andre, kan vi være tilbøjelige til at fokusere på deres fejl. Men hvis vi betragter andre som Jehova gør, vil vi spejde efter deres gode egenskaber. (Salme 103:8-11, 17, 18) Når vi bliver opmærksomme på deres gode sider, er det godt at rose dem. Hvad kan det føre til? Vores ord kan give dem fornyede kræfter, og så vil de måske anstrenge sig endnu mere for at gøre det der er rigtigt! Og vi vil opleve den glæde det er at give noget til andre. — Apostelgerninger 20:35.
Påskøn det gode andre gør
Jesus lagde ofte mærke til og påskønnede det gode andre gjorde. Da en frygtsom og syg kvinde diskret rørte ved hans yderklæder for at blive helbredt, roste Jesus hende med ordene: „Datter, din tro har gjort dig rask.“ — Markus 5:34.
Ved en anden lejlighed, mens Jesus underviste i templet i Jerusalem, så han mange rige lægge penge i bidragsbøsserne. Pludselig fik han øje på en fattig enke der lagde „to småmønter af meget ringe værdi deri“. Andre Lukas 21:1-4.
havde givet langt flere penge end denne enke. Og alligevel roste Jesus enken for hendes hjerteindstilling mens andre hørte på det: „Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.“ —Hvordan kan vi efterligne Jesus? Bibelen siger: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget.“ — Ordsprogene 3:27.
Ros har stor virkning
I vore dages utaknemmelige verden har vi alle brug for at føle os værdsat og elsket. Når vi giver andre ægte ros, styrker og opmuntrer vi dem. Vores dybtfølte ros kan give dem lyst til fortsat at gøre deres bedste. — Ordsprogene 31:28, 29.
Bibelen tilskynder alle kristne: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger.“ (Hebræerne 10:24) Hvor ville verden se anderledes ud hvis alle viste hinanden personlig interesse, var på udkig efter gode egenskaber hos andre og påskønnede det gode de gjorde. Ja, ros har stor virkning.
HAR DU SPEKULERET OVER?
● Hvorfor skal vi rose andre for det gode de gør? — Ordsprogene 15:23.
● Hvad er Jehova på udkig efter når han ransager os? — 2 Krønikebog 16:9.
● Hvornår skal vi rose andre? — Ordsprogene 3:27.
[Illustration på side 29]
Lægger du mærke til og påskønner det gode andre gør?