Kan de reddes fra at uddø?

AFSPIL

Kan de reddes fra at uddø?

I 2002 bekendtgjorde FN den målsætning at man ved slutningen af årtiet ville have nedbragt den hastighed hvormed arter uddør og økosystemer bliver skadet eller ødelagt. I den forbindelse udråbte man 2010 til internationalt år for biodiversitet.

Men da året oprandt, var man sørgeligt nok ikke engang i nærheden af at nå målet. BBC rapporterede: „Som en direkte følge af menneskelig aktivitet bliver arter udryddet tusind gange hurtigere end det normalt foregår i naturen.“ Avisen New Zealand Herald udtalte sig i endnu tydeligere vendinger om klodens plante- og dyrearter: „På nuværende tidspunkt er hver femte plante, hvert femte pattedyr, hver syvende fugl og hver tredje padde på jorden truet af udryddelse.“ Når vi ser nærmere på hvad der er sket i New Zealand gennem århundrederne, bliver problemet endnu mere tydeligt.

New Zealands biodiversitet

Før New Zealand blev beboet af mennesker, trivedes økosystemet. Men de første bosættere indførte arter som havde en ødelæggende virkning på dyrelivet. For eksempel medbragte maorierne hunde på deres rejse over Stillehavet og måske også stillehavsrotten, der blev brugt som føde.

I det 17. og 18. århundrede ankom europæerne, og i kølvandet på dem fulgte sorte rotter, mus og katte — de sidstnævnte blev hurtigt vildtlevende. Europæerne satte også geder, vildsvin og hjorte som de kunne leve af, ud i naturen. I løbet af det 19. århundrede indførte de pungræve og vildkaniner — for at kunne bruge kødet og pelsen — uden tanke for hvordan disse dyr ville indvirke på træer, fugle og vegetation.

I 1860’erne var bestanden af kaniner ved at komme ud af kontrol, derfor indførte man lækatten. Men lækatten foretrak i stedet at mæske sig med de langsommere og mere sårbare fugle med det resultat at kaninbestanden fortsat voksede.

Disse pattedyr anretter en stadig større skade på naturen. Det har blandt andet fået den konsekvens at 9 ud af 10 unger af arten nordlig kiwi som udklækkes i naturen, vil dø inden de er et år gamle, udtaler New Zealands Department of Conservation. Mange arter er allerede fuldstændig uddøde. Det drejer sig om mere end 40 fuglearter, 3 frøarter, 1 flagermusart, mindst 3 arter af firben samt et stort antal insektarter. Mere end halvdelen af landets 5819 naturligt hjemmehørende dyre- og plantearter regnes for at være i farezonen. Det gør New Zealands dyre- og planteverden til en af de mest udryddelsestruede på jorden.

En positiv indsats

Myndighedsinstanser holder nu skarpt øje med at der ikke kommer skadelige plante- og dyrearter ind i New Zealand. Desuden er Department of Conservation blevet færdig med en del projekter hvor man, især på flere øer, har udryddet skadedyrene og oprettet dyrereservater.

En af disse øer er Tiritiri Matangi der ligger ud for Whangaparaoa-halvøen tæt ved byen Auckland. Efter at man i 1993 fik øen ryddet for rotter og genplantet 280.000 oprindeligt hjemmehørende træer, er området nu et åbent reservat hvor besøgende kan høre og se de naturligt hjemmehørende fuglearter der er blevet genudsat, deriblandt den sjældne saddelryg, takahe, kokako, klatresmutte og skæghonningæder. Disse smukke fugle trives i dette rovdyr-fri miljø, og det gør det ofte muligt for besøgende at komme helt tæt på dem.

I 2003 blev den subantarktiske Campbell Island erklæret for rottefri efter et toårigt program hvor man udryddede rotterne. Siden da er den naturligt hjemmehørende flora ved at komme sig, og havfuglene vender tilbage. Man har endda genudsat campbellkrikanden, en sjælden andeart.

For nylig påbegyndte man et større genopretningsprojekt på øerne Rangitoto og Motutapu samt i Aucklands Hauraki Gulf. Projektet har til formål at beskytte verdens største pohutukawa-skov og at værne om de genudsatte dyrearter. Efter at have fjernet adskillige skadedyr — deriblandt kaniner, lækatte, pindsvin, vildkatte, brune rotter, sorte rotter og mus — er der på øerne blevet observeret gedeparakitter og newzealandske bjældefugle som havde været forsvundet i hundrede år.

Disse eksempler viser hvad der kan gøres for at redde truede arter og rette op på miljømæssige fejltagelser i fortiden som følge af menneskets kortsynethed. Naturelskere kan overalt se frem til opfyldelsen af Bibelens løfte om at Jehova Gud, „som frembragte himmel og jord“, vil sætte en stopper for skadelige aktiviteter der truer naturen, deriblandt dyrelivet. — Salme 115:15; Åbenbaringen 21:5.

[Tekstcitat på side 25]

I øjeblikket lever 9 ud af 10 kiwi-unger ikke længere end et år

[Ramme på side 26]

EN FORNUFTIG BRUG AF RESSOURCERNE

Naturfredningsfolk i hele verden står over for den udfordring at listen over udryddelsestruede arter vokser samtidig med at der er begrænsede ressourcer til at gøre noget ved problemet. En fremgangsmåde som af nogle er blevet kaldt ’naturbeskyttelsestriage’, hviler på det princip for prioritering som benyttes på skadestuer jorden over. Ved at bruge denne fremgangsmåde, som også er blevet kaldt ’økologisk triage’, søger man at bruge midlerne så man kan opnå de bedste resultater, idet man overvejer faktorer som (1) værdien af den pågældende art eller det pågældende habitat, (2) chancerne for at den påtænkte aktion vil lykkes og (3) omkostningerne. Det er ikke alle der går ind for denne metode, men fortalerne siger at den medvirker til den bedste udnyttelse af begrænsede ressourcer og til at opmærksomheden rettes mod de områder hvor de bedste resultater kan opnås.

[Kort på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NEW ZEALAND

Hauraki Gulf

Tiritiri Matangi Island

Rangitoto og Motutapu

Campbell Island

[Illustration på side 25]

Nordlig kiwi

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 27]

En fuldvoksen takahe på øen Tiritiri Matangi

[Illustration på side 27]

Campbell Island

[Kildeangivelser på side 27]

VÅGN OP!