Hvordan man kan behandle andre mere retfærdigt
Hvordan man kan behandle andre mere retfærdigt
SKABEREN ønsker at vi skal være lykkelige, have en indre fred og gøre noget for at andre også bliver lykkelige. Derfor tilskynder han os til at ’øve ret og elske loyal hengivenhed’. (Mika 6:8) Hvordan kan vi gøre det? Vi må tillægge os egenskaber der vil afholde os fra at behandle andre uretfærdigt. Lad os se på hvordan Bibelen kan hjælpe os til det.
FÅ BUGT MED GRISKHED. Det bedste middel til bekæmpelse af griskhed er kærlighed — ikke blot en flygtig følelse eller romantisk tiltrækning, men en selvopofrende kærlighed til andre. Denne ’kærlighed er venlig’, og den „søger ikke sine egne interesser“, siger Første Korintherbrev 13:4, 5. Desuden begrænser en sådan kærlighed sig ikke kun til familie og venner. „Hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så?“ spurgte Jesus og tilføjede at også de der ikke kender Gud, holder af de mennesker der elsker dem. — Mattæus 5:46.
FÅ BUGT MED FORDOMME. I Apostelgerninger 10:34, 35 står der: ’Gud er ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.’ Gud dømmer ikke mennesker på grund af deres race, sociale status eller køn. I hans øjne ’er der ikke forskel på jøder og ikkejøder, slaver og frie, mænd og kvinder’. (Galaterne 3:28, Den Nye Aftale) Når vi efterligner Gud, får vi bugt med fordomme. Det er Dorothy som boede i USA, et eksempel på.
Racefordomme gjorde Dorothy så vred at hun besluttede at tage del i en væbnet opstand for at lette lidelserne blandt de sorte der blev undertrykt. På det tidspunkt overværede hun imidlertid et af Jehovas Vidners møder og blev dybt imponeret over den varme velkomst hun fik af både sorte og hvide. Kort efter indså hun at kun Gud kan ændre menneskers personlighed. Da Dorothy oplevede den ægte kærlighed der blev vist hende af hvide Jehovas Vidner, mennesker som hun sagde at hun ellers „uden tøven ville have dræbt for at fremme revolutionens sag“, blev hun så rørt at hun brød sammen i gråd.
1 Korinther 5:11; 6:9-11; Galaterne 5:22) Millioner af mennesker i dag har også foretaget gavnlige forandringer i deres liv ved at vende sig til Gud. Et eksempel på det er Firuddin, der bor i Aserbajdsjan.
FÅ BUGT MED SAMFUNDSSKADELIGE HOLDNINGER. Nogle af Jesu første disciple havde inden de var blevet kristne, udnyttet andre økonomisk, været drukkenbolte og levet et udsvævende liv. Men med Guds hjælp havde de aflagt dårlige karaktertræk og erstattet disse med kærlighed, venlighed og godhed. (Firuddin voksede op på et børnehjem, hvor han ofte kom op at slås med de andre drenge. Som voksen blev han instruktør i nærkamp. „Jeg var grov, grusom og voldelig,“ siger han. „Hvis min kone Zahra i forbindelse med et måltid havde glemt noget, selv en tandstikker, slog jeg hende. Og hvis en anden mand kiggede efter hende mens vi gik sammen, slog jeg også ham!“
En dag lærte Firuddin at Jesus bad Gud om at tilgive de soldater der pælfæstede ham, og det rørte ham dybt. (Lukas 23:34) ’Det ville kun Guds søn være i stand til at gøre,’ tænkte han. Derefter begyndte han at søge efter Gud. Da Jehovas Vidner tilbød deres hjælp, tog han villigt imod tilbuddet om et gratis bibelkursus. Der gik ikke lang tid før han begyndte at ændre sin personlighed. Ja, han blev så venlig over for Zahra at hun også begyndte at studere Bibelen. I dag tilbeder de Gud fredeligt sammen.
Det er klart at de forandringer vi personligt foretager, ikke vil revolutionere hele verden. Men har du tænkt på at det er Guds hensigt at indføre en ny og retfærdig verden? Han har bestemt magten til at gøre det. Overvej også dette: Vi så i forrige artikel at Bibelen, i Andet Timoteusbrev 3:1-4, tydeligt forudsagde hvordan menneskene i almindelighed ville være i vor tid. Det den forudsagde, er blevet opfyldt til mindste detalje — ligesom andre af dens profetier. Vi tilsidesætter derfor ikke vores sunde fornuft når vi stoler på Guds løfte om at han vil fjerne al uretfærdighed. Men hvordan vil han gøre det?
[Ramme/illustration på side 7]
HEIDES SØGEN EFTER RETFÆRDIGHED
„Det gik mig virkelig på at se al den racisme, krig, fattigdom og andre uretfærdigheder, og jeg søgte efter en løsning,“ siger Heide, der bor i USA. „Jeg engagerede mig i borgerrettighedsbevægelsen og meldte mig til sidst ind i et politisk parti, men der var ingen af disse ting der tilsyneladende kunne fjerne uretfærdighed.
Jeg følte at der var behov for en mere radikal ændring, og hippiebevægelsen syntes at være svaret. Men den skuffede mig også. Jeg lagde mærke til at mange hippier var mere interesseret i sex, stoffer og rock and roll end i at ændre det bestående system. Da jeg erkendte det, fik jeg en dyb depression. Så mødte jeg et af Jehovas Vidner. Hun viste mig ud fra Bibelen hvilke forandringer Gud vil gennemføre. Hun gjorde mig opmærksom på skriftsteder som Åbenbaringen 21:3, 4, der siger at Gud vil tørre hver tåre af alles ansigt og fjerne sorg, skrig og smerte — som ofte er resultatet af uretfærdighed. ’Kunne disse løfter mon blive til virkelighed?’ spurgte jeg mig selv.
Min tvivl forsvandt da jeg i Bibelen læste om Guds magt og kærlighed, og da jeg oplevede den kærlighed der eksisterer blandt Jehovas Vidner. Nu venter jeg spændt på at Guds løfter vil blive opfyldt.“
[Illustration på side 6]
Vi kommer fordomme til livs når vi efterligner Guds kærlighed
[Illustration på side 6]
Firuddin med sin kone, Zahra