„Sikken en næse!“
„Sikken en næse!“
DET udbryder de fleste når de første gang ser en han-næseabes tykke og dinglende tud. * Hos nogle hanner kan næsen blive næsten 18 centimeter lang — omkring en fjerdedel af dyrets kropslængde. Den hænger ned over hannens mund og kinder, og derfor må aben skubbe næsen til side når den skal æde! Hvis din næse havde de samme proportioner, ville den næsten nå dig til midt på brystkassen.
Hvilken gavn har næseaben af sin snude? * Det er der forskellige teorier om. Måske udstråler hannens næse overskydende kropsvarme, giver stemmen mere resonans eller fungerer som et synligt advarselstegn over for andre hanner. Ja, når den dominerende han bliver vred eller ophidset, svulmer dens næse op og bliver rød. En anden mulighed er at næsen spiller en rolle med hensyn til den seksuelle tiltrækning og sætter hunnernes hjerte i brand! Det er dog mest sandsynligt at denne særegne næse tjener mere end ét formål — måske nogle som vi kun har lidt eller slet intet kendskab til.
Udstående maver
Næseaben, både hannen og hunnen, har en karakteristisk topmave. Faktisk svarer indholdet af dens mave til cirka en fjerdedel af kropsvægten. Det får både hannen og hunnen til konstant at se gravid ud! Hvorfor har den en udstående mave?
Næseabens mave er ligesom en komave fyldt med en suppeagtig blanding af planterester og bakterier. Bakterierne får maveindholdet til at gære, og de nedbryder cellulosen samt visse plantegifte der ville have dræbt andre dyr. Takket være abens forbløffende fordøjelsessystem kan den klare sig med blade, frugter uden sukker og frø fra bælgplanter, palmer og andre planter — men det kan primater med en almindelig mave ikke nøjes med.
Der er dog en ulempe forbundet med næseabens effektive fordøjelsessystem. Dyret bliver nødt til at afholde sig fra sukkerholdige frugter, som hurtigt går i gæring. Søde frugter ville få abens mave til at svulme op, måske så voldsomt at den ville lide en pinefuld død.
Som følge af at næseabens kost er rig på cellulose, og dens mave er opdelt, har den brug for lang tid til at fordøje føden. Efter et solidt morgenmåltid holder den derfor siesta, nogle gange i mange timer, inden den æder igen.
Et flokdyr
Hvad enten næseaben spiser eller hviler sig, er den sjældent alene. Den dominerende han leder et harem på op til otte hunner og deres afkom. Hanner der fødes ind flokken, bliver ’smidt på porten’ når de er gamle nok til at klare sig selv. Disse ungdyr slutter sig til andre unge hanner og danner grupper hvor der også er en eller to større hanner. Ved første øjekast kan sådanne grupper godt ligne et harem.
Næseaber har en usædvanlig social adfærd, idet haremmer ofte blander sig med hinanden, især om aftenen når de samles ved floder. På sådanne tidspunkter viser den omkring 20 kilo tunge han sin styrke hvis den mærker at en anden er interesseret i dens hunner. Ofte vil den dominerende han der beskytter flokken, læne sig forover på alle fire med vidt åben mund og stirre på sin rival. „Hvis det ikke har den ønskede virkning,“ siger bogen Proboscis Monkeys of Borneo, „springer hannen pludselig fra træ til træ, ofte med et højt brøl, og lander gentagne gange på døde grene der knækker med et højlydt smæld, et yderligere bidrag til den larm og det spektakel der allerede lyder.“ Nogle gange kommer det til regulær kamp, men det sker ikke så tit.
„Næseaberne har ikke blot et usædvanligt udseende; de udstøder også de mest mærkværdige lyde,“ oplyser førnævnte bog. Dyrene grynter, trutter, brøler og skriger, især i aftenstunden når de samles nær floder. Og midt i dette sammensurium af lyde sidder mødre lige så stille og soignerer deres nyfødte unger, der har et blåligt ansigt, og giver dem die. Efterhånden som tusmørket sænker sig over skoven, finder dyrene nogle bekvemme steder, som regel i høje træer ved en flod, hvor de falder til ro.
Svømmehud mellem tæerne
Foruden næsen har aberne et andet særegent kendetegn — de har delvis svømmehud mellem tæerne. Det sætter dem i stand til ikke blot at svømme, men også til at gå sikkert i mangroveskovens dynd. Tropiske mangroveskove får dig nok til at tænke på krokodiller. Det vrimler med krokodiller i næseabens leveområde. Hvordan undgår disse ’vandhunde’ at blive ædt?
En metode består i at de en efter en stille glider ned i vandet og svømmer som en hund tværs over floden, næsten uden at lave en krusning. Hvis floden er smal, har man set at de benytter en anden metode. De kravler højt op i et træ, tager tilløb og hopper ud fra en gren, måske ni meter over vandet, og lander pladask på maven for derefter hurtigt at svømme resten af vejen. Det er en taktik som selv mødre med deres nyfødte unger i favnen gør brug af. Nogle gange kaster en hel flok sig ud i vandet og svømmer i rasende fart mod den anden bred! Deres største fjende er dog ikke krokodillen.
En truet art
Næseaben er opført som en truet dyreart, og der er måske kun få tusinde tilbage i deres naturlige leveområde, og antallet daler fortsat — hovedsagelig på grund af menneskets aktiviteter. Menneskene er blandt andet skyld i skovbrande, skovhugst, ukontrolleret turisme og i at skovene ryddes for at gøre plads til oliepalmeplantager. En anden faktor er jagt. Nogle dræber næseaber blot for sportens skyld. Andre slår dem ihjel for at bruge dem til føde eller traditionel medicin. Og dyrene er særlig sårbare fordi de sover i træer tæt ved floder, hvor man nemt kan få øje på dem. I et område hvor jægere i speedbåde hærgede, faldt antallet af aber med 50 procent i løbet af blot fem år.
Naturfredningsfolk forsøger at gøre offentligheden opmærksom på næseabens ringe vilkår, og aben er fredet i Borneo. Men er disse tiltag tilstrækkelige? Det vil tiden vise. Hvis denne skabning forsvandt, ville det være en tragedie, for den er et studium i mærkværdigheder! Desuden har aben svært ved at klare sig i fangenskab.
Fremtiden ser ikke blot dyster ud for næseaben. Det gør den også for mange andre dyr. Utallige arter er allerede forsvundet. Der er dog håb forude. Gud har nemlig til hensigt at overtage den fulde kontrol med jorden, fjerne de onde og lære hans folk hvordan de skal forvalte den jord de bor på. (Ordsprogene 2:21, 22) Jehova Gud lover: „[Mennesker] vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9.
[Fodnoter]
^ par. 2 Næseaben holder til på øen Borneo. De lokale kalder den for orang belanda, eller „hollænderen“.
^ par. 3 Hunnen har også en stor næse, men den er ikke så stor som hannens.
[Illustration på side 12]
Næseaber har en karakteristisk næse og topmave
[Kildeangivelse]
© Peter Lilja/age fotostock
[Illustration på side 13]
Næsen hænger ned over hannens mund, og derfor må aben skubbe næsen til side når den skal æde
[Kildeangivelse]
© Juniors Bildarchiv/Alamy
[Illustration på side 14]
Hvad enten næseaben spiser eller hviler sig, er den sjældent alene
[Kildeangivelse]
© Peter Lilja/age fotostock
