Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Står der en designer bag?

Skallen på en blinkende havsnegl

Skallen på en blinkende havsnegl

● Mange havdyr er bioluminescente, det vil sige at de kan udsende lys. Det gælder også havsneglen Hinea brasiliana, der gør brug af denne evne på en helt særlig måde. Når den bliver truet af et rovdyr, for eksempel en krabbe, trækker den sig ind i sin skal og begynder at „blinke“, eller udsende lysglimt som skræmmer krabben bort. Men hvordan trænger lyset gennem skallen?

Tænk over dette: Man skulle tro at skallen stopper lyset, men i stedet spreder den det. Ph.d. Dimitri Deheyn og Nerida Wilson, forskere ved Scripps Institution of Oceanography i San Diego, Californien, opdagede at det lys som sneglen frembringer, er jævnt fordelt over hele skallen. Og skallen på sneglen spreder lyset ti gange mere effektivt end de lysspredere af samme tykkelse (0,5 millimeter) der er på markedet i dag. Desuden er skallens evne til at videregive lys til omgivelserne otte gange mere effektivt end lysspredere fremstillet af mennesker. Overraskende nok kan havsnegle som er nært beslægtede med bioluminescente snegle ikke sprede eller videregive lys med deres skal på denne usædvanlige måde. Interessant nok har det lys netop en farve som spredes mest effektivt i havvand.

Dimitri Deheyn siger at viden om denne snegl „kan have stor betydning for udvikling af materialer med bedre optiske egenskaber“. Denne forskning vil også gavne fagområdet biofotonik, hvor man anvender lys til medicinske analyser og behandlinger. I denne tid hvor der er stor fokus på lysemitterende dioder, vil lysspredere som i højere grad kan sprede lys fra små lyskilder, uden tvivl være mere energibesparende.

Hvad mener du? Er skallen på denne havsnegl et resultat af en udvikling? Eller står der en designer bag?

[Illustration på side 18]

Et nærbillede af sneglehuset i normalt lys

[Illustration på side 18]

Et nærbillede af sneglehuset der spreder lys

[Kildeangivelser på side 18]

Venstre: www.robastra.com; midten og til højre: Med tilladelse af Ph.d. D. Deheyn, Scripps Institution of Oceanography, UC San Diego