Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad skal ændres?

Hvad skal ændres?

Hvad skal ændres?

„Staten er ikke løsningen på vores problem; staten er problemet.“ — Ronald W. Reagan, i sin indsættelsestale som USA’s 40. præsident.

DET er mere end tredive år siden Ronald Reagan sagde dette. Dengang stod USA over for en stor udfordring — „en økonomisk byrde af enorme dimensioner“, som han kaldte det. „Vi er ramt af den længste inflation, ja, en af de værste i nationens historie,“ forklarede han. „I årtier har vi opbygget et stigende underskud og derved gældsat vores egen og vores børns fremtid for nogle midlertidige goder her og nu. Hvis vi fortsætter i det samme gamle spor, vil det med garanti føre til store sociale, kulturelle, politiske og økonomiske omvæltninger.“

Reagans syn på fremtiden kan have virket dystert, men han var ikke helt igennem pessimistisk. Han sagde: „De økonomiske dårligdomme vi er ramt af, har vi lidt under i flere årtier. De vil ikke forsvinde i løbet af nogle dage, uger eller måneder, men de vil forsvinde.“ — Kursiveret af os.

Hvordan ser situationen ud nu? I en rapport fra USA’s bolig- og byplanlægningsministerium i 2009 står der: „Flere og flere mennesker er . . . i en udsat situation på grund af en overbelastet infrastruktur, mangelfulde boliger og et gammeldags sundhedssystem. FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø forventer at inden for tredive år vil hvert tredje menneske leve under noget nær fortvivlende forhold — uden kloakering og rent vand og i fare for at blive ramt af de forestående følger af klimaforandringerne, og det vil medvirke til spredning af sygdomme og pandemier.“

En fælles bekymring

Stil dig selv følgende spørgsmål uanset hvor du bor:

● Føler du større økonomisk tryghed nu end du gjorde for ti år siden?

● Synes du at den lægebehandling der tilbydes, fuldt ud dækker de behov du og din familie har?

● Synes du at dine omgivelser er blevet renere, og at dit nærmiljø er blevet bedre?

● Tror du at forholdene bliver bedre i løbet af de næste 10, 20 eller 30 år?

En social kontrakt

Mange lande har hvad nogle kalder en social kontrakt — en skriftlig eller underforstået aftale mellem landets ledere og borgere der angiver hvilke rettigheder og pligter der påhviler begge parter. Generelt forventes det at borgerne overholder landets love, betaler skat og bidrager til et trygt samfund. Lederne lover til gengæld at sørge for et velfungerende sundhedsvæsen, lighed og økonomisk tryghed.

Hvordan har de ledende i verden klaret sig på disse tre områder? Overvej de kendsgerninger der er beskrevet på de næste tre sider.

Et velfungerende sundhedsvæsen

Hvad folk ønsker: Effektiv lægebehandling der er til at betale.

De faktiske forhold:

● En rapport om kloakering og hygiejne udgivet af Verdensbanken oplyser at „hver dag dør 6000 børn af sygdomme som følge af mangelfulde sanitære forhold, dårlig hygiejne og urent vand. Alene diarré er skyld i at et barn dør hvert tyvende sekund.“

● I en større undersøgelse som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) foretog i 2008 angående sundhedspleje i „rige og fattige lande“, var konklusionen at plejen „i skræmmende grad er ulige fordelt“ og „langtfra lever op til folks stigende forventning om en effektiv lægebehandling der fokuserer på deres behov, er tilgængelig for alle og til at betale“.

To år senere konstaterede WHO at „regeringer i hele verden kæmper for at kunne finansiere et sundhedsvæsen. Sundhedsudgifterne stiger hastigt i takt med at der kommer flere ældre, at flere får kroniske lidelser, og at nye og dyrere behandlinger dukker op.“

● Der er desuden opstået et livstruende problem: Såkaldt mirakelmedicin virker ikke altid. Infektioner som spedalskhed og tuberkulose, der år tilbage dræbte millioner af mennesker, kom under kontrol ved hjælp af antibiotika, som blev indført i 1940’erne. Men nu oplyser WHO i en rapport udgivet i forbindelse med Verdenssundhedsdagen i 2011 at „fremkomsten og spredningen af antibiotika-resistente sygdomsfremkaldende bakterier er taget til. Flere og flere livsvigtige præparater mister deres virkning. Og der bliver færre og færre behandlinger man kan benytte sig af.“

Hvad der skal ændres: Vi har behov for at se opfyldelsen af en bibelprofeti som forudsiger at der kommer en tid hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.

Retfærdighed og lighed

Hvad folk ønsker: At minoritetsgrupper ikke længere diskrimineres og kvinder ikke mishandles; at de ekstreme forskelle på rig og fattig udlignes.

De faktiske forhold:

● En rapport udgivet af en borgerrettighedsgruppe i USA siger: „Der er uacceptabelt mange tilfælde af vold rettet mod enkeltpersoner, religiøse bygninger og samfundsinstitutioner på grund af fordomme knyttet til race, religion, seksuel observans eller nationalt tilhørsforhold, og det er et voksende problem i Amerika.“

● „Millioner af kvinder er fortsat udsat for uretfærdigheder og vold samt uligheder i hjemmet, på arbejdspladsen og i offentligheden,“ oplyses det i en pressemeddelelse fra FN baseret på rapporten Progress of the World’s Women: In Pursuit of Justice, der handler om kvinders rettigheder. For eksempel får omkring 85 procent af kvinderne i Afghanistan ingen professionel hjælp når de skal føde. I Yemen er der ingen love som forbyder vold i hjemmet. I Den Demokratiske Republik Congo bliver der hver dag i gennemsnit voldtaget tusind kvinder.

● I oktober 2011 udtalte FN’s generalsekretær Ban Ki-moon: „Verden er i forfærdende grad præget af modsætninger. Der er rigeligt med føde, men en milliard går sultne i seng. Nogle få har en ekstravagant livsstil, mens alt for mange lever i fattigdom. Der sker store lægevidenskabelige fremskridt, mens mødre hver dag dør under en fødsel . . . Der bruges milliarder på våben til at dræbe mennesker i stedet for at sikre deres overlevelse.“

Hvad der skal ændres: Vi har behov for at se at minoritetsgrupper og kvinder bliver behandlet ordentligt, og at de ’der fravrister de nødstedte deres ret’, bliver fjernet. — Esajas 10:1, 2.

Økonomisk tryghed

Hvad folk ønsker: Arbejde til alle; økonomisk tryghed.

De faktiske forhold:

● Worldwatch Institute siger at „der er flere arbejdere til rådighed end tidligere som kan få gang i de økonomiske hjul, men at der nok ikke er tilstrækkelig mange ledige jobs til dem. I lyset af den nuværende økonomiske tilbagegang anslår den internationale arbejdsorganisation (ILO) at antallet af arbejdsløse nåede op på 205 millioner i 2010.“

● „Den internationale arbejdsorganisation (ILO) har advaret om at den globale økonomi er på vej ud i en ny periode med alvorlig mangel på jobs som vil kunne give anledning til social uro,“ hedder det i en nyhedsrapport fra BBC. „At væksten for nylig er aftaget, kunne tyde på at der kun vil blive skabt halvdelen af de nødvendige jobs. . . . Arbejdsgruppen [ILO] har også målt graden af utilfredshed og vrede over at der mangler jobs, og at nogle tilsyneladende mere end andre har måttet bære byrden af krisen. Den har udtalt at der i mange lande kan opstå social uro, især i lande i EU og i den arabiske del af verden.“

● I USA „skylder de fleste i gennemsnit mere end 11.000 dollars på deres kreditkort, det er tre gange så meget som i 1990“, nævner bogen The Narcissism Epidemic, udgivet i 2009Forfatterne til bogen mener at mange kommer i gæld fordi de vil fremstå som rige. „Hvis amerikanere ser folk i smarte biler og smart tøj, så antager de at de er rige,“ siger bogen. „Men man er nok mere på den sikre side hvis man antager at de er i gæld.“

Hvad der skal ændres: Der skal være arbejde nok til alle, og folk bør have et ligevægtigt syn på forbrug af penge. Bibelen erkender at „penge er en beskyttelse“, men den advarer også om at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“. — Prædikeren 7:12; 1 Timoteus 6:10.

Oplysningerne på side 4 til 8 kan give indtryk af at der ikke er grund til at have tillid til fremtiden. Situationen er dog ikke håbløs. Verden vil ændre sig til det bedre — men det vil ikke skyldes lederne i verden.

[Ramme/​grafisk fremstilling på side 5]

Hvad siger børn og unge at de ville ændre ved verden? Ifølge webstedet 4children.org fremgår det af et rundspørge i Storbritannien at cirka 2000 børn mellem 4 og 14 år ville gøre følgende:

[Grafisk fremstilling]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

100%

STANDSE SULT

STOPPE KRIG

FJERNE FATTIGDOM

75%

FÅ FOLK TIL AT BEHANDLE HINANDEN LIGEVÆRDIGT

STANDSE GLOBAL OPVARMNING

50%

25%

0%

[Ramme/​grafisk fremstilling på side 5]

En spørgeundersøgelse foretaget af tænketanken Bertelsmann-Stiftung i Tyskland i 2009 viste hvad omkring 500 unge mellem 14 og 18 år først og fremmest var bekymret for.

Noget af det unge betragtede som mindre væsentligt, var terrorisme og det voksende befolkningstal. Selv finanskrisen havde ikke høj prioritet. Ifølge Bertelsmann-Stiftung er forklaringen måske den at de unge der deltog i undersøgelsen, endnu ikke har været berørt af disse problemer.

[Grafisk fremstilling]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

100%

75%

FATTIGDOM

KLIMAFORANDRINGER OG ØDELÆGGELSE AF MILJØET

MANGEL PÅ MAD OG DRIKKEVAND

GLOBALE EPIDEMIER OG SYGDOMME

50%

25%

0%