Urinsyregigt — årsager og risikofaktorer

URINSYREGIGT er en af de mest almindelige former for gigt og kan være yderst smertefuld. „Urinsyregigt er en forstyrrelse i urinsyrestofskiftet,“ siges der i bogen Arthritis. Desuden er den „en forstyrrelse der har en klar identificerbar årsag — forekomsten af urinsyrekrystaller i ledvæsken . . . især i storetåen“.

Urinsyre er et affaldsprodukt som cirkulerer i blodet, og syren opstår når stoffer der kaldes puriner, nedbrydes. Der sker en ophobning af urinsyre, ofte på grund af utilstrækkelig udskillelse gennem urinen, og nåleagtige krystaller kan aflejre sig i storetåens grundled, men de kan også forekomme i andre led. Leddet kan blive betændt, hævet og varmt at røre ved, og det er uhyre smertefuldt. * „Blot en let berøring kan forårsage en uudholdelig jagende smerte,“ siger en mand ved navn Alfred, som har denne lidelse.

„Uden behandling varer et angreb af urinsyregigt sædvanligvis omkring en uge,“ oplyser en folder udgivet af en gigtforening i Australien. „Et nyt anfald opstår måske ikke i de næste mange måneder eller år. Hvis man ikke behandler urinsyregigt rigtigt, bliver der kortere tid mellem angrebene, de [bliver måske] mere alvorlige, og leddene kan blive permanent skadet. Somme tider sker det at urinsyregigt udvikler sig til en kronisk (langvarig) lidelse.“

Urinsyregigt er en af de former for gigt der kan behandles mest effektivt. I behandlingen indgår som regel nonsteroide anti-inflammatoriske stoffer eller — ved tilbagevendende eller meget alvorlige angreb — allopurinol, der hæmmer produktionen af urinsyre. Kan nye anfald af urinsyregigt forebygges? Ja måske, især hvis den gigtramte er klar over hvad der kan udløse dem.

 Risikofaktorer for tilbagefald

De primære risikofaktorer er ens alder, køn og gener. Ifølge nogle autoriteter er mere end 50 procent af dem der lider af denne sygdom, arveligt disponeret. „Både min far og farfar havde urinsyregigt,“ siger Alfred, som er nævnt tidligere. Derudover er det hovedsagelig mænd der rammes, især i alderen 40 til 50. Mænd har faktisk tre til fire gange større sandsynlighed for at få denne lidelse end kvinder, der sjældent får den inden overgangsalderen.

Fedme og diæt: Opslagsværket Encyclopedia of Human Nutrition siger: „Diætbehandling af urinsyregigt synes ikke længere at være fokuseret på at man skal begrænse indtagelse af fødevarer med et højt purinindhold, men snarere på at behandle stofskifteforstyrrelser som normalt er forbundet med urinsyregigt: fedme, insulinresistens syndrom og dyslipidæmi“, det vil sige et usædvanlig højt indhold af lipider i blodet, som kolesterol.

Nogle eksperter anbefaler alligevel at man skærer ned på fødevarer der har et højt indhold af puriner, eksempelvis gær, visse fisk og rødt kød. *

Drikke: Overdreven indtagelse af alkohol kan hæmme udskillelsen af urinsyre og forårsage at den hober sig op.

Sygdomme: Ifølge Mayo-klinikken i USA kan urinsyregigt udløses af visse lidelser, deriblandt „ubehandlet forhøjet blodtryk (hypertension) og kroniske lidelser som diabetes, forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet (hyperlipidæmi) og åreforkalkning (arteriosklerose)“. Urinsyregigt er også sat i forbindelse med „pludselig eller alvorlig sygdom, tilskadekomst samt immobilitet på grund af sengeleje“ og nyrelidelser. Det er ofte storetåen der er angrebsmål for urinsyregigt, også kaldet podagra. Grunden er at der i storetåen er et dårligere blodomløb og en lavere temperatur — to forhold som kan fremme dannelsen af urinsyre.

Lægemidler: Produkter som kan øge risikoen for urinsyregigt, indbefatter thiazider (vanddrivende medicin, som almindeligvis bruges til behandling af forhøjet blodtryk), lavdosis aspirin, immun-undertrykkende præparater til transplanterede patienter og medikamenter til kemoterapi.

Fem råd til at reducere risikoen for tilbagefald

Urinsyregigt er blevet kædet sammen med visse livsstilsfaktorer, derfor kan følgende forslag måske hjælpe dem der har denne lidelse, til at reducere risikoen for yderligere anfald. *

1. Eftersom urinsyregigt er en stofskifteforstyrrelse, bør gigtramte stræbe efter en passende vægt ved at begrænse deres kalorieindtag. Desuden er overvægt med til at belaste de vægtbærende led.

2. Pas på lynslankekure og hurtige vægttab, de kan nemlig midlertidigt øge mængden af urinsyre i blodet.

3. Undgå overdreven indtagelse af animalske proteiner. Nogle anbefaler at man højst indtager 170 gram magert kød, herunder fjerkræ og fisk, om dagen.

4. Hvis du drikker alkohol, så gør det med måde. Og hvis du får et anfald af urinsyregigt, er det måske klogt helt at undgå alkohol.

5. Indtag store mængder af ikke-alkoholiske drikke. De kan være med til at fortynde urinsyren og få den skyllet ud af kroppen. *

Disse forebyggende råd leder tanken hen på det bibelske påbud om at vi skal være „mådeholdne i vaner“ og ikke være forfaldne til „megen vin“. (1 Timoteus 3:2, 8, 11) Vær sikker på at vores kærlige Skaber ved hvad der er bedst for os.

[Fodnoter]

[Diagram/​Illustration på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Betændt led

Ledhinde

[Illustration]

Ophobning af urinsyrekrystaller