Hvert år er bilulykker skyld i at over en million mennesker mister livet, og at omkring 50 millioner kvæstes. Og dog kan millioner af fisk svømme i en stime praktisk taget uden at støde ind i hinanden. Hvordan undgår fiskene at kollidere? Hvordan kan viden om det hjælpe os til at mindske antallet af bilsammenstød?

Tænk over dette: Fisk i stimer opfatter hvad der sker omkring dem gennem øjnene og et særligt sanseorgan kaldet sidelinjen. De bruger disse sanser til at finde ud af hvor de andre fisk befinder sig, og tilpasser så deres adfærd på følgende måde:

1. Svømmer side om side. De tilpasser farten efter de fisk der svømmer ved siden af, og sørger for at holde den samme afstand til dem.

2. Nærmer sig hinanden. De søger tættere på de fisk som befinder sig længere væk.

3. Undgår kollision. De ændrer retning for at undgå at ramme andre fisk.

På baggrund af disse tre adfærdsmønstre hos fiskestimer har en japansk bilproducent designet adskillige små robotbiler der kan køre i en gruppe uden at kollidere. Robotterne gør ikke brug af øjne, men af kommunikationsteknologi. De gør heller ikke brug af en sidelinje, men af en laser der måler afstand. Firmaet mener at denne teknologi vil gøre det lettere at fremstille „kollisionsfri“ biler og „bidrage til miljøvenlige omgivelser hvor der ikke opstår trafikpropper“.

„Vi har genskabt en fiskestimes adfærd ved hjælp af avanceret elektronisk teknologi,“ siger Toshiyuki Andou, som er den ledende ingeniør bag robotbil-projektet. „I en verden hvor transport er blevet motoriseret, kan vi lære meget af en fiskestimes adfærd.“

Hvad mener du? Er fiskestimers adfærd et resultat af en fornuftløs proces, eller står der en designer bag?