I 1621 fandt en italiensk opdagelsesrejsende en ukendt skriftform i ruinerne af paladsanlægget i Persepolis i Persien (Iran). I 1800-tallet afdækkede arkæologer i Irak talrige lignende inskriptioner på lertavler og paladsvægge. Teksterne er skrevet på de mesopotamiske sprog der blev talt af regenter som Sargon II, Hammurabi og Nebukadnezar II. Skriften, som bestod af kileformede tegn, blev kaldt kileskrift.

Denne skrift blev nøglen til forståelse af de store civilisationer i oldtidens Mesopotamien. De forskere der arbejdede med at dechifrere disse dokumenter, indså at der var behov for en omfattende akkadisk ordbog, idet assyrisk og babylonisk er hoveddialekterne i akkadisk.

Det var det orientalske institut ved Chicagos universitet i USA der påtog sig denne krævende opgave. Man begyndte i 1921, og værket var fuldført 90 år senere, i 2011. Resultatet blev den monumentale Assyrian Dictionary, en assyrisk ordbog som foreligger i 26 bind og er på mere end 9700 sider. Den dækker sprog og dialekter der blev brugt i Irak, Iran,  Syrien og Tyrkiet fra det tredje årtusind f.v.t. til år 100 e.v.t.

Hvorfor er ordbogen blevet så omfattende? Hvorfor har det taget så lang tid at færdiggøre den, og hvem vil være interesseret i at bruge den?

„Ordbogen er ikke blot en ordliste,“ forklarer Gil Stein, der er leder af det orientalske institut ved Chicagos universitet. På grund af sine detaljerede oplysninger om de enkelte ords historie og brugen af dem er dette enestående værk i virkeligheden blevet et kulturhistorisk leksikon om Mesopotamiens historie, samfundsstruktur, litteratur, lovtekster og religion. Det er et uundværligt redskab for enhver forsker, uanset hvor, der gerne vil undersøge den skrevne beretning om den mesopotamiske civilisation.“

Redaktørerne blev på et tidligt tidspunkt under arbejdet klar over at „for at finde den rette betydning af et ord måtte man have en oversigt over alle dets forekomster, og man måtte ikke blot have selve ordet, men ordet med så meget af den omgivende tekst som muligt for at kunne afgøre betydningen af det i en bestemt sammenhæng og måden at bruge det på“. Ordbogen blev derfor en samling af citater fra og oversættelser af de passager hvori ordet oprindelig forekom i kileskriftteksten.

I løbet af de sidste to hundrede år har millioner af kileskrifttekster set dagens lys, og de spænder over et utal af emner. Assyrisk-babylonisk, eller akkadisk, var det internationale diplomatsprog i oldtidens Mellemøsten. Inden for det samme område skrev man litteratur, beskæftigede sig med handel, studerede matematik, astronomi og magi, fastlagde love, udviklede erhverv og udøvede sin religion. Alle disse og andre emner har derfor afstedkommet den rigdom af oplysninger som findes i kileskriftteksterne.

Det er ikke en fremmedartet civilisation teksterne beskriver. „Meget af det man ser, er absolut genkendeligt — mennesker der giver udtryk for frygt og vrede, udtrykker kærlighed, beder om kærlighed,“ siger Matthew Stolper, der er professor i assyriologi ved Chicagos universitet og med mellemrum har arbejdet på projektet over en periode på 30 år. „Der er inskriptioner forfattet af konger som fortæller hvor store de er, og inskriptioner forfattet af andre som vidner om at de ikke var så store endda.“ Og der er tekster fra Nuzi i vore dages Irak som beretter om 3500 år gamle juridiske stridigheder om sådanne spørgsmål som en enkes arv, et udlånt æsel og overrislingen af en mark.

Assyriologer fra hele verden har bidraget til værket. Instituttets stab har brugt årtier på at arkivere hen ved to millioner kartotekskort med eksempler på ordenes brug. Det første bind gik i trykken i 1956. Siden da har yderligere 25 bind set dagens lys og er blevet trykt efterhånden som de blev færdige. Hele værket koster samlet 2000 US-dollars, men alle oplysningerne er tilgængelige på nettet, gratis.

Det var nødvendigt at bruge hele 90 år på at fuldføre dette mammutprojekt. Ikke desto mindre erkender medarbejderne at ordbogen har sine begrænsninger. Der siges i en artikel: „Der er nogle ord hvis betydning man stadig ikke kender, og eftersom man stadig gør nye opdagelser, er værket . . . endnu ikke tilendebragt.“