DA HARRIET døde i 2006, var hun omkring 175 år gammel. Hun var selvsagt ikke et menneske. Harriet var en elefantskildpadde fra en zoologisk have i Australien. I sammenligning med os havde Harriet haft et meget langt liv. Men sammenlignet med andre organismer var skildpaddens levetid ikke helt usædvanlig. Her er nogle eksempler.

• En flodperlemusling kan leve i 200 år, siger nogle forskere i Finland.

• En molboøsters bliver ofte over 100 år gammel, og nogle af dem har efter sigende levet i mere end 400 år.

• Visse træer, som for eksempel børstekoglefyrren, det californiske mammuttræ og visse cypresser og graner, bliver flere tusind år gamle.

Men mennesker, der almindeligvis regnes for at være den højeste livsform på jorden, kan i bedste fald håbe på at leve 80 eller 90 år, og det til trods for de ret store anstrengelser vi ofte gør for at forlænge livet!

Hvad mener du? Er omkring otte årtier alt hvad vi kan håbe på? Eller er der mulighed for at vi kan leve længere? Mange håber at videnskaben og den medicinske teknologi vil bane vejen for et længere liv.

Videnskaben har i væsentlig grad bidraget til udviklingen på områder som sundhed og medicinsk teknologi. „Færre [i USA] dør nu af infektionssygdomme eller fødselskomplikationer,“ oplyser tidsskriftet Scientific American. „Småbørnsdødeligheden er faldet med 75 procent siden 1960.“ Men det er begrænset hvor meget videnskaben har kunnet forlænge voksnes levetid. „Selv efter årtiers forskning er det i det store og hele stadig et mysterium hvorfor vi ældes,“ oplyses det i et andet nummer af Scientific American. Imidlertid „peger vidnesbyrd på at aldringen måske sætter ind når de genetiske instruktioner der kontrollerer celleudviklingen, ikke længere fungerer optimalt“. I artiklen siges der videre: „Hvis aldring hovedsagelig er en genetisk proces, vil man muligvis en dag kunne forebygge den.“

For at finde frem til de dybereliggende årsager til aldring, herunder aldersrelaterede sygdomme, studerer nogle forskere de nye opdagelser der er blevet gjort inden for genforskning på et område der kaldes epigenetik. Hvad er epigenetik?

Levende celler indeholder genetisk information som er nødvendig for dannelsen af nye celler. En stor del af denne information findes i genomet, et fagord der bruges om den samlede mængde arvemasse, eller dna, i en celle. I de senere år har forskere imidlertid nøje undersøgt en række mekanismer i cellen som under ét kaldes epigenomet, et ord der kan betyde „oven over genomet“. Inden for epigenetik beskæftiger man sig indgående med disse enestående kemiske mekanismer.

De molekyler der udgør epigenomet, ligner slet ikke dna. Dna ligner en snoet rebstige, eller dobbeltspiral, hvorimod epigenomet hovedsagelig er et system af kemiske markører der fastgør sig til dna’et. Hvilken rolle spiller epigenomet? Ligesom en dirigent leder et orkester, leder, eller styrer, epigenomet den måde den genetiske information i dna’et bliver udtrykt på. De molekylære markører „tænder“ og „slukker“ for gener som reaktion på cellens behov og påvirkning fra miljømæssige faktorer som kost, stress og giftstoffer. De opdagelser man for nylig har gjort i forbindelse med epigenomet, har igangsat en revolution inden for biologien som har vist at der er en forbindelse mellem epigenomet og bestemte sygdomme, ja, endda aldring.

„[Epigenomet] er forbundet med sygdomme, lige fra skizofreni til gigt og fra kræft til kroniske smerter,“ siger Nessa Carey der forsker i epigenetik. Og den „spiller helt afgjort en rolle i aldringsprocessen“. Forskning i epigenetik vil derfor kunne bidrage til udviklingen af effektive behandlingsmetoder til at forbedre helbredet og bekæmpe sygdomme — deriblandt kræft — og derved forlænge livet. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke udsigt til store gennembrud. „Vi må stadig holde os til vores gamle opskrift [for at bekæmpe aldring],“ siger Nessa Carey, „masser af grøntsager“ og „masser af motion“.

Men hvorfor gør mennesker sig så store anstrengelser for at forlænge livet? Hvorfor ønsker vi at blive ved med at leve? Den engelske avis The Times har stillet spørgsmålet: „Hvorfor er mennesker i hele verden besat af tanken om at snyde døden, enten gennem udødelighed, en opstandelse, et liv efter døden eller reinkarnation?“ Svaret vil kaste lys over den egentlige årsag til at vi ældes.

Det spørgsmål har mennesker i tusinder af år søgt at finde svar på. Findes der en  logisk og tilfredsstillende forklaring — en der passer med hvordan vores legeme fungerer og vores naturlige ønske om at leve evigt? Det vil millioner af mennesker svare ja til. Hvorfor? De har fundet tilfredsstillende svar i Bibelen hvad angår den måde mennesket er indrettet på.

Af Bibelens første sider fremgår det klart at mennesker, til trods for at de har visse ting til fælles med andre skabninger, er fundamentalt anderledes. For eksempel læser vi i Første Mosebog 1:27 at Gud skabte menneskene i sit billede. Hvordan skal det forstås? Han gav os evnen til at lægge kærlighed, retfærdighed og visdom for dagen. Og Gud der har levet altid, har indgivet os ønsket om at leve evigt. „Evigheden har han lagt i deres Hjerte,“ siges der i Prædikeren 3:11, ifølge den danske autoriserede oversættelse af 1931.

Et håndgribeligt vidnesbyrd om at menneskene oprindelig blev skabt til at leve meget længere end vi gør i dag, er hjernens kraft, især dens potentiale for at lære. Opslagsværket Nordisk psykologi oplyser at „langtidshukommelsens kapacitet, i hvert fald praktisk, kan anses for ubegrænset“. Hvorfor er vi udstyret med sådan en kapacitet hvis det ikke var meningen at den skulle udnyttes? Ja, på helt grundlæggende områder fremgår det af den måde vi er indrettet på, hvilken hensigt Gud oprindelig havde med menneskeheden. Hvorfor bliver vi da gamle, syge og dør?

Den første mand og kvinde havde et fuldkomment legeme og en fri vilje. Desværre misbrugte de denne frie vilje ved at gøre oprør mod deres Skaber. * (1 Mosebog 2:16, 17; 3:6-11) Deres ulydighed, eller synd, gav dem en stærk følelse af skyld og skam. Den resulterede også i at deres krop begyndte at forfalde og satte gang i en proces der langsomt, men uundgåeligt ville ende med døden. „Dødens brod er synden,“ siges der i Første Korintherbrev 15:56.

Som følge af arvelighedslovene fik alle Adam og Evas efterkommere ufuldkommenheden i arv og tilbøjeligheden til at synde, eller gøre det der er forkert. I Romerbrevet 5:12 står der: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’

Hvad kan vi konkludere af det foregående? Dette: Nøglen til et evigt liv vil aldrig blive fundet i et laboratorium. Kun Gud kan gøre den skade god igen som synden har forårsaget. Men vil han gøre det? Svaret, som fremgår af Bibelen, er et klart ja!

Gud har allerede taget et stort skridt hen imod at fjerne synd og død. Han sendte Jesus Kristus for at han kunne give sit liv for vores skyld. Hvordan kan Jesu død hjælpe os? Jesus blev født fuldkommen og „begik ikke synd“. (1 Peter 2:22) Han havde derfor ret til at leve evigt som et fuldkomment menneske. Hvad gjorde han med sit fuldkomne liv? Han gav det villigt for at betale for vores synder. Ja, Jesus gav sit liv som „en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Inden længe vil denne løsesum blive anvendt i fuld udstrækning til gavn for os. Hvad kan det betyde for dig? Tænk over følgende skriftsteder.

• „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.

• „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ — Esajas 25:8.

• „Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ — 1 Korinther 15:26.

• „Guds telt er hos menneskene ... Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Hvor lang tid kan vi leve? Bibelens svar er ikke til at tage fejl af: Mennesker kan have håb om at leve evigt — et håb der vil blive indfriet når Gud har renset jorden for al ondskab. (Salme 37:28, 29) Det var det håb Jesus havde i tanke da han sagde til røveren der hang ved siden af ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:43.

Ja, menneskets ønske om at leve evigt er naturligt og muligt at indfri. Gud skabte os jo på den måde! Og han vil også opfylde dette ønske. (Salme 145:16) Vi må dog gøre noget selv. For eksempel må vi tro på Gud. I Hebræerbrevet 11:6 står der nemlig: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ En sådan tro er ikke lettroenhed, men er en fornuftig overbevisning der er baseret på nøjagtig bibelkundskab. (Hebræerne 11:1) Hvis du gerne vil have en sådan tro, er du velkommen til at tale med de lokale Jehovas Vidner eller besøge vores hjemmeside www.pr418.com