MANGE tvivler på om det de hører og læser om i nyhederne, er sandt. En analyse foretaget af virksomheden Epinion i år viser at kun hver fjerde dansker stoler på at det der gengives i nyhedsmedierne, er korrekt. Er det på sin plads at omkring 75 procent af danskerne nærer mistillid til medierne i større eller mindre grad?

Mange journalister i USA og de organisationer de arbejder for, har forpligtet sig til at bringe nøjagtige og oplysende reportager. Der er dog grund til bekymring. Tænk over følgende faktorer:

• MEDIEGIGANTER. En lille håndfuld, men meget magtfulde, koncerner ejer nogle af de mest betydningsfulde medievirksomheder. Disse virksomheder har stor indflydelse på hvilke historier der får presseomtale, hvordan de bliver dækket, og hvor stor omtale de får. Eftersom de fleste koncerner er sat i verden for at skabe overskud, kan de beslutninger der træffes af medievirksomhederne, være styret af økonomiske interesser. Historier der kan medvirke til at ejerne af en nyhedsorganisation mister penge, kan blive valgt fra.

• REGERINGER. Meget af det vi bliver oplyst om i medierne, har at gøre med politikere og regeringsanliggender. En regering ønsker at overbevise befolkningen om at støtte dens politik og ministre. Medierne benytter sig af nyhedsstof fra regeringen, og derfor samarbejder journalister og regeringskilder til tider med hinanden.

•  REKLAMEINDTÆGTER. I de fleste lande er medievirksomheder nødt til at tjene penge for at kunne klare sig, og størstedelen af pengene kommer fra reklamer. I USA får blade og tidsskrifter mellem 50 og 60 procent af deres indtjening fra reklamer, aviser får 80 procent og kommercielle fjernsyns- og radiostationer får 100 procent. Annoncørerne ønsker forståeligt nok ikke at sponsorere programmer som sætter deres produkter eller ledelsesstil i et dårligt lys. Hvis de ikke bryder sig om det en medievirksomhed producerer, kan de få bragt deres reklamer andre steder. Redaktører kunne med det i tanke fravælge nyhedsstof der sætter deres sponsorer i et ugunstigt lys.

• UÆRLIGHED. Ikke alle journalister er ærlige; nogle opdigter historier. For et par år siden ville en journalist i Japan dokumentere at dykkere skamferede koralrev ved øen Okinawa. Men da han ikke kunne finde ødelagte koralrev, beskadigede han selv nogle og tog billeder af dem. Desuden kan man bedrage offentligheden ved at manipulere fotos. Programmer til at redigere fotos er blevet meget avancerede, og nogle billedmanipulationer er praktisk taget umulige at opdage.

• SPIN. Selvom man taler om stensikre fakta, er det meget op til den enkelte journalist hvordan han vil præsentere dem. Hvilke kendsgerninger skal medtages i en historie, og hvilke skal udelades? Et fodboldhold kan for eksempel have tabt en kamp med to mål. Det er en kendsgerning. Men hvorfor holdet tabte, er en historie som en journalist kan vinkle på mange måder.

• UDELADELSER. Når journalister skal udvælge hvilke fakta der skal med for at skabe en overbevisende historie, udelader de ofte detaljer som kunne gøre sagen mere indviklet eller rejse spørgsmål. Derfor sker det at man overdriver nogle kendsgerninger og nedtoner andre. Af og til har studieværter og journalister kun cirka et minut til at fortælle en kompliceret historie, og så kan det ske at vigtige detaljer bliver sprunget over.

•  KONKURRENCE. I takt med at antallet af tv-stationer i de seneste årtier er mangedoblet, er den tid seerne bruger på kun at se én station, faldet drastisk. For at holde seernes interesse fanget er nyhedsstationerne tvunget til at vise noget usædvanligt eller underholdende. Som en kommentar til denne udvikling siger bogen Media Bias: „Nyhederne [i fjernsynet] er blevet en konstant forevisning af udvalgte billeder der chokerer eller pirrer, og historierne er kortet ned så de er tilpasset seernes [stadig mindre] koncentrationsevne.“

• FEJL. Journalister kan, ligesom andre, ubevidst komme til at skrive noget forkert. En stavefejl, en kommafejl eller en grammatisk fejl kan forstyrre meningen i en sætning. Og måske bliver fakta ikke tjekket grundigt nok. Tal kan let forkludres af en journalist der i kampens hede skal overholde en deadline, og han eller hun kan nemt komme til at taste 10.000 i stedet for 100.000.

• FORKERTE ANTAGELSER. Korrekt nyhedsformidling er ikke så let som man skulle tro. Det der tilsyneladende er en kendsgerning i dag, viser sig måske i morgen at være forkert. Engang troede man for eksempel at Jorden var centrum i solsystemet. Nu ved vi at Jorden kredser om Solen.

Det er uklogt at tro på alt hvad man læser i nyhederne. Men det er ikke ensbetydende med at man ikke kan have tillid til noget som helst. Det handler om at have en sund skepsis samtidig med at man har et åbent sind.

I Bibelen står der: „Mon ikke øret prøver ord som ganen smager på maden?“ (Job 12:11) Så her er nogle gode råd om hvordan du kan ’prøve de ord’ du hører og læser:

• NYHEDSFORMIDLEREN: Stammer oplysningerne fra en pålidelig person eller organisation der har ekspertviden? Er programmet eller publikationen kendt for at formidle seriøse eller sensationelle nyheder? Hvem finansierer nyhedskilden?

• KILDERNE: Bærer reportagen præg af grundig research? Er historien baseret på en enkelt kilde? Er kilderne pålidelige, fair og objektive? Medtages der kilder for at støtte flere synspunkter, eller har man kun udvalgt nogle bestemte til fordel for ét synspunkt?

• FORMÅLET: Spørg dig selv: ’Bliver nyhedshistorien primært brugt til at oplyse eller underholde, eller bliver den anvendt til at sælge noget eller understøtte en mening?’

• TONEN: Er tonen i reportagen vred, ondsindet eller meget kritisk, kunne det tyde på at der er ved at blive lagt an til et angreb frem for en fornuftig argumentation.

• OVERENSSTEMMELSE: Stemmer kendsgerningerne i denne historie overens med dem man finder i andre artikler eller reportager? Hvis historierne er modsigende, skal man være på vagt!

• AKTUALITET: Er oplysningerne tilstrækkelig nye til at de kan tages for gode varer? Noget man mente var korrekt for 20 år siden, lader man måske ude af betragtning i dag. Hvis en historie på den anden side er breaking news, kan oplysningerne være ufuldstændige og usammenhængende.

Hvad synes du? Kan man stole på nyhedsmedierne? Den vise kong Salomon gav et godt råd. Han skrev: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15.