Din seksårige søn spørger: “Vil du komme til at dø en dag?” Helt forbavset over hans spørgsmål tænker du: ’Er mit barn gammelt nok til at forstå svaret? Hvordan kan jeg tale med ham om døden?’ *

Børn tænker på døden. Nogle leger endda lege hvor de lader som om de dør. Døden skal derfor ikke betragtes som et tabuemne, og du bør være åben for de spørgsmål dit barn måske stiller. Ved at tale om døden en gang imellem hjælper du dit barn til at lære hvordan man kan klare tabet af en man holder af.

At tale om døden vil ikke bevirke at dit barn får dystre tanker. Det vil snarere mindske hans frygt. Men det kan godt være at du må rydde nogle misforståelser af vejen. For eksempel siger nogle eksperter at mange børn under seks år ikke opfatter døden som definitiv. I børns leg kan man være “død” det ene øjeblik og “levende” det næste.

Når børnene bliver lidt ældre, begynder de dog at forstå dødens alvor – hvilket kan betyde at der opstår spørgsmål hos dem, eller at de bliver bekymrede eller endda bange, især hvis det er en af deres nærmeste de har mistet. Det er derfor vigtigt at I taler sammen om det. Marion Haza, der er ekspert i mental sundhed, siger: “Et barn kan udvikle angst for døden hvis han føler at han ikke må tale om emnet derhjemme.”

Du behøver ikke at være overdrevent bekymret for hvad du skal sige. Ifølge en undersøgelse vil børn bare gerne “have sandheden at vide på en kærlig måde”. Et barn vil som regel ikke stille et spørgsmål medmindre han er klar til at høre svaret.

Benyt dig af lejligheder til at tale om døden. Hvis dit barn ser en død fugl ligge i vejkanten, eller hvis hans kæledyr dør, stil da nogle enkle spørgsmål for at få ham til at snakke om det. Du kunne for eksempel spørge: “Kan et dødt dyr føle smerte? Fryser dyret? Vil det gerne have mad? Hvordan kan man vide om et dyr eller et menneske er dødt?” – Princip fra Bibelen: Prædikeren 3:1, 7.

Skjul ikke sandheden. Hvis en bekendt eller en slægtning dør, er det bedst at undgå eufemismer, eller omskrivninger, såsom: “Han er gået bort.” Dit barn vil måske tro at den afdøde snart kommer hjem igen. Det er bedre at du udtrykker dig enkelt og klart. Du kunne for eksempel sige: “Da mormor døde, holdt hendes krop op med at fungere. Vi kan ikke tale med hende, men vi vil aldrig glemme hende.” – Princip fra Bibelen: Efeserne 4:25.

Berolig dit barn. Dit barn tror måske at det er noget han har gjort eller tænkt, der er skyld i dødsfaldet. Frem for blot at sige at han ikke er ansvarlig for det der er sket, kunne du spørge: “Hvad får dig til at tro at det er din skyld?” Lyt opmærksomt uden at bagatellisere hans følelser. Og da et barn måske tror at døden er smitsom, må du berolige ham med at han ikke har noget at frygte.

Få dit barn til at åbne sig. Tal åbent om venner og familiemedlemmer som er døde, også nogle som dit barn aldrig har mødt. Måske kan du fortælle hyggelige ting om en moster, onkel eller bedsteforælder og berette om nogle morsomme episoder. Du skal dog ikke tvinge dit barn til at tale. Emnet kan bringes på bane senere, når du mener at tidspunktet er rigtigt. – Princip fra Bibelen: Ordsprogene 20:5.