Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HOVEDEMNE

Er Bibelen relevant i dag?

Er Bibelen relevant i dag?

‘For første gang i mit liv var jeg lykkelig.’

HILTON elskede at bokse. Allerede som syvårig kom han tit op at slås – både i og uden for bokseringen! Da han gik i high school, flakkede han ofte rundt med sine venner, på udkig efter nogen de kunne banke. “Jeg stjal, spillede hasard, så pornografi, chikanerede kvinder og bandede ad mine forældre,” fortæller han. “Min opførsel var så slem at mine forældre syntes at jeg var uden for pædagogisk rækkevidde. Da jeg blev færdig med high school, flyttede jeg hjemmefra.”

Da Hilton vendte tilbage 12 år senere, havde hans forældre svært ved at tro at han var deres søn! Han var rolig, behersket og respektfuld. Hvad skyldtes denne forbløffende forvandling? Mens han havde været væk, var han begyndt at tænke alvorligt over hvor hans liv var på vej hen. Han undersøgte også Bibelen for at finde ud af om den kunne hjælpe ham til at forandre sig. Hilton fortæller: “Jeg rettede mig efter det jeg læste i Bibelen, hvilket betød at jeg sagde farvel til min gamle personlighed og adlød befalingen i Efeserbrevet 6:2, 3 om at ære sine forældre. For første gang i mit liv var jeg virkelig lykkelig, og jeg var til glæde for min far og mor, ikke til sorg for dem!”

Hiltons beretning understreger hvor relevante de bibelske værdier er, og hvor meget de er i stand til at forandre folk. (Hebræerne 4:12) Lad os kigge nærmere på værdierne ærlighed, selvbeherskelse, troskab og kærlighed og se hvordan de kan berige vores liv.