STÅR DER EN DESIGNER BAG?
Kattens knurhår
KATTE er generelt natdyr. Deres knurhår hjælper dem til at registrere genstande i nærheden af dem og at fange bytte, især efter mørkets frembrud.
Tænk over dette: Kattens knurhår sidder fast i væv der har adskillige nerveender. Nerverne er følsomme over for selv den mindste bevægelse i luften. Af den grund kan katte opdage genstande i nærheden uden at se dem – en klar fordel når det er mørkt.
Da knurhårene er følsomme over for tryk, bruger katten dem til at finde ud af hvor en genstand eller et bytte befinder sig og bevæger sig hen. Knurhårene hjælper også katten til at afgøre hvor stor en åbning er, inden den forsøger at gå igennem den. Encyclopædia Britannica oplyser at “man kun delvist forstår hvordan knurhårene (vibrissae) fungerer; det er dog kendt at hvis de klippes af, vil katten blive midlertidigt hæmmet”.
Forskere er begyndt at konstruere robotter med sensorer der efterligner den måde kattens knurhår fungerer på, så robotterne kan navigere uden om forhindringer. Sensorerne, der bliver kaldt e-whiskers (e-knurhår), “har mange anvendelsesmuligheder inden for avanceret robotteknologi, menneske-maskine interaktion samt biologien”, siger Ali Javey, der er forsker ved University of California, Berkeley.
Hvad mener du? Er kattens knurhår et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?