DJENGIS KHAN, en frygtløs kriger fra det 12. århundrede, lagde fundamentet for det der blev det mongolske storrige. Mongoliet er meget mindre end dette rige var, og er i dag beliggende mellem Rusland og Kina. Det er et af de tyndest befolkede lande i verden.

Landskabet i Mongoliet består af floder, vandløb, knejsende bjerge, kuperede græsområder og vidtstrakte stepper. I den sydlige del ligger Gobiørkenen, der er kendt for sine velbevarede rester af dinosaurer. Landet er beliggende i en gennemsnitshøjde af 1.580 meter over havet og bliver af de lokale kaldt “landet med den blå himmel”. Det er et passende navn da Mongoliet har mere end 250 solskinsdage om året!

I Mongoliet lever folk i et klima med store udsving. Om sommeren kan temperaturen nå helt op på 40 grader, og om vinteren kan den falde til minus  40 grader. Næsten en tredjedel af dem der lever i Mongoliet, er nomader. Deres dag begynder tidligt om morgenen med at malke geder, køer, kameler og heste. Mongolernes kost består som regel af mælkeprodukter og kød, med fårekød som det foretrukne.

Mongolerne er et gæstfrit folk. De lader deres runde, transportable teltlignende boliger, kaldet gers, være ulåste så enhver der kommer forbi, kan få et hvil og spise af den gode mad der er sat frem til dem. Man serverer ofte varm te med mælk og salt for gæster.

Buddhismen har stadig stærkt fodfæste i Mongoliet i dag. Der er også nogle der tilhører shamanismen, islam og kristendommen, men mange er ikke religiøse. I Mongoliet er der mere end 350 Jehovas Vidner, og de underviser i øjeblikket over 770 mennesker i Bibelen.