Herodot satte sig for at belyse baggrunden for de krige grækerne udkæmpede, og især årsagerne til de persiske invasioner i 490 og 480 f.v.t., hvoraf den sidste fandt sted mens Herodot var dreng. Til dette hovedemne tilføjede han mange andre betragtninger og nedskrev alle oplysninger han kunne finde frem til, om lande der var berørt af den persiske fremmarch.

Herodot var en dygtig fortæller. Han var utroligt grundig når han skrev, og medtog enhver detalje som han mente var nødvendig for at fuldende beretningen. Det var især en bemærkelsesværdig præstation fordi Herodot ikke kunne basere sit værk på statsoptegnelser om historiske begivenheder, da sådanne kun sjældent fandtes.

På den tid blev der generelt ikke gjort meget ud af at nedskrive historiske beretninger, med undtagelse af når man i forskellige inskriptioner på monumenter pralede af sine store bedrifter. Herodot måtte derfor forlade sig på egne observationer, mundtlige overleveringer og andres vidneudsagn i forbindelse med de begivenheder han ønskede at redegøre for. I sin søgen efter oplysninger kom Herodot vidt omkring. Han voksede op i den græske  koloni Halikarnassos (nuværende Bodrum i det sydlige Tyrkiet) og rejste rundt i store dele af Grækenland.

Herodot vovede sig også mod nord til Sortehavet og Skytien, et område der i dag ligger i Ukraine, og mod syd til Palæstina og Øvre Egypten. Han menes at have nået så langt mod øst som til Babylon, og han døde sandsynligvis i en af grækernes vestlige kolonier i det der i dag er det sydlige Italien. Hvor han kom frem, foretog han iagttagelser og stillede spørgsmål og indsamlede på den måde oplysninger fra folk der i hans øjne fremstod som pålidelige.

Hvor troværdige er Herodots beretninger? De oplysninger han nedskrev om lande han besøgte, og begivenheder han selv var vidne til, regnes for at være korrekte. Hans beskrivelser af skikke der var ukendte i Grækenland – for eksempel dem der blev fulgt i forbindelse med egypternes mumificeringer og skyternes kongelige begravelser – stemmer nogenlunde overens med de arkæologiske fund. Det er blevet sagt at det væld af informationer han har overbragt os om Egypten, ‘i betydning overgår alt hvad der ellers i oldtiden er skrevet om dette land’.

Ofte var Herodot dog nødsaget til at støtte sig til mere tvivlsomme vidneudsagn. Dertil kom at folk på hans tid var overbevist om at hedenske guder blandede sig i menneskenes anliggender. Det er altså ikke alt hvad han skrev, der lever op til normerne for historikere i dag. Men Herodot forsøgte alligevel at skelne mellem myter og fakta. Meget fornuftigt gav han udtryk for at han ikke troede på alt hvad han var blevet fortalt. Han nåede frem til sine konklusioner efter nøje at have vurderet og sammenlignet sine kilder.

Historie var sandsynligvis Herodots livsværk. I betragtning af de muligheder der var dengang, er hans værk en enestående præstation.