Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

VI BETRAGTER VERDEN

Fokus på familien

Fokus på familien

Familier står over for mange udfordringer, men den almengyldige visdom der findes i Bibelen, kan hjælpe dem til at klare udfordringerne og trives.

Afrika

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler at mødre påbegynder amning af deres barn inden for en time efter fødslen og ammer det fuldt ud i 6 måneder. Men ifølge den regionale ernæringsrådgiver for UNICEF i det østlige og sydlige Afrika påstår vildledende reklamer trods denne anbefaling fortsat at “modermælkserstatning er lige så godt som brystmælk”.

HVAD BIBELEN SIGER: “Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.” – Ordsprogene 14:15.

Canada

Ifølge nogle forskere fra Montreal er der 30 procent større sandsynlighed for fedme hos børn med autoritære forældre – forældre som håndhæver strenge regler men er tilbageholdende med at give deres børn kærlighed – end hos børn med forældre der bevarer balancen mellem kærlighed og disciplin.

VIDSTE DU DET? Bibelen har for mange hundrede år siden peget på den forældrestil der gavner børn mest. – Kolossenserne 3:21.

Holland

En undersøgelse blandt hollandske familier hvor begge forældre havde arbejde, konkluderede at forældre der holder deres job og familie skarpt adskilt, har et bedre samspil med deres børn end forældre der lader arbejde gribe forstyrrende ind i familielivet. Hvis forældre for eksempel blander job og familieliv sammen ved at foretage arbejdsrelaterede telefonopkald hjemmefra efter arbejdstid, kan det forhindre dem i at give deres børn den opmærksomhed de har brug for.

NOGET AT TÆNKE OVER: “Til alt er der en fastsat tid.” – Prædikeren 3:1.