Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

EN VERDEN I KAOS

1 | Pas på dit helbred

1 | Pas på dit helbred

HVORFOR DET ER VIGTIGT

En krise eller katastrofe kan påvirke ens helbred på flere forskellige måder.

  • Svære omstændigheder kan give stress, og langvarig stress kan gøre at man lettere bliver syg.

  • Krisesituationer kan belaste sundhedsvæsnet og begrænse adgangen til medicin og lægebehandling.

  • Katastrofer påvirker folks økonomi, og det kan gøre det svært at betale for de ting man har behov for, som sund mad og medicin.

Hvad du må vide

  • Alvorlig sygdom og følelsesmæssig stress kan gøre at man kommer ud af sine gode og sunde vaner, og det kunne føre til at man får det endnu dårligere.

  • Helbredsproblemer der ikke bliver behandlet, kan blive værre og måske endda ende med at blive livstruende.

  • Når man holder sig sund og rask, vil man bedre kunne træffe kloge beslutninger når man er presset.

  • Uanset hvordan ens økonomiske situation er, kan man gøre noget for at passe godt på sit helbred.

Hvad du kan gøre allerede nu

En der er klog, tænker over hvilke farer der kunne opstå, og gør noget konkret for så vidt muligt at undgå dem. Sådan er det også med ens helbred. Ofte kan man minimere risikoen for at blive syg ved at have en god hygiejne. Det er bedre at forebygge end at helbrede.

“Fordi vi har en god hygiejne og holder vores hjem rent, slipper vi helt sikkert for nogle lægebesøg og udgifter til medicin.” – Andreas. a

a Nogle af navnene i det her blad er ændret.