Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Respekt for andre

Respekt for andre

HVORFOR DET ER VIGTIGT

Respekt for andre kan løsne op for en anspændt situation og forhindre den i at eskalere.

  • Et ordsprog i Bibelen siger: “Et mildt svar afværger raseri, men et hårdt ord vækker vrede.” (Ordsprogene 15:1) Provokerende kommentarer og opførsel kan virke som benzin på et bål og have katastrofale konsekvenser.

  • Jesus sagde: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” (Matthæus 12:34) Respektløshed kan afsløre et dybereliggende problem – at man har fordomme mod folk med en anden baggrund, nationalitet eller social status.

    I en international spørgeundersøgelse med mere end 32.000 deltagere svarede 65 % at manglen på respekt og ordentlig opførsel er den værste de nogensinde har set. – 2023 Edelman Trust Barometer.

HVAD KAN DU GØRE?

Respektér alle du er i kontakt med i din dagligdag, også selvom du ikke er enig i deres holdninger. Prøv altid at finde noget I kan blive enige om, og fokusér på det. Det kan hjælpe dig til at undgå at udvikle en kritisk og dømmende indstilling.

“Hold op med at dømme så I ikke selv bliver dømt.” – Matthæus 7:1.

Forsøg at behandle andre som du gerne selv vil behandles. Hvis du er venlig og fair over for andre, er der større sandsynlighed for at de vil være det over for dig.

“Sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.” – Lukas 6:31.

Tilgiv. Gå ikke ud fra at andres opførsel er ondt ment. Lad tvivlen komme dem til gode.

“En mands indsigt bremser hans vrede; at han bærer over med fejltrin, er smukt.” – Ordsprogene 19:11.

HVAD JEHOVAS VIDNER GØR

Jehovas Vidner gør hvad de kan, for at fremme respekten mellem mennesker.

Vi tilbyder alle hjælp til at forstå Bibelen, men vi presser ikke nogen til at tro eller mene det samme som os. I stedet forsøger vi at følge Bibelens anvisninger om at dele dens budskab med andre “på en mild måde og med dyb respekt”. – 1. Peter 3:15; 2. Timotheus 2:24.

Vi diskriminerer ikke. Ved vores møder er alle, uanset deres baggrund, velkommen til at komme og lære om Bibelen. Vi gør os umage med at fjerne fordomme hos os selv og “vise respekt over for alle”. – 1. Peter 2:17, Bibelen 2020.

Vi respekterer myndighederne i det land vi bor i. (Romerne 13:1) Vi overholder loven og betaler skat. Vi er neutrale i politiske spørgsmål, men respekterer andres ret til at have en holdning.