Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gode værdier kan, ligesom et kompas, hjælpe dit barn til at vælge den rette kurs

TIL FORÆLDRE

7: Værdier

7: Værdier

HVAD DET VIL SIGE

Værdier er de principper eller normer man vælger at leve efter. Det kan for eksempel være at man altid bestræber sig for at være ærlig. Så er det også naturligt at man gerne vil give den værdi videre til sine børn.

Værdier indbefatter også normer for adfærd. En der har gode adfærdsnormer, vil for eksempel være flittig, rimelig og betænksom. Den slags egenskaber er lettest at udvikle mens man er barn.

PRINCIP FRA BIBELEN: “Oplær barnet til at følge den vej han skal gå; så vil han ikke forlade den, selv når han bliver gammel.” – Ordsprogene 22:6, fodnote.

HVORFOR DET ER VIGTIGT

Teknologien gør det endnu mere nødvendigt at have gode moralnormer. En mor ved navn Karyn siger: “Man kan blive udsat for dårlig påvirkning når som helst via sin telefon eller tablet. Vores børn kan i teorien sidde lige ved siden af os og samtidig se noget der er upassende!”

PRINCIP FRA BIBELEN: “Modne mennesker ... har brugt deres evne til at tænke så den er blevet trænet og de er i stand til at se forskel på rigtigt og forkert.” – Hebræerne 5:14.

Det er nødvendigt at have gode adfærdsnormer. Det indbefatter almindelig høflighed (som at sige “bede om” og “tak”) og at vise omsorg for andre – en egenskab der efterhånden er blevet sjælden fordi folk tilsyneladende interesserer sig mere for deres telefoner end for mennesker.

PRINCIP FRA BIBELEN: “Sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.” – Lukas 6:31.

HVAD DU KAN GØRE

Lær dine børn moralnormer. For eksempel viser undersøgelser at der er større sandsynlighed for at teenagere ikke har sex før ægteskabet, hvis de har lært at det er forkert.

PRØV FØLGENDE: Brug en aktuel begivenhed til at starte en samtale om værdier. Hvis medierne for eksempel omtaler en hadforbrydelse, kunne du sige: “Det er forfærdeligt at nogle kan blive så vrede på andre. Hvordan tror du de er blevet sådan?”

“Det er meget svært for børn at gøre det der er rigtigt, hvis de aldrig har lært hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.” – Brandon.

Lær dine børn gode adfærdsnormer. Selv små børn kan lære at sige “bede om” og “tak” og vise andre respekt. “Jo mere børn forstår at de er en del af noget større – en familie, en skole, et samfund – jo mere villige er de til at gøre noget der gavner andre, og ikke kun dem selv,” står der i bogen Parenting Without Borders.

PRØV FØLGENDE: Giv dine børn pligter, så de lærer værdien af at gøre noget for andre.

“Hvis vores børn får pligter nu, får de ikke et chok når de flytter hjemmefra. Så vil de allerede være vant til at have et ansvar.” – Tara.