Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

1 Er det Guds skyld at vi lider?

1 Er det Guds skyld at vi lider?

Hvorfor det er vigtigt at få svar

Mange mennesker vil ikke have noget med Gud at gøre fordi de mener at han er skyld i vores lidelser.

Tænk over dette

Mange religiøse ledere har enten direkte eller indirekte lært andre at Gud er skyld i vores lidelser. For eksempel siger nogle følgende:

  • Naturkatastrofer er en straf fra Gud.

  • Børn dør fordi Gud har brug for flere engle i himlen.

  • Gud tager parti i krige – en årsag til mange smerter.

Men er det muligt at religiøse ledere har tegnet et helt forkert billede af Gud? Hvad nu hvis Gud i virkeligheden tager afstand fra dem?

LÆR MERE

Se filmen Hvorfor studere Bibelen? på jw.org.

Hvad Bibelen siger

Gud er ikke årsag til vores lidelser.

Hvis han var det, ville det være i modstrid med Bibelens beskrivelse af ham. Der står for eksempel:

“[Guds] veje er altid rette. ... Retfærdig og retskaffen er han.” – 5. MOSEBOG 32:4.

“Det er utænkeligt at den sande Gud skulle handle ondt, at Den Almægtige skulle gøre noget der er forkert!” – JOB 34:10.

“Den Almægtige fordrejer ikke retten.” – JOB 34:12.

Gud forkaster religioner der fordrejer sandheden om ham.

Det inkluderer de religioner der lærer at Gud er årsag til vores lidelser, og religioner der involverer sig i krig og retfærdiggør voldelige handlinger.

“Profeterne profeterer løgne i mit [Guds] navn. Jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen befaling eller talt til dem. Det de profeterer for jer, er løgnagtige syner ... og deres eget hjertes bedrag.” – JEREMIAS 14:14.

Jesus fordømte religiøst hykleri.

“Ikke alle som siger ‘Herre, Herre’ til mig, vil komme ind i himlenes rige – det vil kun den der gør min himmelske Fars vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ‘Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn og uddrevet dæmoner i dit navn og udført mange mirakler i dit navn?’ Og så vil jeg sige til dem: ‘Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som bryder loven!’” – MATTHÆUS 7:21-23.