At gode mennesker rammes af ondt, støder vores retfærdighedssans. Det kunne også give den tanke at det ikke nytter noget at være et godt menneske.

Nogle tror at mennesker gennemgår en cyklus af død og genfødsler. De siger at mennesker der har gjort gode gerninger, bliver genfødt til et bedre liv, mens de der har begået onde handlinger, bliver genfødt til et liv fyldt med lidelser. Ifølge den opfattelse kan selv et godt menneske blive ramt af ondt hvis han har opført sig dårligt i et “tidligere liv”. Men ...

• Hvilket formål ville en sådan straf tjene når den person der efter sigende er genfødt, ikke kan huske sit tidligere liv?

• Hvorfor går vi op i at passe på vores helbred og undgå ulykker hvis vores velbefindende først og fremmest er bestemt af hvad vi har gjort i et tidligere liv?

  LÆR MERE

  Se filmen Hvorfor tillader Gud ondskab og lidelser? på jw.org.

Lidelser er ikke en straf fra Gud.

Tværtimod er der ofte tale om tilfældigheder – for eksempel at en er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

“Det er ikke altid de hurtige der vinder løbet, eller de stærke der vinder kampen; det er heller ikke altid de kloge der har noget at spise, eller de intelligente der har rigdom, og de der har stor viden, får heller ikke altid succes, for de er alle underlagt tiden og det der ikke kan forudses.” – PRÆDIKEREN 9:11.

Synden er en væsentlig faktor.

Folk bruger ofte ordet “synd” om en forkert handling nogen begår. Men Bibelen bruger det også til at beskrive en tilstand som alle mennesker – både gode og onde – har arvet.

“Jeg blev født skyldig, allerede da min mor undfangede mig, var jeg syndig.” – SALME 51:5.

Synden har haft en ødelæggende virkning på mennesker.

Den har ikke kun ødelagt vores forhold til Skaberen, den har også bragt os i disharmoni med resten af Guds skaberværk. Det har ført til enorme lidelser, både for de enkelte individer og for menneskeheden som et hele.

“Selvom jeg gerne vil gøre det rigtige, er jeg mere tilbøjelig til at gøre det forkerte.” – ROMERNE 7:21.

“Vi ved jo at alle skabninger indtil nu har sukket og stønnet sammen under svære lidelser.” – ROMERNE 8:22.