I LIGHED med rurer sætter blåmuslinger sig fast på sten, træ og skibsskrog. Men i modsætning til rurer, som klæber sig fast på en overflade, hænger blåmuslinger fast ved hjælp af et bundt tynde tråde kaldet byssustråde. Det giver blåmuslingerne bedre mulighed for at skaffe sig føde og bevæge sig, men trådene virker næsten for skrøbelige til at kunne modstå påvirkningen fra store bølger. Hvad gør byssustrådene stærke nok til at blåmuslingen sidder fast og ikke bliver revet løs?

Tænk over dette: Byssustrådene er seje i den ene ende og bløde i den anden. Forskere har fundet ud af at sammensætningen af materialet i muslingens tråde – 80 procent sejt materiale og 20 procent blødt – er helt afgørende for trådenes klæbeevne. Det betyder at muslingen kan holde til stød fra voldsomme bølger.

Professor Guy Genin kalder resultaterne af undersøgelserne for “forbløffende” og siger: “Det fantastiske ved denne organisme er den perfekte sammensætning af det bløde materiale og det seje materiale.” Forskere mener at byssustrådenes design kan bruges i mange forskellige sammenhænge, som for eksempel til at fastgøre udstyr på bygninger og ubåde, hæfte sener på knogler og lukke sår efter kirurgiske indgreb. “Naturen er en guldgrube når det kommer til brugen af klæbemidler,” siger J. Herbert Waite, en professor ved University of California i Santa Barbara, USA.

Hvad mener du? Er blåmuslingens tråde et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?