Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HOVEDEMNE | FÅ MEST MULIGT UD AF AT LÆSE I BIBELEN

Hvorfor læse i Bibelen?

Hvorfor læse i Bibelen?

“Jeg troede at det ville være meget svært at forstå Bibelen.” – Jovy

“Jeg regnede med at det ville være kedeligt.” – Queennie

“Bibelen er en meget tyk bog, så jeg mistede fuldstændigt lysten til at læse den.” – Ezekiel

Har nogle af de grunde der er nævnt ovenfor, nogensinde holdt dig tilbage fra at læse Bibelen? Mange synes at det er uoverskueligt at skulle læse i den. Men hvad nu hvis du fandt ud af at det kan hjælpe dig til at få et lykkeligere og mere tilfredsstillende liv? Og hvad nu hvis du fandt ud af at der er forskellige ting der kan gøre det mere spændende at læse i Bibelen? Har du lyst til at finde ud af hvad du kan få ud af at læse i Bibelen?

Tænk over følgende udtalelser fra nogle der har haft glæde af at komme i gang med at læse i Bibelen.

Ezekiel, der er først i tyverne, siger: “Tidligere var jeg som en der var ude at køre uden at have et bestemt sted at køre hen. Men jeg har fået et meningsfyldt liv efter at jeg er begyndt at læse i Bibelen. Den indeholder praktiske råd som jeg kan bruge i min hverdag.”

Frieda, der også er i tyverne, siger: “Jeg havde en tendens til at blive ret hidsig. Men det at læse i Bibelen har hjulpet mig til at styre mit temperament. Nu er det blevet lettere for andre at være sammen med mig, og derfor har jeg flere venner end tidligere.”

En kvinde i halvtredserne der hedder Eunice, siger om Bibelen: “Den har hjulpet mig til at blive et bedre menneske og ændre mine uheldige vaner.”

Du kan, ligesom millioner af andre, også få et bedre liv ved at læse i Bibelen. (Esajas 48:17, 18) Blandt andet kan det hjælpe dig til at træffe kloge beslutninger, få gode venner, håndtere stress og, som det vigtigste, lære sandheden om Gud at kende. Bibelens råd kommer fra Gud, så det vil altid være godt at følge dem. Gud giver aldrig dårlige råd.

Det sværeste er at komme i gang. Hvad kan gøre det lettere for dig?